Ny vildledningsmanøvre i Udlændingeservice?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Ny vildledningsmanøvre i Udlændingeservice?

Indlæg af fundiver199 » 22.03.2009 15:57:45

Hej alle

Inden for de sidste par uger har jeg desværre hørt om mindst 4 eksempler på, at folk telefonisk har fået at vide af medarbejdere i Udlændingeservice, at de ikke kan søge om et opholdskort til deres ægtefælle i Danmark, medmindre de både har boet og arbejdet i et andet EU-land.

Det er svært at sige, om dette skyldes uvidenhed hos enkelte medarbejdere i Udlændingeservice, embedsmisbrug fra enkelte medarbejderes side eller ulovlige instrukser fra ledelsen. Men hvad årsagen end er, så skal vi naturligvis have det stoppet så hurtigt som muligt. For folk skal altså have en korrekt vejledning, når de henvender sig til en dansk myndighed.

Hvis du selv eller nogen, som du kender, efter 6/10 2008 har fået at vide af en medarbejder i Udlændingeservice, at man ikke kan få et opholdskort til sin ægtefælle i Danmark efter EU-reglerne, med mindre man både har boet og arbejdet i et andet EU-land, så vil jeg gerne bede om, at du sender mig en privat besked og fortæller mig:

a) Hvad du præcist har fået at vide af den pågældende medarbejder
b) Den pågældende medarbejders navn (hvis du kender det)
c) Dato for telefonsamtalen (hvis du kan huske det)

Ringer du til Udlændingeservice efter at have læst denne post, og forsøger en medarbejder at bilde dig ind, at du ikke kan få et opholdskort til din ægtefælle i Danmark efter EU-reglerne, med mindre du både har boet og arbejdet i et andet EU-/EØS-land, så bed pænt om at oplyst den pågældende medarbejders fulde navn, så du kan føre det ind i dine notater om sagen.

Og bed ligeledes om, at han eller hun sender dig de informationer, du har fået i telefonen, skriftligt i form af et brev, så du er sikker på, at I ikke har misforstået hinanden. Og send mig så herefter en privat besked.

Har du allerede noget på skrift fra dem, så er det naturligvis endnu bedre. Men sandsynligvis er de jo for kloge til at efterlade håndfaste beviser på deres vildledning, så det er nok for meget at håbe på :D

Hvis der tegner sig et billede af et mere systematisk embedsmisbrug, så er det min hensigt at tage kontakt til Berlingske Tidende og opfordre til, at de gentager deres "kontrolopringninger" til Udlændingeservice, som startede hele sagen i sommeren 2008.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 22.03.2009 16:52:59

Jeg kunne også være interesseret i at modtage de oplysninger, som fundiver efterlyser, idet jeg tager til et infomøde med direktøren for US på Herning Bibliotek den 2. april, hvor jeg så i generelle vendinger kan spørge ind til disse ting. Svarene fra US lægger jeg ud herinde på ÆUGs forum efterfølgende.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

ProudLeb
Indlæg: 149
Tilmeldt: 25.11.2007 13:03:37

Bevis

Indlæg af ProudLeb » 23.03.2009 15:22:08

Ikke fordi vi skal lave detektiv arbejde, så findes der også den mulighed for at sætte telefonen på medlyt og optage, samtalen.

jeg kan huske en del år tilbage, da mine forældre løb ind i deres første problemer med Myndighederne, som prøvede at vildlede med nogle sager, der begyndte de at optage alle telefon samtaler, hvis der lige skulle blive et eller andet over telefonen så havde de det på Lyd.

Besvar