Ægteskabudengrænser.dk

Jeg har spurgt både på jobcenter og på mitførstejob (tidligere jobrecruit.dk) men ingen synes at vide med bestemthed om man kan få løntilskud hvis man er kommet ind på EU-regler.

Efter at vi er flyttet til Danmark og min mand kom ind på Eu-regler (boede et år i Stockholm) har jeg nu mere eller mindre fortrudt, da det betyder at man ikke kommer ind under integrationsloven. Det betyder nemlig i praktisk at man ikke får hjølp til at blive integreret, finde et job osv. Så hvis man også er afskåret fra jobtilskud, synes det at være et stort minus i forhold til at søge via nationale regler.

Men hvis nogen ved noget om reglerne for at få løntilskud så skriv!

Ja, hele ideen med EU-reglerne er jo, at man skal kunne klare sig selv og ikke ligge det offentlige til last.

Hvis det nu viser sig, at I så alligevel ikke kan klare jer selv, så er gode råd jo dyre. Måske kan I søge om at komme under de nationale regler i stedet? Men det kræver jo en del bureaukrati, udfærdigelse af bankgaranti, osv.

Jeg synes man kan sige det samme om som kommer via de nationale regler, da de jo heller ikke kan få offentlig hjælp i 7år. Så jeg kan ikke helt se forskellen. (Derimod er der jo forskel på om man er familiesammenført eller flygtning).

Og problemet er jo at ingen synes at kende reglerne, og det er sin sag et læse sig til det. Jeg har dog fundet ud af at hvis kan er familiesammenført via nationale regler, så kan man godt få løntilskud. Man kan få Su som familiesam.f. via Eu-regler (hvis EU-borgeren har arbejde). Så sådan som jeg har læst de forskellige tekster jeg har kunnet finde om løntilskud, så kan man også få løntilskud. Men når nu dem som arbejde med disse emner heller ikke kender de præcise regler (og tolkningen af disse) -- som forøvrigt tit er et problem for 'os' -- ja så er det selvfølgelig frustrende.

solveig skrev:Jeg synes man kan sige det samme om som kommer via de nationale regler, da de jo heller ikke kan få offentlig hjælp i 7år.

Jo, hvis man er kommet til Danmark som familiesammenført efter de nationale regler, kan man godt få socialhjælp - men pengene trækkes i første omgang fra den bankgaranti, man selv har stillet.

Taler vi løntilskud til den danske person eller til udlændingen?

Hvis det er til danskeren, må du ikke stilles ringere, når du vender tilbage til Danmark, end du ville være stillet, hvis du hele tiden havde boet i Danmark. Det vil sige, at DU kan sagtens få løntilskud, men din ægtefælle er afskåret fra det.

EU-reglerne er jo altså i bund og grund udtænkt med henblik på folk, som er selvhjulpne, og som gerne vil bo i et andet EU-/EØS-land end det, hvor de er statsborger. Det skal man huske.

Det startede således med arbejdskraftens fri bevægelighed. Og at man har eller fik ret til også at tage sin familie med sig, det skyldes mest af alt, at de katolske lande i EU rent faktisk tager begrebet "familie" alvorligt. Og at mange måske ville undlade at søge job i et andet EU-/EØS-land, hvis de ikke kunne tage deres familie med sig og dermed skulle lide store sociale afsagn og pådrage sig udgifter til dobbelt husførelse.

Man kan sige, at det danske samfund har en egenegoistisk interesse i også at hjælpe EU-borgeres ægtefæller i gang på det danske arbejdsmarked, så de efterfølgende kan betale skat til det danske samfund. Men det er altså noget, som 100% er op til den danske stat, og som EU ikke kan blande sig i.

Nu ved jeg jo ikke, hvilken uddannelse din mand har, eller hvilken form for jobs han søger. Men det er da muligt, at opkvalificering måske var en bedre vej til det danske arbejdsmarked for ham end et løntilskudsjob. Eller i hvert fald en alternativ vej. Så måske skal han ganske enkelt tage sig en (ny) uddannelse i Danmark, hvis han skal have en realistisk chance på det danske arbejdsmarked. Og det har han så til gengæld ret til, selvom han "kun" har opholdskort efter EU-reglerne.

Tak for det klare forklaring fra fundiver (og jer andre).

Jeg mente nu løntilskud til min mand.

Jeg har grundig misforstået noet, hvis man kan få sociale ydelse når man bliver familiesammenført. Jeg havde denopfattelse at det kan man ikke i de første 7 år. Forstået på den måde at hvis kommunen bliver 'tvunget' til at udbetlate ydelser, ja så ud over at det bliver trukket fra bankgarantien så risikerer man at opholdtilladelsen bliver frataget. Jeg var faktisk af den opfattelse at man næsten med sikkerhed ville blive udvist igen hvis man begyndte at modtage sociale ydelser. Jeg synes der mangel på vejledning og klare tekster på hele området om familiefammenføring. Jeg har brugt meget tid på at læse, skrevet til myndigheder og sætte mig ind i emnet og stadigvæk synes jeg at mangle en del oplysninger og have misforsået en del ...

Jeg har ikke hørt om nogen, som har fået inddraget deres opholdstilladelse pga. socialhjælp, men det er klart, at man ikke kan leve af socialhjælp i al evighed, og på et tidspunkt udløber ens midlertidige opholdstilladelse, og så er det jo ikke sikkert, at man opfylder de vilkår, regeringen stiller, for at få den fornyet, hvis man på det tidspunkt fortsat lever af socialhjælp. Men en kortere periode med hjælp burde ikke være ensbetydende med, at man ikke kan få fornyet sin opholdstilladelse. Men det betyder med garanti, at man mister de penge, man har stillet i bankgaranti.

Eftersom der spørges om tilskudsjob til din udenlandske ægtefælle, og jeg svarede udfra EU-retten, kan der slet ikke komme problemer med nogen bankgaranti, idet en sådan ikke stilles efter EU-reglerne. Den stilles kun efter de nationale regler, som er helt anderledes. De to regelsæt må ikke blandes sammen.

Havde det været til dig selv, kunne du ikke få et tilskudsjob efter de nationale regler, men du kunne godt få det efter EU-reglerne.

Jeg tror, at vi skal fastholde fokus på "bolden" her for ikke at forvirre Solveig yderligere. Solveig og hendes mand er her efter EU-reglerne, og derfor er det jo ligegyldigt for dem, hvordan man er stillet efter de danske regler.

Som jeg læser det, er problemet, at Solveigs mand har svært ved at finde sig et job i Danmark. Af den årsag har hun bl.a. undersøgt, om han kunne komme ud i et løntilskudsjob. Og det kan han så ikke, fordi de er her efter EU-reglerne.

Spørgsmålet er derfor, hvad gør de så? Mit bud var, at måske skulle han overveje at tage en (ny) uddannelse i Danmark.

En anden mulighed var måske at forbedre sine sprogkundskaber, hvis han ikke snakker så godt dansk endnu. Går han på danskkursus allerede? Hvis nej, så find et hurtigst muligt, som han kan deltage i, med eller uden offentlige tilskud.

En 3. mulighed kunne være et jobsøgningskursus eller måske alternativt privat coaching.

Hvis Solveig fortæller lidt mere om sin og mandens situation, er der måske bedre muligheder for, at vi kan hjælpe med brugbare forslag. Altså hvad laver hun selv, hvilken uddannelse har manden, er han i gang med at lære dansk og hvad er i øvrigt hans/deres planer.

Det har nu ikke forvirret mig, men gjort forskellen på de national og EU meget klarere for mig. OG jeg synes da om ikke andet at det er godt og håber at nogle andre måske kan bruge det. Det var egenlig også tanken bag mit spørgsmål. Faktisk har jeg set en del tråde behandlende forskellen på nationale og EU, men uden at få et lige så klart billede som her.

Men trodsalt havde jeg ikke i praktikken chancen for at søge via nationale regler. Hvordan skal man komme forbi boligkravet, når man kommer direkte fra et andet kontinent (Sydamerike i mit tilfælde) og ikke har stået 10 år i kø for en lejlighed i Københavnsområdet. Det er så godt som umulig at finde en leje-lejlighed til en pris jeg kan betale og som du har mindst tre års kontrakt på (det vil i princippet sige ubegrænset, da udlejer efter 2 år uafbrudt leje ikke kan smide en ud). Og desværre har jeg heller ikke penge til at købe bolig for. Vi bor lige nu til fremleje med en et-årig kontrakt, så nej boligkravet havde vi nok fået meget svært ved. OG jeg var ikke villig til at risikere om min mand kunne komme med, specielt da vi har en søn sammen.

Selvfølgelig vil jeg da være glad hvis der nogen som har et godt foreslag til hvad vi kan gøre. Min mand har kun noget der svarer til folkeskole uddannelse, hvilket iøvrigt er meget normalt i hans hjemland. Han har dog mange års arbejdserfaring, men det er svært at gøre brug af da det er i udlandet. Han går til dansk på aftenkursus, da han på et tidspunkt blev tilbudt noget dagarbejde. Desværre er det blevet til meget lidt arbejde, han har gået lidt vikar-post for postDK og også været cykelbud med reklamomdeling i vise perioder. Da vi er sidst i trediverne og egentlig gerne vil have et barn mere er det klart at han gerne vil have et arbejde indenfor en rimelig tidshorizont. Men vi kunne da godt overveje en kort ikke-bolig uddannelse. Har set at pædagog uddannelse kræver STX/HF og det har han ikke. Det bedste ville være hvis han kunne komme i praktik og ad den vej kunne få et fastjob, f.eks som postbud. Jeg selv er Ph.D i teoretisk fysik og arbejdet som forsker i en årerække. Mødte min mand da jeg lavede en postdoc. i Lissabon og sidenhen flyttede vi til Brasilien, da han nemlig var illegal i Portugal og vi end ikke kunne gifte os.

Nogle ideer? Selvom vi har prøvet mange ting ...

Solveig

Hej Solveig

Når jeg skrev, som jeg gjorde, så hænger det sammen med, at der kommer rigtig mange indlæg her i ÆUG´s forum fra unge mennesker, ofte med et lavt uddannelsesniveau og måske dårlige danskkundskaber, som faktisk har brug for forholdsvis basale råd. Som f.eks. at deres ægtefælle kunne tage en uddannelse eller et jobsøgningskursus. Og som bliver forvirrede, hvis de bliver præsenteret for alt for mange andre informationer end dem, de faktisk har brug for.

Og jeg må indrømme, at jeg havde så fejlagtigt gættet mig til, at "solveig" måske hørte til i den katagori. Det har du så lov til at grine af eller være fornærmet over, alt efter hvilket humør, du er i

Angående boligkravet giver jeg dig fuldstændig ret. Det er ikke noget problem for folk, som har boet i Danmark hele tiden, og som finder sig en ægtefælle i et andet land under et ferieophold, via internettet eller hvad ved jeg.

Men det er ærlig talt virkelig en "pain in the ass" for os, som har mødt vores ægtefælle i forbindelse med, at vi boede i hans eller hendes hjemland.

For specielt omkring de store byer betyder kravet jo reelt, at man er tvunget til at købe en ejer- eller andelsbolig, hvis man ikke vil bosætte sig i en decideret ghettobebyggelse. Og det er på ingen måde nødvendigvis den mest hensigsmæssige løsning at starte med at købe en bolig, når man flytter til et "nyt" land og skal til at (gen)etablere sig fra bunden af.

Foruden at boligmarkedet jo i en årrække har været pustet op til et niveau, hvor man slet ikke havde råd til at købe en bolig i og omkring de større byer, hvis man ikke havde en større sum penge med fra salget af en anden bolig, arv eller lignende.

Den situation har ganske vist bedret sig noget de sidste 2 år, men stadig er det min vurdering, at en gennemsnitlig ejerbolig i Danmark nok er overvurderet med noget, der ligner en halv million kroner. Og det er da ærlig talt mange penge at blive tvunget til at hælde lige ned i rendestenen, bare fordi ens ægtefælle ikke er dansker, og fordi formynderiske politikere absolut vil blande sig i, hvor og hvordan dansk-udenlandske par bor.

Ja, politikkerne synes kun at have tænkt på danskere bosiddende i Danmark da de lavede reglerene. I mit arbejde bliver man på det stærkeste opfordret til at tage mindst 2-4 år i udlandet (forskning er da også ganske internationelt). Men hvis man så møder nogen imedens man er i udlandet, ja så er det bare bad luck hvis personen ikke er EU-borger.

Tilbage til løntilskudet. Hvis man går ind på ny i danmark -> Integration -> beskæftigelse -> jobpakker, så står derfølgende om målgruppen for jobpakker (som bl.a. har løntilskud)

"Jobpakker er målrettet flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer."

Der har jeg nok misforstået det som værende tre grupper, hvoraf en er 'selvforsørgende' som min mand kunne komme ind under. Medens at det nok i virkeligheden skal opfattes som en stor gruppe 'flygtninge og indvandrere under integrationsloven' med to undergrupper.

solveig[/quote]

solveig skrev:Ja, politikkerne synes kun at have tænkt på danskere bosiddende i Danmark da de lavede reglerene. I mit arbejde bliver man på det stærkeste opfordret til at tage mindst 2-4 år i udlandet (forskning er da også ganske internationelt). Men hvis man så møder nogen imedens man er i udlandet, ja så er det bare bad luck hvis personen ikke er EU-borger.

Reglerne er målrettet at gøre det så svært som muligt for efterkommere af indvandrere eller flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika (d.v.s. primært muslimske lande) at få en ægtefælle fra forældrenes hjemland til Danmark.

At man så også rammer de danskere, man selv opfordrer til at arbejde eller uddanne sig i udlandet, det kan man ikke tage sig af. For målet om at "beskytte" nationen imod den forfærdelige indvandring fra de nævnte områder er så vigtigt, at alle andre hensyn må tilsidesættes.

Boligkravet hænger sammen med, at der tidligere var mange fra denne gruppe, som blev gift tidligt, og medens de stadig boede hjemme hos deres forældre. Deraf kravet om, at boligen skal stå i ens eget navn.

Hvad kravet om at have kontrakt i 3 år skyldes, det ved jeg i grunden ikke. Men det er sikkert ud fra et ønske om mere generelt at forhindre unge og andre med dårlig økonomi i at få deres ægtefælle til Danmark.

solveig skrev:Tilbage til løntilskudet. Hvis man går ind på ny i danmark -> Integration -> beskæftigelse -> jobpakker, så står derfølgende om målgruppen for jobpakker (som bl.a. har løntilskud)

"Jobpakker er målrettet flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer."

Der har jeg nok misforstået det som værende tre grupper, hvoraf en er 'selvforsørgende' som min mand kunne komme ind under. Medens at det nok i virkeligheden skal opfattes som en stor gruppe 'flygtninge og indvandrere under integrationsloven' med to undergrupper.

Ja den tekst er godt nok ikke skrevet specielt klart. Hvis den sidste del af sætningen skal forstås som en uddybning af, hvilke flytninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, som jobpakker er målrettet, så burde formuleringen snarere have været følgende:

"Jobpakker er målrettet flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, som er selvforsørgende ellerstart- og kontanthjælpsmodtagere, og som har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer."

Den alternative forståelse er sætningen er, at jobpakker er målrettet flygtninge og indvandrere, som hører under integrationsloven. Og at de herudover også er målrettet alle andre, som bor i Danmark, og som er selvforsørgende eller er start- og kontanthjælpsmodtagere og har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer.

Men det er nok den første tolkning, som er den rigtige, og dermed har din mand så ikke mulighed for at få tilbudt en jobpakke. For at blive 100% sikker er det dog måske i virkeligheden nødvendigt at gå til kilden og selv sætte sig ind i, hvad der står i loven.

Er "jobpakker" et begreb, som er defineret i integrationsloven, ja så er din mand givetvis ikke omfattet af retten til dem. Er "jobpakker" derimod et begreb, som er defineret i anden lovgivning, f.eks. i lov om aktiv socialpolitik, så stiller sig sagen sig helt anderledes.

Hej.
Jeg har lige et spørgsmål relateret til dette spørgsmål.

Fundiver199 skrev at man godt kan studere efter familiesammenføring efter EU-regler. Har man også ret til SU?

Kærligst Anne