Side 1 af 1

Arbejde før udstedelse af opholdskort!

: 25.03.2009 09:36:09
af Anne&Todd
Hej med jer.
Så har jeg desværre brug for hjælp igen. Vi modtog igår kvittering 6 uger efter modtagelsen af familiesammenføring efter EU-ret.

Det står så ordret følgende:

Brevet giver dig ikke ret til at arbejde her i landet. Du risikerer at blive udvist af landet, hvis du arbejder uden tilladelse, og både du og din arbejdsgiver vil kunne straffes efter reglerne i udlændingeloven.

Men samtidig har de fra SOLVIT sendt mig en mail hvor der står at det må han godt. Hvad så nu? Vi ønsker jo ikke at Todd skal blive straffet og udvist. Og vi har jo også haft situationen oppe at vende herinde, hvor vi blev enige om det ikke skulle være noget problem.


Derudover mangler de oplysninger fra mig:De skriver:
Vi skal derfor bede dig om at fremsende følgende til os på nedenfor nævnte adressse.
Dokumentation for du har været selvforsørger under dit ophold i Sverige frem til din indrejse i Danmark (f.eks. kopi af ansætelseskontrak og seneste lønsedler, SU)


Og nu er jeg i tvivl. Jeg skrev i feltet under hvordan har du forsørget dig selv: at jeg har fået SU + opsparing. Jeg er næsten helt sikker på at jeg vedlagde en oversigt fra SU om SU og SU-lån. Jeg har modtaget 7800 DKK mdr. imens vi har boet deroppe.
Er det nogen mindstegrænse for hvor meget man må tjene må have af indkomst?

Jeg er helt i vildrede både mht til arbejde og de yderligere oplysninger. Håber i kan hjælpe.

Kærligst Anne

: 25.03.2009 10:24:12
af fundiver199
Jeg ville skrive et brev til dem og gøre opmærksom på, at der må være tale om en misforståelse, idet det af EU´s Opholdsdirektiv klart fremgår, at opnåelsen af rettigheder i Medlemsstaten ikke kan gøres afhængig af det at være i besiddelse af et opholdskort eller noget andet dokument, som skal udstedes af værtsmedlemsstaten.

Hvis du er interesseret, kan du evt. scanne det brev, I har modtaget, og sende mig en kopi af det, så skal jeg skrive et udkast til et brev, som du kan sende tilbage til de danske myndigheder.

Send mig en privat besked, hvis du er interesseret i det.

: 25.03.2009 10:44:24
af Anne&Todd
Nej hvor er du fantastisk. Det ville være alletiders. Jeg gør det med det samme når jeg kommer hjem.

: 25.03.2009 10:51:32
af Anne&Todd
I øvrigt mht til mindstebeløb er det ok med de 7800 vi har levet for, eller er der brug for mere. Jeg har også haft nogle enkelte vagter i Danmark når jeg har været tilbage i forhold til studie. Skal jeg virkelig også sende dokumentation for det?

Fundiver

: 25.03.2009 10:54:27
af ProudLeb
Det må jeg simpelthen give dig fundiver, det er fandme et godt stykke arbejde du laver.

Du skulle tage blive Advokat for Ægteskab Uden Grænser.

Tak for et godt stykke arbejde.

: 25.03.2009 10:55:25
af fundiver199
Send mig også en kopi af den email, du har fået fra Solvit, så jeg kan se, hvad de skriver til jer.

Jeg synes, at vi skal kigge på sagen sammen, og se hvad vi kan gøre. Men for at være ærlig er den måske lidt ulden, hvis Todd ikke har haft et opholdskort i Sverige, og du muligvis heller ikke har levet op til betingelserne for i det hele taget at få udstedt et opholdskort til ham, fordi din indkomst var for lav i.f.t. det svenske forsørgelseskrav.

Todd skal således kunne "dokumentere sin ret". Og det er jo svært, hvis du slet ikke lever op til betingelserne for at have boet i Sverige som "person med tilstrækkelige midler". Vi bliver derfor også nødt til at kigge på, om du har opfyldt det svenske forsørgelseskrav, hvilket så igen afhænger af jeres husleje og andre faste udgifter i Sverige.

Og hvis der er tvivl om, hvorvidt du overhovedet kan betragtes som en EU-borger, der har udnyttet retten til fri bevægelighed, så skal vi måske ikke gøre for meget ud af at slås med myndighederne om, hvornår Todd må begynde at arbejde i Danmark. Så skal målet måske snarere være bare at få opholdskortet i hus.

Jeg sender dig min emailadresse pr. privat besked.

: 25.03.2009 10:57:57
af fundiver199
Anne&Todd skrev:I øvrigt mht til mindstebeløb er det ok med de 7800 vi har levet for, eller er der brug for mere. Jeg har også haft nogle enkelte vagter i Danmark når jeg har været tilbage i forhold til studie. Skal jeg virkelig også sende dokumentation for det?
Ja absolut. 7800 DKK er et utroligt lavt beløb at leve 2 voksne mennesker for, indklusive husleje og alle faste udgifter. Så hver en krone, du kan dokumentere at have tjent, kan måske være afgørende for sagen.

Re: Fundiver

: 25.03.2009 11:08:37
af fundiver199
ProudLeb skrev:Du skulle tage blive Advokat for Ægteskab Uden Grænser.
Takker for de pæne ord. Men for at arbejde som Advokat skal man nu have en bestalling, og det har jeg ikke. Min uddannelse ligger inden for et helt andet område end jura.

Jeg kan derfor ikke hjælpe nogen med at føre en sag ved retten. Men jeg kan naturligvis godt hjælpe dem med at udforme et privat brev til Udlændingeservice eller andre myndigheder. Det kan man også få sin onkel eller søster eller hvem, man nu kender, som er god til at formulere sig, til at hjælpe med.

Når jeg tilbyder at hjælpe Anne med deres sag, så hænger det også sammen med, at jeg gerne vil have en afklaring på hele denne situation, både af hensyn til andre, men også af hensyn til min egen familie og til folk, som jeg kender.

Både jeg selv og en god ven vil nemlig muligvis benytte EU-reglerne på et tidspunkt. Så man kan sige, at om jeg skal bruge tid på at "slås" med de danske myndigheder nu eller senere, det kan for så vidt komme ud på et.

Solvit

: 25.03.2009 11:19:30
af ProudLeb
Det er da også godt at være et skridt foran hele tiden.

det lyder nok lidt mærkeligt på dansk.

Men en arabisk talemåde siger:

Spis ham til middag, inden han spiser dig til aften - Altså at være et skridt foran

: 31.03.2009 19:02:56
af Anne&Todd
Hej fundiver.
Jeg har desværre været lidt optaget af en masse på studiet så har først set dine beskeder nu. Åh gud jeg har det helt dårligt, nu regnede vi med at det hele ville gå i orden.

Todd har ikke haft opholdskort, men har haft et work and holiday visum og på den måde haft ret til at bo og arbejde i Sverige. (og har det også endnu)
I Sverige har vi jo fremlejet en lejlighed hvor vi boede. Den var på 5500 SKK altså 3800 DKK. Det var incl alle udgifter. Vi har vedlagt lejekontrakt.
Ved siden af har vi så haft en lille opsparing på ca. 10.000 da vi flyttede i november.
Jeg har arbejdet ca en weekend i måneden på et plejehjem som vikar i forbindelse at jeg har været hjemme med mit studie. Så i november har jeg arbejdet 6 timer og i december og januar begge 14 timer. Det har givet udbetaling på henholdsvis ca 489 DKK i november og 1500 i december + 1600 i januar.
Resten har vores forældre hjulpet og sendt penge op når vi manglede, det kan jeg jo ikke rigtig bevise?

Jeg fik jo brev hvor de beder om dokumentation. Skal jeg sende mine lønsedler fra Danmark med også og vedlægge en seddel at jeg har arbejdet i forbindelse med at jeg har været nede med studiet?
Jeg er helt forvirret. Tænk hvis det har kostet os så meget rejsen frem og tilbage til ingen verdens nytte. Håber du kan hjælpe..

: 31.03.2009 21:00:10
af fundiver199
Ja hvis I allerede er flyttet tilbage til Danmark, så må du bare vedlægge al den dokumentation for indkomst og formue, som du kan, og så må vi se, hvad der sker.

Så vedlæg både udbetalingsspecifikationer fra SU, lønsedler, din seneste årsopgørelse og kontoudtog fra banken i den periode, hvor I boede i Sverige. Hele møllen.

Da du er studerende, så kan man med en vis ret argumentere for, at din indtægt bør ses på årsbasis og ikke månedsbasis, da du jo typisk vil have mest tid til at arbejde i din sommerferie. Så vedlæg evt. lønsedler fra de sidste 12 måneder, hvis du her har tjent mere, end du gjorde den tid, hvor I boede i Sverige.

Og så må vi bare krydse fingre og håbe på, at Todd får sit opholdskort. Og ærlig talt. Når der er tvivl om, hvorvidt I overhovedet opfylder betingelserne, så synes jeg ikke, at I / vi skal begynde at ligge og slås med de danske myndigheder om hans ret til at arbejde i Danmark. Som denne tråd jo startede med.

: 31.03.2009 21:15:33
af Anne&Todd
Nej du har ret. Vi dropper det... Men han var jo begyndt at arbejde og må så stoppe igen. Håber ikke der sker noget :(

Vi prøver at finde frem hvad vi har. Dog beder de som sådan kun om lønsedler og su papirer, men vi prøver at sende alt hvad vi har.
Det er dog forfærdeligt at hvad der rent faktisk godt kunne lade sig gøre for os økonomisk, skal vi nu forsvare som om vi havde løjet eller noget. Jeg er pinlig over at være Dansker!

: 31.03.2009 22:03:14
af fundiver199
Anne, man må jo erkende, at du kun flyttede til Sverige for at opnå de rettigheder i Danmark, som en EU-borger skal have. Og derfor er de danske myndigheder naturligvis også i deres gode ret til at undersøge, om du faktisk lever op til betingelserne for at være en EU-borger, der har udnyttet retten til fri bevægelighed.

Det er selvfølgelig meningsløst, hvis I skal stilles ringere end et andet par, blot fordi dette par måske tjente 2.000 DKK mere om måneden i de 10 uger, hvor de boede i Sverige, i stedet for at få økonomisk hjælp af deres forældre. Men det er jo lige så meningsløst, at I skal stilles bedre end et helt 3. par, som slet ikke har boet i Sverige.

Hele situationen er jo dybt latterlig og urimelig, fordi den handler om, at den nuværende såvel som tidligere danske regeringer har givet rettigheder til de andre EU-landes statsborgere, som den nuværende regering i 2002 fratog danske statsborgere.

Jeg krydser fingre for jer og håber på, at Todd får sit opholdskort. Men gør han ikke, så må I jo tage til et andet EU-/EØS-land nok engang, og denne gang på en måde, så I er sikre på, at I opfylder betingelserne. Men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud. For vi ved reelt ikke, hvor "strikse" Udlændingeservice er i deres tolkning af, hvad der skal til for, at man har været "person med tilstrækkelige midler".

Så skriv da også gerne et lille følgebrev, hvor du gør rede for, at I udover din SU og lønindkomst også modtog økonomisk støtte fra dine forældre. Og dokumenter så dette via dine kontoudtog. Jeg ved ikke, om det vil gavne jeres sag, men det kan i hvert fald aldrig skade.