Tilbage til Dk

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ThomasR
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09.11.2008 00:29:47
Geografisk sted: Flensborg
Kontakt:

Tilbage til Dk

Indlæg af ThomasR » 27.03.2009 14:17:11

Hej.
Er der nogen der har gjordt sig nogle erfaringe med Slesvig løsningen?
vi har til d. 1/4 boet i flensborg i 70 dag og vil gerne søge hjem igen, men spørgsmålet går på, når vi indgiver ansøgningen på det danske konsulat i Flensborg er vi så fri til at flytte direkte herefter eller skal vi afvente svar i Flensborg også? og dermed vente ydeligere 3 mdr på at sagen bliver behandlet?

Håber at høre fra nogen.

Mvh. Thomas R[/code]

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 27.03.2009 15:02:27

Der er allerede en herinde på forum, som har fortalt, at han har været i Sverige i 2½ måned som selvforsørgende, og derefter rejst tilbage til Danmark. Der er derfor åbnet op for, at du også kan rykke tilbage til Danmark på grundlag af EU-reglerne. Ved flytning tilbage til Danmark, må der ikke gøres forskel på, hvilket EU-land man har været i.

Jeg har dog forstået, at Danmark forlanger, at man har et opholdskort fra gæstelandet i hånden, før Danmark vil udstede et nyt. Men dette er i direkte modstrid med Opholdsdirektivet, som fastslår, at dette ikke er nødvendigt. Har I derfor lyst til at rykke tilbage til Danmark, kan I gøre det med oprejst pande, og derefter forlange, at Danmark udsteder et opholdskort til din partner.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 15:55:52

I kan sagtens flytte til Danmark først og så søge om et opholdskort til din kone bagefter. Det er sådan set det, der er meningen, at man skal gøre, da det jo netop hedder fri bevægelighed. Så naturligvis skal man ikke sidde og vente i op til 6 måneder på noget papirnusseri, hvis man f.eks. allerede har fået tilbudt et nyt job i et andet EU-land, og skal starte på dette job med det samme.

Da du er dansk statsborger, skal I dog senest søge om et opholdskort til din kone "i umiddelbar forbindelse" med jeres flytning til Danmark, hvor I f.eks. i Tyskland havde en tidsfrist på 3 måneder til at søge om det, efter at I var flyttet til landet.

Men da der ikke er nogen som helst fordel ved at vente med at søge om et opholdskort, så er dette jo ikke noget stort problem. Og man tager derfor naturligvis bare hen og afleverer sin ansøgning til Udlændingeservice som en af sine allerførste handlinger efter flytningen til Danmark.

For at rejse ind i Danmark skal din kone enten have et tysk opholdskort, eller hun skal have et schengenvisum, som stadig er gyldigt. I modsat fald skal I først søge om et visum til hende på den danske ambassade i Tyskland, før hun må rejse ind i landet.

Som Kim skriver, så behøver din kone ikke at have nået at få et opholdskort i Tyskland, før I flytter tilbage til Danmark. Men har hun nået at få det, så skader det jo omvendt absolut ingenting, og kan måske medvirke til at lette sagsgangen, når I søger i Danmark.

Har I søgt om et opholdskort til hende i Tyskland, og er det jer ikke meget imod at blive boede f.eks. en måned eller et par uger endnu, så var det måske derfor meget smart at blive i Tyskland, indtil hun får sit tyske opholdskort.

Dermed viser I nemlig Udlændingeservice, at et andet EU-lands myndigheder allerede har kigget på jeres sag og er nået frem til, at du opfyldte betingelserne for at bo i Tyskland som en EU-borger, der havde udnyttet retten til fri bevægelighed, at du kunne forsørge din kone, at jeres ægteskab ikke er proforma og så videre.

Og dermed burde det så måske i højere grad være en formssag at få byttet din kones tyske opholdskort ud med et dansk, set i forhold til, hvis Udlændingeservice skal behandle noget, som er din kones første ansøgning om et opholdskort i Europa overhovedet.

ThomasR
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09.11.2008 00:29:47
Geografisk sted: Flensborg
Kontakt:

Indlæg af ThomasR » 27.03.2009 15:57:02

Dvs. hvis jeg forstår det ret, at samme dag vi indgiver ansøgningen til det danske konsulat i Flensborg, kan pakke vores sydfrugter og rejse til danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 16:03:44

Jeg tror vores indlæg krydsede hinanden, for det har jeg vist allerede svaret på :D

ThomasR
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09.11.2008 00:29:47
Geografisk sted: Flensborg
Kontakt:

Indlæg af ThomasR » 27.03.2009 16:28:51

Ja det gjorde de vist.
Men hvad gør vi så nu? hun har endnu ikke fået opholdskort til tyskland da jeg ikke har kunnet finde et job og dermed ikke er sygeforsikret som er nødvendigt for at få opholdskort.
skal vi så søge et nyt visum til hende i tyskland til danmark for at hun kan rejse med mig til danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 17:05:27

Hvad har I levet af i Tyskland, hvis du ikke har haft noget job?

Hvis du ikke kan dokumentere, at du har haft "tilstrækkelige midler" under dit ophold i Tyskland, så er du heller ikke berettiget til at få udstedt et opholdskort til din kone i Danmark. For så har du ikke "baseret dit liv" i Tyskland, men har i princippet bare været på ferie i 10 uger. Og det er ikke godt nok.

Det smarteste eller i hvert fald sikreste vil derfor være, at du starter med at finde dig et job, enten i Tyskland eller i Danmark, men i nærheden af den tyske grænse. Og når du så har haft dette job i 10 uger og I måske endda har fået udstedt et opholdskort i Tyskland til din kone, SÅ kan I begynde at tænke på at flytte tilbage til Danmark.

Men indtil videre er I sandsynligvis ikke kommet så meget som et sekund nærmere det mål, hvis jeg skal tage de lidt pessimistiske briller på.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 17:26:12

Kiggede lige i dine gamle indlæg og kan så se, at du skrev om at tage dine danske dagpenge med til Tyskland. Hvis det lykkedes for dig, så må du vel siges at have haft status som "person med tilstrækkelige midler" og endda også som jobsøgende og dermed en form for arbejdstager i Tyskland.

Og det burde så i princippet række til at få udstedt et opholdskort til din kone i Danmark, når du nu - logisk nok - vender hjem, fordi det mod forventning ikke lykkedes for dig at finde et job i Tyskland.

Tilbage står så, at din kones schengenvisum må være udløbet, og dermed bliver I nødt til at søge om et nyt visum til hende på den danske ambassade, før hun kan rejse ind i Danmark.

I princippet burde sagen være bøf, hvis du har haft dine danske dagpenge med dig til Tyskland. Men jeg må indrømme, at jeg er meget spændt på at høre, hvad Udlændingeservice siger til jeres ansøgning. For der har næppe været mange fortilfælde af netop denne slags.

Du må derfor meget gerne huske at skrive et indlæg her i ÆUG´s forum, når I har fået svar fra Udlændingeservice på jeres ansøgning om et opholdskort til din kone i Danmark.

ThomasR
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09.11.2008 00:29:47
Geografisk sted: Flensborg
Kontakt:

Indlæg af ThomasR » 27.03.2009 17:29:55

vi har levet af min opsparring, men er dog reelt flyttet til tyskland. og det er vel det der betyder noget eller?
du kan nu få hele historien.
vi blev gift i dk d. 18/12-8. og flyttede herefter til Flensborg d. 20/1-9
jeg læste til pædagog på revalidering(afsluttede udd d. 25/2-9) og havde arbejde i dk da vi flyttede men ikke timer nok til at blive sygeforsikret gennem dk da det var en pædagogisk foranstaltning på 4 timer ugentligt. (der kræves 9 timer fandt jeg ud af senere)
og hun havde dansk visum der udløb d. 16/1-9.
pga. revalideringen kunne vi ikke søge opholdstilladelse til hende gennem de nationale regler og besluttede så at flytte til Flensborg og bruge min opsparing til at forsørge os hernede.
hvilket jo skulle være nok for at søge fm efter eu-retten eller?
d.20/1-9 tilmeldte vi oss på Bürgerbüro i Flensborg
og nu søger jeg arbejde med lys og lygte.
Da jeg mener at have læst at hun kun kan være her i 3 mdr uden nogen gyldig opholdstilladelse.
har du nogle gode råd til oss??? da det ser ud til at vi kunne bruge dem[/u]

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 18:20:16

Det er ærlig talt en lidt svær sag Thomas. For at være omfattet af retten til fri bevægelighed skal du nemlig være et af følgende:

* Arbejdstager
* Selvstændig erhvervsdrivende
* Pensionist
* Studerende
* Tjenesteyder
* Person med tilstrækkelige midler

Da du ikke kommer ind under nogle af de 5 øverste katagorier, så skal du altså have haft status som "person med tilstrækkelige midler" i Tyskland. Og her er problemet, at det ikke er defineret præcist, hvad det vil sige, da tolkningen til en vis grad er overladt til de enkelte lande selv.

Udlændingeservice vil bede om dokumentation for, hvad I har levet af under jeres ophold i Tyskland for at se, om det er rigtigt, at du opholdt dig i Tyskland som "person med tilstrækkelige midler".

Og hvis din opsparing kun lige rakte til de 3 måneder og nu er brugt op, så står jeres sag ærlig talt lidt småskidt. Og jeg aner faktisk ikke, hvad Udlændingeservice vil sige til den, men jeg frygter, at I vil få et afslag.

For de tyske myndigheder ville jo ikke give din kone et opholdskort, og det er da et skidt udgangspunkt for at overbevise Udlændingeservice om, at du rent faktisk levede op til betingelserne for at bo i Tyskland som "person med tilstrækkelige midler". For havde du gjort det, så kunne din kone naturligvis også have fået et opholdskort i Tyskland.

Så egentlig synes jeg, at du har grebet det hele ret så skævt an. 1. prioritet burde have været at finde et job og dermed skabe et forsørgelsesgrundlag. Og så kunne du efterfølgende være begyndt at arbejde på at få din kone til Danmark, når jobbet og dermed økonomien var på plads.

Så hvad gør I nu.... Ja jeg ved det ikke. Hvis du stadig har en del penge i banken, så kan I da godt prøve at søge om et visum til Danmark og herefter om et opholdskort.

Men du skal jo også gøre rede for, hvad du vil leve af i Danmark, og er det i det hele taget på plads?

Og hvor længe kan din kone blive i Tyskland, når du ikke lever op til betingelserne for at få et opholdskort til hende?

For I vil jo ikke få et visum fra den ene dag til den anden. Og medens I sidder og venter i Tyskland, så går tiden, og dag for dag står der færre og færre penge på bankkontoen....

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 18:26:58

ThomasR skrev:vi har levet af min opsparring, men er dog reelt flyttet til tyskland. og det er vel det der betyder noget eller?
Blot som et supplement til det, jeg allerede har skrevet, så er det ikke nok, at man "reelt er flyttet til" et andet EU-/EØS-land. Retten til fri bevægelighed gælder ikke for alle, som er statsborgere i et EU-/EØS-land, men kun for dem, som lever op til de nærmere definerede betingelser.

Betingelser som primært handler om, at man skal kunne klare sig selv økonomisk, også selvom man skal være i landet i en længere periode. Og den sikreste måde at dokumentere det på, det er selvsagt ved at have en løbende indkomst, som er stor nok til, at man selv og ens ægtefælle kan leve af den.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 18:35:42

ThomasR skrev:har du nogle gode råd til oss??? da det ser ud til at vi kunne bruge dem[/u]
Så som den allersidste bemærkning: Ja jeg har det gode råd, at du i en allerhelvedes fart skal finde dig et job, og meget gerne et, som du kan passe fra jeres nuværende bopæl. Så I kan blive boende, hvor I er, indtil din kæreste har fået udstedt et opholdskort i Tyskland.

Og som det næste gode råd, så tal med de tyske myndigheder og find ud af, hvor længe det er ok for dem, at du selv og din kone bliver i landet, uden at du har noget job og dermed nogen indkomst. Blot for at være sikker på, at I ikke senere får problemer med, at de påstår, at hun har opholdt sig illegalt i Tyskland.

Og husk at jobbet kan være både på den tyske og den danske side af grænsen. Det er fuldstændig ligegyldigt. Det vigtige er bare, at du får skabt et forsørgelsesgrundlag så hurtigt som muligt.

Mislykkes det, jamen så må din kone vel tage tilbage til sit hjemland i en periode, og så må hun komme tilbage til Europa, når du har fundet et job. Så er du jo nemlig frit stillet til i mellemtiden at flytte tilbage til Danmark og modtage den form for hjælp, som du nu måtte være berettiget til.

ThomasR
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09.11.2008 00:29:47
Geografisk sted: Flensborg
Kontakt:

Indlæg af ThomasR » 27.03.2009 18:58:40

tusind tak for din hjælp. selvom den ikke just var opløftende, men du har ret, jeg må jo bare håbe at der er nogen der kan bruge en nyuddannet pædagog eller nogen der i det hele taget kan bruge arbejdskraft selvom det sort ud i disse tider.
men endnu engang tusind tak for hjælpen

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.03.2009 19:09:26

Pædagogjobs burde vel ikke være det sværeste at finde, for finanskrise eller ej, så skal børnene jo stadig passes. Så op med humøret, det skal nok lykkes for dig at finde et job snart :wink:

Besvar