Ægteskabudengrænser.dk

Vi er flyttet til Malmö, og vi har været her i 6 uger nu =) Her er nu slet ikke så slemt...

Mit spørgsmål lyder på, hvornår man skal til at igang med at søge opholdskort herovre til min mand? Hans visum udløber den 6/3... Men jeg får først min første lønseddel her den 27/2... Og hvis de skal se 3, har jeg jo lidt af et problem? Jeg har kun min kontrakt hvor der står min faste månedsløn....

Min mand keder sig jo lidt selv om han ikke vil indrømme det, er der nogen som har nogle gode ideer til hvad han kan lave? Er der noget kursus han evt kunne gå på eller noget andet?

Mvh Mette

Hejsa.
İ kan söge naar i vil(skal jo bare være inden visummets udlöb), men det er nok en meget god ide at vente til du faar den förste lönseddel. Det er ikk noget problem at du ikk har dem alle 3, du skal bare sörge for at aflevere de sidste 2 naar du faar dem. Saa snart i indgiver ansögningen paa migrationsverket, faa din mand proccesuelt ophold.
Der vil dog först blive truffet afgörelse i sagen naar alle 3 lönsedler er afleveret.

Med hensyn til kurser saa ved jeg det ikk helt. Men vil mene at de fleste er noget i selv vil skulle betale saa længe han ikk har faaet opholdskort.
Hvor kommer din mand fra?
Der er nemlig en hel del foreninger hvor forskellige nationaliteter mödes og spiller kort og drikker te og ordner verdenssituationen, men hvor og hvordan man kommer i kontakt med dem ved jeg desværre ikk, men er sikker paa at andre her paa forum vil kunne hjælpe.

Hvor længe har I planlagt at blive i Sverige? Hvis det ikke kun er midlertidigt, så skal I bare aflevere ansøgningen på mandag, og herefter kan din mand begynde at kigge sig om efter et job, også selvom han "kun" er på processuelt ophold.

Tak for svarene =) Havde også regnet med at vente til jeg har den første lønseddel, men min mand er bange for at bryde reglerne, så ville bare lige være sikker =)

Min mand kommer fra Tyrkiet, så der er jo en del han kunne få kontakt med her i Malmø, det er bare lige med at finde dem Så sig endelig til hvis i også har en tyrkisk kæreste/mand som keder sig lidt, så kunne de kede sig sammen eller lave noget så dagen ikke bliver så lang.

Jeg regner med vi bliver her i Malmø noget tid, synes faktisk her er meget hyggeligt. Regner med hvertfald et års tid. Men hvad så hvis han søger job og finder et, og han så ikke får hans opholdskort af en eller anden årsag??

Hej Mette-Pii.
Saa længe ansögningen bliver afleveret inden din mands visum udlöber, saa er der ingen fare.

Han vil sagtens kunne gaa ud og söge job, men jeg er temmelig sikker paa at han ikk maa tage arbejde för han har faaet opholdstilladelse. De fleste steder vil de se pas og opholdskort för de ansætter.
Men han kan jo sagtens gaa rundt med uopfordrede ansögninger hvori han fortæller det som det er.
Da vi flyttede til Sverige for 1 aar siden, boede vi til leje paa et værelse i Trelleborg og der gik heldigvis kun 2 uger för vi fik opholdstilladelsen til min mand.
Saa snart vi havde den, flyttede vi til Landskrona i en lejebolig for os selv og saa gik min mand ellers ind alle steder der var muligt heroppe og sögte arbejde.
Vi tilmeldte ham SFİ og efter en uges tid heroppe var han saa heldig at faa job paa en lille cafe/pizzaria her.
Maaske ikk det bedste job, men det er bedre end ingenting og gör at han faar snakket noget svensk med de kunder der kommer der og samtidig er chefen ogsaa tyrker som min mand, saa han kan ogsaa hjælpe ham med det svenske og saa forklare paa deres eget sprog hvilke jo er en kæmpe fordel.

Saa det er bare med at komme ud og aflevere nogle uopfordrede ansögninger og saa haabe paa det bedste.

Ellers kan i jo ogsaa komme til æug's netværksmöder her i Sverige som er super hyggelige, desværre har vi kun haft mulighed for at komme en gang, men vi satser paa at skulle pröve at komme med noget oftere. Men der er alle jo i samme baad og det er nogle virkelig rare mennesker og saa faar man ogsaa nogle kontakter og föler ikk at man er helt alene her i Sverige. Og rart at snakke med nogen som er i samme situation som en og har været samme rumle igennem.

Ja så ingenting vel. Så må han vel bare forlade Sverige igen og tage hjem.

Som familiemedlem til dig har han ret til at opholde sig OG arbejde i Sverige i indtil 3 måneder ad gangen uden overhovedet at skulle søge om et opholdskort.

http://www.migrationsverket.se/infomate ... uuk_sv.pdf

Hvad der så sker med retten til at arbejde, hvis man har været i Sverige i mere end 3 måneder, men alligevel ikke nået at få sit opholdskort (og dermed er på processuelt ophold), det ved jeg ikke, og det har man nok heller ikke tænkt specielt meget over, da man lavede disse regler i EU.

Men hvis de svenske myndigheder ikke mener, at din mand er berettiget til at være mere end 3 måneder af gangen i Sverige, fordi du f.eks. ikke opfylder forsørgelseskravet, så må det vel være deres pligt at gøre opmærksom på forholdet med det samme, det kommer til deres kendskab, og bede din mand om at rejse hjem.

Hvad jeg mener er, at din mand uanset hvad aldrig kan overtræde nogen lov ved at arbejde i Sverige, så længe du bor der og I stadig er gift, med mindre jeres ægteskab er et proforma ægteskab.

De svenske myndigheder vil efter min overbevisning ikke kunne komme 3 eller 5 måneder efter, at I afleverede jeres ansøgning om opholdskort til din mand, og så sige "åh forresten, det kan han slet ikke få, fordi bla bla bla, og har han ARBEJDET i mellemtiden??? Jamen så er det 3 millioner i bøde og 5 år i fængsel"

Hvis de svenske myndigheder mener, at der er forhold, som gør, at din mand ikke har ret til at bo og arbejde i Sverige i mere end 3 måneder ad gangen, så må det være deres pligt at gøre jer opmærksom på dette med det samme. Og gør de ikke det, så har de også dermed fraskrevet sig muligheden for at forhindre din mand i at gøre disse ting i den mellemliggende periode.

Og det er svært at se, hvorfor dette skulle være noget samfundsmæssigt problem. Din mand får jo under alle omstændigheder lov til at være i Sverige, medens de behandler ansøgningen, også selvom det efterfølgende viser sig, at han ikke havde krav på at være der.

Og der sker vel ikke mere "skade" på det svenske samfund ved, at en person, som ikke havde ret til det, har opholdt sig og arbejdet i Sverige, end at han kun har opholdt sig der.

Det må da alt andet lige være værre for et samfund at have arbejdsløse gående rundt, som ikke har lov til at være der, end at have folk gående rundt, som både arbejder og betaler skat.

jerry skrev:Han vil sagtens kunne gaa ud og söge job, men jeg er temmelig sikker paa at han ikk maa tage arbejde för han har faaet opholdstilladelse. De fleste steder vil de se pas og opholdskort för de ansætter.

Jerry tager fejl her. Som det fremgår af både de svenske udlændingemyndigheders vejledning og af EU´s opholdsdirektiv (se de andre tråde os disse emner) så er det opholdsret i Sverige, som giver en 3. lands borger, som er i familie med en i Sverige bosiddende EU-borger, ret til at arbejde i Sverige, og ikke opholdskort.

Direkte citeret fra Opholdsdirektivet kan en borger, som er omfattet af direktivet, "dokumentere sin ret (til f.eks. at arbejde) på en hvilken som helst anden måde end ved at vise et opholdskort".

Hvis en arbejdsgiver beder om at se et opholdskort, skal man altså bare sige, at det har man ikke nået at få endnu, men at man kan dokumentere sin ret til at arbejde i Sverige på anden vis. F.eks. ved at vise sin vielsesattest, sin danske ægtefælles registreringsbevis i Sverige samt kvittering for, at man har søgt om et opholdskort.

Er arbejdsgiveren stadig skeptisk, kan man give vedkommende en printet udgave af både opholdsdirektivet og de svenske myndigheders egen vejledning, hvor man har streget de relevante afsnit under med gult. Samt evt. henvise vedkommende til at ringe til Migrationsværket og tale med en sagsbehandler der.

Det er klart og forståeligt, at de færreste arbejdsgivere kender disse regler, da det formentlig vil være første gang, de overhovedet er stødt på situationen. Men det skal man bare betragte som en forhindring, der kan og skal overvindes, ikke som en stopklods.

Som et lille P.S. er det jo også muligt, at selve det forhold, at en arbejdsgiver står og ønsker at ansætte ens ægtefælle, kunne få Migrationsværket til at ruppe neglene med at udstede opholdskortet.

Man kan jo med rette sige, at den person, som allerede står med et jobtilbud i hånden, har mere akut brug for sit opholdskort end en anden person, som ikke har nogen planer om eller mulighed for at arbejde i Sverige. Om ikke andet for at arbejdsgiveren kan føle sig mere tryg ved situationen og slippe for - i princippet - at sidde og foretage den samme sagsbehandling eller vurdering som Migrationsværket.

Det BEHØVER jo ikke at tage mange måneder for myndighederne at udstede et opholdskort, det er faktisk noget, som, hvis de prioriterer sagen, kan klares på et par uger. Ligesom et pas eller kørekort.

Jeg gentager nok mig selv nu, men pointen er, at et opholdskort er at betragte på samme måde som et sygesikringsbevis eller et kørekort. Altså et officielt dokument, som dokumenterer, at man har nogle rettigheder. Selve rettighederne er derimod opnået på en helt anden måde og har for så vidt ikke noget med dokumentet at gøre.

Har man mistet sit sygesikringsbevis og bliver man syg, inden man har fået et nyt, så har man stadig ret til gratis lægehjælp. Men bliver blot nødt til at dokumentere denne ret på anden måde end ved at vise sit sygesikringsbevis hos lægen. F.eks. ved at vise pas eller kørekort samt måske opgive sit CPR-nummer. Hvorefter lægen måske kan være nødt til at foretage kontrolopringning for at være sikker på, at patienten er omhandlet af retten til gratis lægehjælp i Danmark.

Ligesom sygesikringsbeviset er opholdskortet derfor noget, som skal gøre hverdagen lettere for både borgere og myndigheder, men andet eller mere end det er det heller ikke.

Det var faktisk også meningen, at EU-landene skulle gøre det ekstra let for familiemedlemmer fra visumpligtige lande at slutte sig til en EU-borger, som har udnyttet retten til fri bevægelighed. Og gjorde de det, så kan man sige, at allerede det at have et specielt "familiemedlem til EU-borger" visum i sit pas burde være nok til at dokumentere personens rettigheder, indtil hun har modtaget sit opholdskort.

Nu får man så desværre i de fleste EU-lande ikke et sådant men derimod "bare" et almindeligt Schengenvisum, som om man var turist. Men så må det i det mindste være nok at kunne vise kvittering for, at man har søgt om et opholdskort, og myndighederne bør med det samme kunne bekræfte, at det umiddelbart ser ud som om, man er berettiget til at få et sådant.

Det sidste kan man direkte sammenligne med, at man straks efter bestået køreprøve får udleveret et midlertidigt kørekort, så man ikke behøver at vente med at begynde at køre bil, indtil man måske 3-4 uger senere modtager sit rigtige kørekort.

Og for nu yderligere at vade vade vade rundt i det, så er det faktisk heller ikke engang sådan, at det at være mere end 3 måneder i Sverige er noget, som en ægtefælle til en i Sverige bosiddende dansk statsborger skal "ansøge" om.

I ordet "ansøge" ligger nemlig, at det er noget, man skal spørge nogen om lov til, og herefter kan disse (i dette tilfælde udlændingemyndighederne) så allernådigst give en en tilladelse.

Formuleringen i Opholdsdirektivet går faktisk den anden vej rundt, nemlig at man har pligt til at lade sig registrere, hvis man har tænkt sig at blive i llandet i mere end 3 måneder.

Det er dog klart, at vi ligger i en grænsezone mellem immigrationsregler og fri bevægelighed her, og derfor er det heller ikke så mærkeligt, hvis både borgere, arbejdsgivere og myndigheder blander de to ting sammen.

Og det er også sådan, at myndighederne har lov til at bede et familiemedlem til en EU-borger om at forlade landet efter 3 måneder (altså ikke tage permanent ophold), såfremt det ikke kan sandsynliggøres, at EU-borgeren kan forsørge dette familiemedlem.

Hvilket vel også er meget fornuftigt, da man jo i modsat fald risikerer, at 3. lands borgeren bliver nødt til at forsørge sig selv ved sort arbejde, kriminalitet eller prostitution. Dog kan man undre sig en smule over, at en 3. lands borgers eget lovlige job ikke tæller med i opgørelsen af parrets forsørgelsesmæssige situation, men sådan er det altså.

Hejsa.
Jamen saa har jeg taget fejl, for da vi sögte via eu-reglerne sidste aar spurgte jeg da vi var paa migrationsverket om min mand maatte tage arbejde mens vi ventede paa afgörelse og der sagde hun at det maatte han under ingen omstændigheder og at det kunne være strafbart hvis han gjorde det .

Ja og det er jo så sikkert fordi, at I er løbet ind i en sagsbehandler, som ikke kendte til forskellen på de svenske regler og EU-reglerne.

Det er selvfølgelig beklageligt, at offentlige myndighedspersoner ikke kender reglerne og giver folk forkert besked. Men problemet her skyldes dog nok også, at man i EU er blevet enige om at give hinandens statsborgere rettigheder, som på nogle punkter ligger væsentligt ud over de rettigheder, de enkelte lande giver deres egne statsborgere.

Hvis den fri bevægelighed i EU skal fungere gnidningsløst - og rimeligt - er der derfor behov for, at de enkelte lande tager deres egen nationale immigrationspolitik op til fornyet overvejelse og indretter denne, så den kommer mere på linie med reglerne i Opholdsdirektivet.

Dette er meget tydeligt i Danmark med vores 24-års regel, tilknytningkrav, bankgaranti og fandens oldemor og hendes pumpestok. Men også Sverige behandler på nogle områder sine egne borgere ringere end andre EU-landes borgere, når deres 3. lands ægtefæller ønsker indrejse og ophold.

Sverige burde gå væk fra det i grunden uforståelige princip om, at en 3. lands borger, som søger FS med en svensker i Sverige, for guds skyld ikke må sætte benene på svensk jord, før Migrationsværket har brugt 6 måneder på at kigge på ansøgningen. Hvad er det, man er så bange for?

Og hvorfor er det især et kæmpe problem, hvis svensk gifte udlændinge arbejder, medens myndighederne kigger på deres ansøgning? Den kvinde, I talte med på Migrationsværket, udtrykte sig jo nærmest, som om det at arbejde og betale skat er en form for samfundsskadelig aktivitet på linie med terrorisme og miljøødelæggelser. Men det er jo vanvittigt, og det er DEN holdning, som der er behov for at gøre op med. Både i Danmark og åbenbart også i Sverige.

Det er klart, at man både i Sverige, Danmark og alle andre steder er nødt til at have styr på, hvem der kommer ind i landet, og hvad de foretager sig.

Men det er mig ubegribeligt, at man ikke sikre dette uden samtidig at stille et omfattende bureaukrati i vejen for danske eller svenske statsborgeres ægtefæller fra 3. lande.

Jeg kan ikke se, hvorfor disse ægtefæller skulle udgøre noget enormt og uoverstigeligt problem for myndighedernes kontrol med situationen, når man samtidig har givet fuldstændig fri adgang til landet for 350 millioner EU-borgere, som i forvejen udgør en ganske broget flok.

Det er som en den nationale immigrationspolitik i BÅDE Sverige og Danmark ganske enkelt ikke er blevet tilpasset til den globaliserede Verden, vi lever i.

For mig at se er EU-reglerne den rigtige vej frem: Relevant åbne grænser, men til gengæld lukkede offentlige kasser i begyndelsen.

Hvor svært kan det være?

For at uddybe det sidste, så er man altså i Sverige meget opsat på, at en svensk statsborgers ægtefælle fra 3. land nu for guds skyld ikke må komme til at opholde sig eller (gys) ARBEJDE i Sverige, før man er 110% sikker på, at alting nu også er i orden, og der ikke er tale om et forsøg på at omgå immigrationsreglerne ved at søge om FS.

Men i samme øjeblik, vedkommende så allernådigst har fået lov til at komme ind, jamen så er der fri adgang til bistandshjælp og alle mulige andre ydelser. Så bliver vedkommende nærmest båret på hænder og fødder i en grad, som en svensker jo ALDRIG ville blive det, hvis hun flyttede til et land udenfor EU, fordi hun havde giftet sig med en mand fra dette land.

Jeg må indrømme, at jeg synes det er vanvittigt og også dybt dybt naivt.

I en globaliseret verden med mere og mere konkurrence om velkvalificeret arbejdskraft skal man da tværtimod lette vejen for dem, som kan bidrage positivt til samfundet, men begrænse tilstrømningen af dem, som ikke kan.

Det sidste har vi allerede gjort (for) meget for at opnå her i Danmark, men både i Sverige og Danmark er der altså behov for at gøre mere for også at opnå det første.

Tak for svarene

Vi er ikke proforma gift og jeg sku mene jeg har nok penge til at forsørge ham, så mon ikk han får det opholdskort.

Jeg må nok hellere spørge nede på migrationsverket om det med arbejde, han vil bare gerne snart igang med at søge noget. Da han ikke bryder sig om at det er mig som forsørger ham. Så må vi se om han kan finde noget

Tror vi vil søge allerede mandag eller onsdag selv om jeg ikke har nogen lønsedler, dem må de så vente på. Så har han da i det mindste sit midlertidige opholdskort. Bedre end ingenting, og så må han ud og søge jobs.... =)

Pøj pøj med det. Og bare for det tilfældes skyld, at I OGSÅ løber ind i en sagsbehandler, som ikke kender reglerne, så var det måske en meget god idé, om du bevæbnede dig med en printet udgave af deres egen vejledning samt af EU´s opholdsdirektiv på svensk eller evt. engelsk.

Så kan du jo spørge direkte, hvordan det kan gå til, at din mand (ifølge sagsbehandleren) ikke må begynde at arbejde, når der står sådan og sådan. Det er altid en del sværere at tilbagevise en skreven tekst end en mundtlig påstand. Siger du bare, at "jamen jeg har ellers hørt at", så er det meget nemt for sagsbehandleren at påstå, at du tager fejl, og at hun ved bedre.