Ægteskabudengrænser.dk

Der har på det seneste været flere indlæg, som tyder på, at der hersker megen forvirring om, hvad EU-reglerne egentlig går ud på, og især hvad det vil sige at være "selvforsørgende". Mit håb med dette indlæg er at bidrage til lidt mere klarhed hos de mange, som overvejer at søge FS i Danmark eller andre EU-lande efter EU-reglerne.

EU´s Opholdsdirektiv giver alle, som er statsborgere i et EU-land, ret til at bosætte sig i et hvilket som helst andet EU-land, og til at tage deres familie med sig, forudsat at de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge både sig selv og deres familiemedlemmer.

Dette betyder, at man, uanset hvilken status man vil have i det land, man flytter til, skal have en vis indkomst og/eller en hvis formue. Hvor højt forsørgelseskravet skal sættes, er det op til det enkelte EU-land selv at definere. Men der må ikke kræves mere end den indkomst, som svarer til den laveste sats for socialhjælp i det pågældende EU-land.

Der stilles altså et generelt forsørgelseskrav, ligesom der også gør det, når man søger efter de nationale danske regler. Men dette krav er IKKE ensbetydende med, at man skal være "selvforsørgende" forstået på den måde, at man ikke må modtage eller have modtaget penge fra det offentlige.

Begrebet "selvforsørgende" refererer derimod til en blandt flere katagorier, som man kan falde ind under, hvis man udnytter retten til fri bevægelighed i Europa.

Rent teknisk deler man således folk op i følgende grupper:

* Arbejdstagere
* Selvstændige erhvervsdrivende
* Pensionister
* Studerede
* Personer med tilstrækkelige midler (selvforsørgende)

At være "selvforsørgende" betyder altså ikke, at man ikke modtager penge fra det offentlige. Det betyder alene, at man hverken er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, pensionist eller studerende. Men at man alligevel råder over tilstrækkelige midler til livets opretholdelse og dermed lever op til forsørgelseskravet. F.eks. fordi man har formue, fordi man arbejder i et andet EU-land end det, hvor man bor, eller fordi man modtager SU fra et andet EU-land end det, hvor man bor.

*Hvis man bor i Sverige og læser eller arbejder i Danmark, så er man "person med tilstrækkelige midler" (selvforsørgende). Den danske arbejdsindkomst og en evt. dansk SU samt studielån tæller med, når de svenske myndigheder skal tage stilling til, om man opfylder forsørgelseskravet.

* Hvis man bor i Frankrig og læser i Frankrig på dansk SU suppleret med studielån og bijob i Frankrig, så er man studerende. Den danske SU og evt. studielån tæller igen med, når de franske myndigheder skal tage stilling til, om man opfylder forsørgelseskravet.

* Hvis man er arbejdsløs og modtager dagpenge fra en dansk A-kasse og flytter til Tyskland for at finde et job der, så er man arbejdstager. Den danske A-kasse ydelse tæller med, når de tyske myndigheder skal tage stilling til, om man opfylder forsørgelseskravet. Man vil dog først få endelig "fred" for de tyske myndigheder, når man kan vise nogle lønsedler, idet der skal være realistisk udsigt til, at man finder sig et job. Man kan altså ikke bo i Tyskland som arbejdsløs for evigt, men man skal have mindst 6 måneder til at finde sig et job.

Hvis man udnytter retten til primær fri bevægelighed, altså f.eks. som dansk statsborger flytter fra Danmark til Norge, så kigges der alene på, hvilken status man vil have i Norge. Altså om man f.eks. skal læse på et norsk universitet, eller om man har taget arbejde på en norsk boreplatform.

Hvis man udnytter retten til sekundær fri bevægelighed, altså f.eks. flytter tilbage til Danmark efter at have boet i Norge, så kigges der både på, hvilken status, man vil have i Danmark, og hvilken status man havde i Norge.

For at være omfattet af retten til sekundær fri bevægelighed skal man således være en person, som har udnyttet retten til primær fri bevægelighed.

Og det har man, hvis man har opholdt sig i Norge som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, pensionist, studerende eller person med tilstrækkelige midler (selvforsørgende). Men ikke, hvis man har opholdt sig i Norge som turist på skiferie eller som bistandsklient ud fra de rettigheder, der følger af den nordiske folkebogføringskonvention.

Hvis man i det andet EU-land har ladet sig registrere som EU-borger og måske ovenikøbet fået udstedt et opholdskort til sin ægtefælle, så burde dette være tilstrækkelig bevis på, at man har udnyttet retten til primær fri bevægelighed, evt. suppleret med lejekontrakt og tilmelding til folkeregistreret.

De danske myndigheder har naturligvis lov til at kontrollere, at man faktisk HAR udnyttet retten til fri bevægelighed og ikke f.eks. blot har været på ferie, har foretaget en proforma-flytning til Malmø eller har boet i Oslo som bistandsklient.

Men udover disse ting kan de ikke stille nogen som helst krav til, hvad man har foretaget sig i det andet EU-land, hvordan man har boet, hvad man har fået at spise til aftensmad eller hvem, man har været sammen med.

Det har f.eks. ingen betydning for sagen, hvis man har boet i et andet EU-land som arbejdstager, men i en periode har modtaget sygedagpenge, fordi man blev syg. Eller understøttelse fra en A-kasse fordi man blev midlertidigt arbejdsløs.

Det har heller ingen betydning for sagen, om man har boet i en stor millionvilla, på et lejet værelse eller på sin tantes sofa. Men har man boet på sin tantes sofa i Malmø og samtidig arbejdet i København, så vil man automatisk komme under mistanke for proforma flytning. At være under mistanke betyder ikke, at man ikke kan få udstedt et opholdskort til sine familiemedlemmer. Men det betyder, at Udlændingeservice vil forlange mere dokumentation end i andre sager. Man vil med andre ord blive taget ud til kontrol.

Det har heller ingen betydning, hvor ens familie har opholdt sig, medens man boede i et andet EU-land. Dette påstår Udlændingeservice ganske vist er vigtigt, men det er noget, som de har grebet ud af den blå luft. Der findes ganske enkelt intet belæg for denne tolkning i Opholdsdirektivet, og alene EF-domstolen har ret til at tolke direktivet.

Jeg håber, at dette indlæg kan bidrage til at svare på nogle af de mange spørgsmål, som folk har omkring EU-reglerne. Og måske var det muligt, at en administrator kunne gøre det "sticky", så det blev stående øverst i forum.

M.v.h. fundiver199

xxx

Det har heller ingen betydning for sagen, om man har boet i en stor millionvilla, på et lejet værelse eller på sin tantes sofa. Men har man boet på sin tantes sofa i Malmø og samtidig arbejdet i København, så vil man automatisk komme under mistanke for proforma flytning. At være under mistanke betyder ikke, at man ikke kan få udstedt et opholdskort til sine familiemedlemmer. Men det betyder, at Udlændingeservice vil forlange mere dokumentation end i andre sager. Man vil med andre ord blive taget ud til kontrol

Hvis man flytter til sverige, bor der, men arbejder i københavn hvilke andre "beviser" skal de så bruge?

F.eks. kvittering for tilmelding til udenlandsk folkeregister og framelding fra dansk folkeregister, lejekontrakt og huslejekvitteringer fra den udenlandske bolig samt dokumentation for, at din danske bolig enten er solgt, opsagt eller fremlejet, så du dermed ikke har haft mulighed for at bo i den.

Har din ægtefælle nået at få et opholdskort i det andet EU-/EØS-land, så kan det også i sig selv tjene som dokumentation for, at I har boet der, og har I børn, kan det tjene som dokumentation, at I har søgt om og evt. fået plads til dem i skole eller daginstitution.

Herudover kan telefonregninger eller andre regninger sendt til den udenlandske adresse være med til at dokumentere, at du reelt har boet på adressen, foruden kvitteringer for pendling over broen til Danmark, hvis du har boet i Sverige og arbejdet i Danmark. Hvad angår yderligere dokumentation er det nok kun fantasien, som sætter grænserne

Der er ingen "regler" for, hvordan man skal dokumentere, at man reelt har boet i et andet EU-land. Hele pointen er, at der bare ikke må være tale om en proformaflytning. Altså at man reelt har boet i Danmark hele tiden og kun flyttet sin adresse til et andet EU-/EØS-land. Men hvordan man så vil dokumentere, at dette ikke er tilfældet, det er sådan set fuldstændig op til en selv.

blot for at sætte fantasien igang:

Når du køber en sodavand, softice, cigaretpapir, bananer eller whatever i et supermarked nær adressen, så gem kvitteringen.

Få abonnement på et blad, der sendes til adressen.

Meld dig/jer ind i en lokal forening i nærheden.

Tak for dit svar fundiver199.. Men det blir jo let nok at dokumenter for de ting du har skrevet når der ikke er tale om proforma.. Men lige et til spørgsmål: Er det fra sverige eller dansk side der kommer den mistanke??

Og endnu en gang tak for både dit indlæg og svar.

Det er primært fra dansk side, idet den danske regering er bange for, at folk skal forsøge at "omgå" de danske regler for familiesammenføring ved at flytte deres adresse til Malmø i en periode uden selv at flytte med.

Men også de svenske myndigheder er ganske opmærksomme på dette fænomen, da der længe har været en del svindel med proforma adresser i Sydsverige. Ikke kun p.g.a. de danske regler om familiesammenføring, men også p.g.a. de danske regler om registreringsafgift på biler.

En del har således flyttet deres adresse over til et familiemedlem i Sydsverige for derved at kunne køre rundt i Danmark i en bil på svenske nummerplader, medens de f.eks. bor hos et andet familiemedlem i Danmark.

Hmm nu blir jeg selv lidt i tvivl.
Prøver lige at beskrive det så kan du lige se om det også vil falde under pro-forma eller bare snyd i det hele taget. Jeg flytter i næste måned til en lejlighed i Sverige. Og til juni skal jeg så giftes med min forloved hvor når han kommer hertil også flytter med ind i lejligheden i sverige. Jeg vil så arbejde her i københavn. Min familie bor så kbh og han har også en del familie her i københavn. Det vi så gør er at vi "kun" bruger lejligheden til at komme hjem lave mad også sove. mht til det med at pendle så tror jeg at vi kommer til at købe en bil så vi ikke skal være afhængig af offenlig transport.

Hvis I overnatter i jeres lejlighed i Sverige, så kan der aldrig være tale om proformaadresse. Man har naturligvis lov til at besøge sine venner og familie alt det man vil i dagtimerne, også selvom de bor i Danmark.

Køber eller lejer I en bil i Sverige, så tegn et brobizz pendlerabonnement og dokumenter denne udgift via kontoudtog fra din bank e.l. Der er ingenting at være bekymret for, hvis man har rent mel i posen og bare lader være med at smide alle sine papirer væk, så man ingenting kan dokumentere overhovedet.

Ok så har jeg fået det på plads.. Var nemlig lidt bange for at det skulle betegnes som snyd hvis man "kun" overnatter der.
Yes jeg vil ivhertfald gemme alle de papir der viser at jeg har været i sverige.
Lige endnu et spørgsmål- Når nu min forlovet kommer til sverige så vil jeg jo meget gerne have han skal starte på en sprogskole så han kan lærer sproget. Her er mit spørgsmål så når nu vi har valgt at bosætte os i sverige skal det så være svensk han skal lærer? eller må han godt gå på en sprogskole hvor han lærer dansk?

Du må undskylde jeg sådan bombardere dig med spørgsmål men må indrømme at jeg ikke får så meget ud af andre hjemmesider. Og self tak fordi du giver dig selv tid til at svare mig;)

Din forlovede må naturligvis lære et hvilket som helst sprog, han har lyst til. Men det giver sig selv, at I næppe kan finde et gratis tilbud om danskundervisning for udlændinge i Sverige.

Så det må enten vente, til I er flyttet til en dansk kommune, som giver sine borgere dette tilbud, eller I må have pungen op ad lommen og betale, hvad der måtte være af deltagerbidrag.

Jeg ved ikke, hvad de har i Sverige af lov omkring tilskud til aftenskolekurser eller lignende, og om man f.eks. kan lære dansk på et sådant kursus. Men det er jeg sikker på, at nogle af dem, som allerede bor i Sverige, kan fortælle dig om.

Tak for dine svar fundiver199

Undervisning i svensk er gratis. Hvad angår undervisning i dansk for indvandrere i Sverige mener jeg at huske, at Folkuniversitetet i Lund som noget ganske nyt i efteråret udbød et sådant kursus. Men om det forudsætter nogle kundskaber i svensk, tør jeg ikke sige.

Hvis jeres fremtid ligger i Sverige er svensk nok også mest påkrævet. Din ægtefælle vil jo ikke kunne arbejde i Danmark. Og danskundervisning kan man jo også få som udlænding i Danmark, også selv om man bor i Sverige - det kræves så bare egenbetaling.

Vi har ikke tænkt os at blive boende i sverige.. Den eneste grund til jeg flytter til sverige er at jeg er under 24 og derfor ikke kan søge om FS her i Dk.. Vi har tænkt os at blive i sverige så længe det kræver men ligeså snart vi kan flytte tilbage til Danmark så vil vi gøre det. Det er derfor det ville være bedst hvis han kunne få dansk undervisning istedet for at svensk.

Hvis jeres mål er at bo sammen i Danmark, så er det yderst fornuftigt, at du allerede nu har bosat dig i Sverige. Der eksisterer nemlig ikke noget krav om, at din mand skal bo sammen med dig i al den tid, du har boet i Sverige. Han skal blot have sluttet sig til dig, medens du bor i Sverige, så I har haft "et reelt samliv" i Sverige.

Desværre er det stadig så forholdsvis nyt, at din mand ikke behøver at have fået et opholdskort i Sverige, før I flytter videre til Danmark, at vi ikke rigtig kan vide, hvilke "narrestreger" Udlændingeservice evt. kan finde på.

I princippet kan I flytte til Danmark en uge efter, at din mand er ankommet til Sverige, hvis du blot har været "reelt etableret" i Sverige allerede. Men vi ved endnu ikke, om Udlændingeservice også vil være enige i denne udlægning af retstilstanden. Og den eneste måde, vi kan finde ud af det, det er ved at høre om de konkrete tilladelser eller afslag, som folk får.

Hvis I flytter videre til Danmark "for hurtigt", efter at din mand er ankommet til Sverige, så kan der i princippet være risiko for, at Udlændingeservice vil nægte at udstede et opholdskort til din mand med den begrundelse, at I ikke har haft "et reelt samliv" i Sverige.

Og i den situation kan I så blive nødt til at enten at tage kampen op via diverse klageinstanser, om nødvendigt det danske retsvæsen og i yderste konsekvens EF-domstolen. Eller tage turen via Sverige èn gang til for Prins Udlændingeservice.

Så det er lidt et "sats", hvor meget man tør stramme buen, før vi har hørt om nogle flere konkrete afgørelser fra Udlændingeservice i sager om danske statsborgeres anvendelse af EU-reglerne efter kortvarige ophold i andre EU-/EØS-lande.

Jeg må indrømme, at personligt tror jeg, at jeg ville foretrække at blive i Sverige de maximalt 3 måneder, som det normalt tager for de svenske myndigheder at udstede et opholdskort, men mindre der var en tvingende grund til at flytte videre til Danmark inden da. Som f.eks. at lejekontrakten hører op, eller man skal starte på et nyt job, som ligger for langt væk fra broen til, at daglig pendling fra Sverige er realistisk.

Med et svensk opholdskort i hus er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at både man selv og ægtefællen var været "reelt etableret" i Sverige, og at man i øvrigt har opfyldt de betingelser, som der er for at være en EU-borger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.