Ægteskabudengrænser.dk

Der er meget snak frem og tilbage, om Udlændingservice vitterlig anerkender hvis man flytter 10 uger fra DK til Sverige eller Tyskland og så søger retur igen til DK efter at have opholdt sig de 10 uger i landet, selvom man fortsat har arbejde i Danmark.

Hvor mange har vitterlig gjort det med succes ? Er der slet ikke stillet spørgsmål ved noget som helst ? Hvad med reglen om at man skal have været gift eller levet sammen i 18 måneder for at kunne benytte reglerne ?

Det virker som en ren joke at man skal slange sig som en ål, og omgåes reglerne på denne måde, istedet for at gøre det på en korrekt måde via ens eget land, når man vil være sammen.

Kan vi få nogle historier på bordet fra den rigtige verden ?

Tror Lars giver en forklaring på den her:

http://www.filippinerne.dk/forum/showthread.php?t=1618

Men du har fuldstændig og aldeles ret ....... er de rene børnehave regler at rende rundt i.

Lad os få nogle på banen, som vitterlig har gjort det ....

Anyone ?

Det er jo for latterligt altså ....

Ja det er latterligt. Men det mest latterlige er da, at man som dansk statsborger er ringere stillet i Danmark end en fransk eller tysk statsborger. Samtidig med, at en tysk statsborger også på nogle punkter (bare ikke så groft) er ringere stillet i Tyskland end en dansk eller fransk statsborger.

For at fjerne det latterlige er det nødvendigt, at alle EU´s medlemslande indretter deres nationale regler for familiesammenføring, så deres egne borgere ikke er ringere stillet end andre EU-landes borgere er via Opholdsdirektivet.

Og hvorfor gør man så ikke det i Danmark? Det gør man ikke, fordi:

1) Så bliver Dansk Folkeparti sure og vil ikke længere hjælpe regeringen med alle mulige andre sager.
2) Så kan man ikke længere signalere overfor vælgerne, at man fører "fast og fair" udlændingepolitik.

Mere kompliceret er det sådan set ikke.

Og oppositionen tør heller ikke at røre ved det, for det kunne jo tolkes af vælgerne, som om den forsvarer muslimer og både ønsker at afskaffe juleaften og indføre sharialovgivning i Danmark.

Derfor er specielt 24-års reglen blevet til et tabu, en hellig ko, som ingen danske politikere for alvor tør udtale sig imod. Heller ikke selvom de naturligvis udmærket ved, at alle danske statsborgere nu uden videre kan komme uden om den ved at bosætte sig 10 uger i Malmø og passe deres arbejde i København.

Det er nemlig stadig kun et fåtal af vælgerne, som ved det, da denne meget store lempelse decideret blev listet igennem og samtidig druknet i en masse støj om bekæmpelse af illegal indvandring og aftaler mellem regeringen og DF om at kæmpe for at få lavet EU`s opholdsdirektiv om.

Så oppositionen lister rundt om den varme grød på kattepoter, og regeringen håber vel mest af alt på, at der ikke er nogen, som spørger alt for meget yderligere ind til sagen.

Den klarest beskreve "10-ugers-sag" er nok den her:

viewtopic.php?t=2934

Men ellers er der nok ikke så mange endnu. For som det fremgår, så flyttede LM allerede til Sverige i August 2008, d.v.s. inden Udlændingeservice offentliggjorde den nye danske administrationspraksis 6/10 2008.

Og jeg vil sige, at det mildt sagt kom som en overraskelse for os, der havde fuldt med i al debatten om Metock-dommen, at Danmark pludselig anerkendte rettighederne for studerende og personer med tilstrækkelige midler.

Det var der nemlig ikke en eneste politiker fra regeringen, der havde mumlet som meget som et ord om, at de havde tænkt sig. Så det kom simpelthen som et lyn fra en klar himmel.

Og at "personer med tilstrækkelige midler" også omfatter grænsegængere, det fandt vi først ud af, da nogle havde ringet til Udlændingeservice og spurgt direkte om det. Det har man nemlig også omhyggeligt undladt at skrive i den nye vejledning.

Og det er forståeligt nok de færreste, der har været så "fremsynede" som LM, at de ligefrem har rykket teltpælene op og er flyttet til Sverige allerede i august 2008, fordi de havde forudset noget, der kom som en kæmpe overraskelse for alle andre. Og som regeringen i øvrigt har haft en forbløffende høj grad af succes med at bevare som en "hemmelighed".

Men der er givetvis masser af sager på vej gennem "systemet" nu, så tilladelserne skal nok komme. Det tager bare lidt tid, da folk jo både skal nå at flytte frem og tilbage, og i øvrigt have udstedt et opholdskort i Danmark. Og ventetiden på et sådant kan også sagtens være stedet, så den nu er væsentligt mere end de 3 måneder, der gik for LM og hans familie.

Og skulle vi så ikke lige aflive myten om, at man skal have boet sammen eller været gift i mindst 18 måneder for at benytte sig af EUs regler om fri bevægelighed, som rimini ellers slår til lyd for ovenfor. Sådanne regler findes ikke for disse persongrupper.

EU-reglerne siger, at man SKAL være gift ELLER have boet sammen forinden i mindst 18 måneder for at kunne regnes som et etableret samboende par.

Jeg synes faktisk medierne skulle tage denne sag op nu, det er simpelthen for langt ude.

Berlingske Tidende skrev en del om sagen i sommeren og efteråret 2008, og Politiken har også behandlet den på lederplads flere gange.

DR bragte bl.a. et indslag med en ung dansk pige, som havde fået sin afrikanske mand til Danmark efter at have boet i Sverige og arbejdet med at passe et bortrejst svensk ægtepars hunde.

Hun kunne så godt få sin mand til Danmark på den baggrund, idet hun havde været arbejdstager i Sverige. Men en togfører for DSB, som boede i Malmø og pendlede over broen hver dag for at passe sit langt mere seriøse job, han kunne ikke, p.g.a. Danmark daværende tolkning af Opholdsdirektivet.

Så han var strandet i Malmø med sin familie, fordi han kørte tog i Danmark i stedet for at passe hunde i Sverige. Dette virkede også en anelse latterligt, må man nok sige, og sådan fremstod det også i DR´s indslag.

Men nu kan både togføreren og hundepasseren altså tage deres familie med til Danmark på lige fod med en svensker, hvis de blot forinden har boet mindst 10 uger i Sverige og har rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og deres familie.

Og som det fremgår af de mange indlæg her i ÆUG´s forum, så har dette allerede sat ekstra gang i trafikken af flyttebiler, som kører over Øresundsbroen. Foruden ekstra papirarbejde hos diverse svenske myndigheder p.g.a. danskere, som flytter ind og ud af landet med korte mellemrum.

Præcist hvor mange, der fremover vil benytte sig af "10-ugers løsningen", det er dog svært at sige. Udlændingeservice modtog cirka 400 ansøgninger efter EU-reglerne i 2008 mod cirka 100 i 2007. Men de ekstra 300 ansøgninger kom nok i hovedsagen fra nogle af dem, som allerede havde boet i andre EU-lande igennem længere tid.

Der skal da tages mere fat om denne sag i medierne, det er fuldstændig ude i hampen.

skaanebo,

Det var en kommentar til rimini, som havde den opfattelse, at for at man overhovedet kunne benytte sig af den fri bevægelighed, så skal man have været gift eller samboende i mindst 18 måneder. Og den dutter ikke. Hvis det var tilfældet, kunne nygifte og singler ikke frit rejse derhen i Europa, hvor de gerne vil arbejde og/eller bo. Og så holder "10 ugers reglen" heller ikke. For så er man stavsbundet til gæstelandet i mindst 18 måneder, før man kan komme hjem igen med EU-rettighederne i baglommen. Og det var dét, jeg hamrede en pæl igennem.

Ja man skal enten være gift eller have haft fælles bopæl i mindst 18 måneder, men ikke begge dele på èn gang.

Man må jo også sige, at det ville være noget af en hindring for den fri bevægelighed, hvis en nygift franskmand skulle vente i 18 måneder, før han kunne få sin ægtefælle med til Danmark, hvis hans franske arbejdsgiver f.eks. gerne ville udstationere ham til deres danske datterselskab.

Tiden går og klokken slår, og imedens sidder lillemor alene tilbage i Frankrig med den nyfødte, medens farmand arbejder på at bygge den kommende Femernbro for det rådgivende ingeniørfirma, som han er ansat i. For de havde desværre kun nået at være gift i 9 måneder, da byggeriet gik igang. Så sådan er det naturligvis ikke.

Kravet om de 18 måneder (der er rent dansk og svensk) skyldes derfor, at hvis folk ikke er gift, så kan hvem som helst jo påstå at være kærester, da dette jo er fuldstændig uden nogen form for konsekvenser eller forpligtelser.

Og dermed ville man åbne op for en masse misbrug af reglerne, hvor udlændinge kunne betale en europæer for at skrive under på, at han eller hun er vedkommendes kæreste, hvis de f.eks. gerne vil til Europa for at ernære sig ved prostitution eller narkohandel.

Et sådant tilbud kunne jo nok friste svage sjæle. Men det dæmmer man effektivt op for, når europæeren er nødt til at bosætte sig 18 måneder i f.eks. Libanon eller Burma, før den libanesiske eller burmesiske statsborger kan komme til Europa som medfølgende "kæreste".

At der overhovedet er opstået denne mulighed for at tage sin faste kæreste med til et andet EU-/EØS-land, skal i øvrigt nok ses som en indrømmelse til os nordboere, som jo i mange tilfælde godt kan lide at leve sammen på polsk i stedet for at gifte os.

Og at det er kommet ind under den "bløde" del af direktivet, d.v.s. der hvor medlemslandene selv må tolke, det skal så nok omvendt ses som en indrømmelse til de katolske lande, hvor man stadig mener, at det er en synd at leve sammen uden at være gift.

Så på den måde tages der altså trods alt hensyn til de store kulturforskelle i EU, hvilke vel også er meget fornuftigt. Lande, hvor registrerede partnerskaber ikke er sidestillet med ægteskaber er i samme ånd heller ikke forpligtede til at give adgang til andre EU-landes borgeres registerede partnere fra 3. lande.

Så har man indgået et registreret partnerskab med sin bøssekæreste fra Australien eller Thailand, så må man altså nøjes med at slå sig ned i èt af de EU-lande, hvor man ikke får kaffen galt i halsen over den slags.