Ægteskabudengrænser.dk

Vi bor i UK, hvor jeg var så heldig at finde arbejde, men helt ærligt, det er ikke en dans på roser, at være her. Så vi vil gerne vende hjem, så hurtigt som muligt. Men jeg bliver lidt forvirret. Hvordan gør man helt praktisk?
Er det nemmest at tage til København og indlevere ansøgningen der, og så håbe på at komme i hurtig-køen?
Kan vi eventuellt blive i UK til vores sag er færdigbehandlet, eller skal vi blive i DK mens sagen bliver behandlet?
Er det nok at vi begge tager på den danske ambassade her i UK og indgiver vores ansøgning samtidigt, og kan vi så få svar her, eller skal vi bare være i DK, fordi de vil sende vores svar til vores adresse der?
Vi ejer et hus i DK, men har ikke lejet det ud mens vi har været her, da der ikke rigtig har været nogen, som har haft interesse i at leje et helt hus i få måneder - er det et problem?
Og sidst men ikke mindst, så læser jeg nu i dag i den vejledning som er skrevet her i forum, at man skal have boet på samme adresse i mindst 18 måneder for at man kan falde ind under EU reglerne. Vi har været gift i snart 2 år, men jeg har ikke haft flyttet folkeregisteradresse i al den tid, som vi har tilbragt sammen i min mands hjemland, men vi har godt nok boet sammen.

Er altså lidt usikker på det her, nogen som kan hjælpe?

Tak for et supergodt forum. Har fundet meget info via disse sider.

KNusser

Ja du lyder godt nok meget forvirret Maria

Hvis du er dansk statsborger, skal du naturligvis ikke "søge" om noget som helst for at vende hjem til dit fædreland. Du skal bare tilmelde dig folkeregisteret i den kommune i Danmark, hvor du bosætter dig.

Og når I er gift, har du også automatisk ret til at tage din mand med dig til et hvilket som helst land i EU/EØS. Kravet om have haft fælles adresse i 18 måneder gælder kun for dem, som ønsker at medtage deres kæreste. Og det er kun i Danmark og Sverige, at man har sat dette krav til 18 måneder. Andre EU/EØS-lande kan have helt andre regler.

Så skriver du, at du ikke har meldt flytning i den tid, hvor I boede i din mands hjemland. Det er ikke det store problem, men forhåbentlig har du da meldt flytning i den tid, hvor i boede i Storbritannien?

Hvis nej, så bliver du nødt til at melde flytning nu, og herefter må I vente mindst 10 uger, før I kan flytte til Danmark. Du skal nemlig have boet i et andet EU-/EØS-land først for som dansk statsborger at kunne benytte EU-reglerne i Danmark. Og hvis du ikke har meldt flytning, så bor du officielt stadig i Danmark, og er derfor slet ikke omfattet af nogle rettigheder som EU-borger.

Har du haft din folkeregisteradresse i England allerede og helst i mindst 10 uger, så kan I selv bestemme, om I vil søge om et opholdskort til din mand i Danmark, medens I stadig bor i Storbritannien, eller om I vil flytte til Danmark med det samme og så søge om det, umiddelbart efter at I er flyttet til Danmark.

Holdt lige en halv. Hvis manden er britisk statsborger, behøver du ikke have folkeregisteradresse i GB i 10 uger, før I kan rykke til DK. Så flytter I bare. Det er korrekt som fundiver skriver, at DU ikke er at regne for EU-borger, hvis du ikke har flyttet folkeregisteradresse til GB endnu, men det betyder heller ikke så meget, faktisk. Ved at I flytter tilbage til Danmark, ansøger din ægtefælle blot om et dansk EU-opholdskort, og så er den sag i vinkel. Derved bliver din mand betragtet som EU-borger, men du har jo stadig alle dine danske rettigheder i behold.

Er din mand ikke statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, er fundivers beskrivelse dog helt rigtigt hele vejen.

Ja hvis Maries mand er britisk statsborger, så kan han flytte til Danmark helt uafhængigt af Marie. Det kræver så bare, at han kan dokumentere, at han kan forsørge sig selv i Danmark, hvis han vil være her i mere end cirka 6 måneder. Og altså dermed i praksis, at han finder sig et job.

Skal han derimod leve af Maries indkomst fra et job i Danmark gennem længere tid, så skal han faktisk have et opholdskort som familiemedlem til en EU-borger. Men reglerne er så lidt anderledes, end de ville være, hvis han var statsborger i et ikke EU-land.

Jeg gik i mit første indlæg ud fra, at Maries mand ikke er britisk statsborger, men derimod statsborger i et land uden for EU eller EØS-området. Men det står der selvfølgelig ikke noget om i Maries indlæg, det har Kim ret i.

Tusind tak for svarene.

Ja, jeg er en rigtig kluddermikkel til det her

Jeg er ked af, jeg ikke har udtrykt mig klart nok fra starten. Min mand er ikke fra UK.

Men hvad gør vi så nu, helt praktisk?

Er det nemmest at tage til København og indlevere vores ansøgning der, og så håbe på at komme i hurtig-køen?
Eller rettere sagt, hvordan kommer man i hurtig-køen?

Kan vi eventuellt blive i UK til vores sag er færdigbehandlet?
Eller skal vi blive i DK, mens sagen bliver behandlet?

Er det eventuellt nok at vi begge tager på den danske ambassade her i UK og indgiver vores ansøgning samtidigt?
Hvis vi indgiver vores ansøgning hos den danske ambassade i UK, kan vi så få svar her i UK.
Eller skal vi bare pinedød være i DK, mens vi venter på svar?

Vi ejer et hus i DK, men har ikke lejet det ud mens vi har været her, da der ikke rigtig har været nogen, som har haft interesse i at leje et helt hus i få måneder - er det et problem?

Jeg har meldt fraflytning fra Danmark, så det skulle være i orden.

Det er helt op til jer, om I vil være i Storbritannien eller i Danmark, medens Udlændingeservice behandler jeres ansøgning om et opholdskort til din mand. Opholdskortet tjener alene til at dokumentere din mands rettigheder i Danmark, så det er i princippet hip som hap, om han får det før eller efter, I er flyttet hertil.

Hvis du f.eks. kan starte på et nyt job i Danmark 1 april, så kan I bare flytte hertil, og så kan din mand også begynde at arbejde, lige så snart han har fundet nogen, som vil ansætte ham. Sådan er det i hvert fald i teorien, men der kan muligvis være nogen vanskeligheder med at få anerkendt denne rettighed i praksis.

At du ikke har udlejet dit hus i Danmark, kan ikke være noget problem, når du både har boet og arbejdet i Storbritannien. For det ville ikke være praktisk muligt for dig at passe et job i Storbritannien fra dit danske hus. Så det er helt udelukket, at Udlændingeservice kan påstå, at der var tale om en proforma-flytning.

Kvittering for din tilmelding til folkeregisteret i Storbritannien, jeres lejekontrakt samt dine lønsedler må være rigelig dokumentation for, at du har udnyttet din ret til fri bevægelighed som arbejdstager i Storbritannien.

Hvis I af èn eller anden grund gerne vil søge om et opholdskort til din mand allerede inden, I flytter til Danmark, så skal I bare aflevere jeres ansøgning på den danske ambassade. Og der er ikke noget krav om, at I skal tage til Danmark, før opholdskortet er blevet udstedt. Faktisk får I en frist på 6 måneder til at rejse ind i Danmark, efter det er blevet udstedt.

Men da opholdskortet altså alene tjener til at dokumentere din mands rettigheder, så er det svært at se nogen grund til, at I skal sidde 6 måneder i Storbritannien og vente på det, hvis I ikke er specielt glade for at være der.

Så er det da bedre, at du snarest muligt prøver at finde dig et job i Danmark, og at I herefter flytter til Danmark lige før, du skal starte på det nye job, så du ikke kommer til at gå arbejdsløs.

Opholdskortet til din mand er i princippet bare en formalitet, ligesom at du skal have et nyt sygesikringsbevis, hvis du flytter til en anden kommune i Danmark. Og derfor er det ikke opholdskortet, som skal bestemme jeres køreplan, men derimod jobsituation, boligsituation etc.

I skal bare være sikre på, at du også virkelig opfylder betingelserne for at være en EU-borger, som har udnyttet din ret til fri bevægelighed, inden I flytter videre til Danmark.

Har du arbejdet 10 uger eller mere i en stilling på mindst 15-20 timer om ugen, så opfylder du uden tvivl betingelserne for at have boet i Storbritannien som arbejdstager. Har dit arbejde haft et mindre omfang end det, så kan du måske opfylde betingelserne for at have boet i Storbritannien som "person med tilstrækkelige midler". Men så skal du nok helst have haft et anseeligt beløb stående på din bankkonto.

Langt det sikreste og enkleste i jeres situation vil derfor være, hvis du sørger for at opfylde betingelserne for at have været arbejdstager, inden I flytter videre til Danmark.

Åh Marie a vil hjem skrev:Er det nemmest at tage til København og indlevere vores ansøgning der, og så håbe på at komme i hurtig-køen?
Eller rettere sagt, hvordan kommer man i hurtig-køen?

Begrebet "hurtigkø" er noget, som har at gøre med de nationale danske regler for familiesammenføring. Det er derfor ikke relevant for jer, da I i stedet skal søge om et opholdskort til din mand efter EU-reglerne.

Man kan sige, at det at have status som familiemedlem til en EU-borger, som har udnyttet retten til fri bevægelighed, i sig selv er den ultimative "hurtigkø". Idet man med denne status slet ikke behøver at vente på at få udstedt noget som helst papir, men blot kan kan gå i gang med sin nye tilværelse i værtslandet med det samme.

Som en sidste bemærkning, så er Storbritannien ikke medlem af Schengen. Så det er måske smartest, at I bliver boende i Storbritannien, indtil din mand har modtaget sit britiske opholdskort. For i modsat fald skal I søge om et visum til ham på den danske ambassade, før han overhovedet må rejse ind i Danmark, og dermed får I så noget ekstra administrativt besvær.

Hejsa, vil bare sige pænt tak for alle rådene. Vi har fået opholdskortet helt uden problemer takket de gode råd.

Vi havde gjort det, at vi havde fået et 3 mdrs shengenvisa til DK, og så ansøgte vi om visa til UK via den brittiske ambassade netop fordi de ikke er shengen, så har vores ophold i UK har ikke ædt dage fra min mands Shengen visa. Og så da de 10 uger var gået tog vi til DK, indgav vores ansøgning og vupti. 6 uger senere har vi så fået opholdskortet.

Lækkert!

Et lille tips:
I UK er det drønnemt at få midlertidigt arbejde, da der ligger flere callcentre som hele tiden har desperat brug for danskere. Eneste kvalification man skal ha til arbejdet i et callcenter: at man taler og skriver dansk.

Knuuuuuuuuuuuussssssssss

fundiver199 skrev:
At du ikke har udlejet dit hus i Danmark, kan ikke være noget problem, når du både har boet og arbejdet i Storbritannien. For det ville ikke være praktisk muligt for dig at passe et job i Storbritannien fra dit danske hus. Så det er helt udelukket, at Udlændingeservice kan påstå, at der var tale om en proforma-flytning.

.

Så hvis man ikke lejer sin bolig ud mens man bor i feks sverige,så vil US tro at det er en proforma-flytning?


Keff.

keff skrev:Så hvis man ikke lejer sin bolig ud mens man bor i feks sverige,så vil US tro at det er en proforma-flytning?

Det afhænger vel af de konkrete omstændigheder og herefter især, hvor du arbejder eller studerer. Har du både boet og arbejdet i Stockholm eller Göteborg, så vil ingen naturligvis tro, at du i virkeligheden har boet i den bolig, du havde rådighed over i Danmark.

Men har du lejet et værelse på 5 m2 i Sverige til 800 SEK om måneden, og har du arbejdet i Danmark 5 km fra den fede 4-værelses lejlighed på 100 m2 på Frederiksberg, som du samtidig har haft rådighed over, så er det da ret nærliggende at få den mistanke, at du måske i virkeligheden har boet i den fede lejlighed, som ligger tæt på dit arbejde, og ikke på det lille værelse, som ligger 10 gange så langt væk.

Prøv at sæt dig i modtagerens sted og tænk "hvordan ville det her se ud, hvis jeg skulle behandle denne sag?"

Jeg har valgt livrem og seler; udlejer mit dejlige landsted i Nordjylland, selvom jeghar fået job og lejet bolig (hus) 400 km nord for Gøteborg. Hellere safe than sorry selvom man det ikke er muligt at nå "hjem".

Det komiske er at man flytter til sverige i 10 uger og vupti så invitere man sin ægtefælle. Men det er ikke særlig mistænkelig. Nej hvis du lader din lejlighed stå tom mens du prøver lykken i et andet land,så er du sku på skideren. Der er masser der ikke gider leje ud mens deres lejlighed er til salg,de sidder med 2 huslejer.

Keff.

@Keff

Din hensigt med at flytte til Sverige er sagen uvedkommende. Naturligvis ved Udlændingeservice og alle andre udmærket godt, at hvis du flytter til Sverige i 3 måneder og herefter tilbage til Danmark igen, så gjorde du det ene og alene for at kunne søge opholdskort til din ægtefælle efter EU-reglerne. Men det er sagen uvedkommende, for det har du ret til at gøre, hvis du har boet 3 måneder i Sverige, uanset hvad formålet med din flytning til Sverige så end var.

Derimod har du ikke ret til at søge opholdkort i Danmark til din ægtefælle, fordi du i 3 måneder har haft en proforma-adresse i Sverige. Så det er her forskellen ligger. Du skal bevise, at din flytning til Sverige var reel. Men du skal ikke bevise, at den havde noget som helst andet formål end senere at kunne søge opholdskort til din ægtefælle i Danmark efter EU-reglerne.

I virkeligheden kunne man lige så godt forlange, at folk skulle stille sig ind på Rådhuspladsen 12 søndage i træk og stå på hænder. Det ville give lige så meget (eller lidt) mening. Og hele miseren udspringer jo af, at de nationale danske regler for familiesammenføring er langt mere restriktive end de fælles EU-regler for vandrende EU-borgere.

Om det er meningsfuldt, at Danmark på den måde stiller sine egne borgere langt ringere end de andre EU-landes borgere på dansk territorium, det må du spørge de danske politikere om.

For det er jo dem, som på den ene side mener, at vi skal være medlem af EU og dermed have åbne grænser for 500 millioner EU-borgere og deres familiemedlemmer. Men på den anden side mener, at vi skal have meget restriktive regler for familiesammenføring, hvis en dansker gerne vil bo i Danmark med sin familie fra et ikke-EU land.