Side 1 af 1

FLytte til Tyskland, dansk opholdstilladelse

: 03.02.2009 09:37:54
af MeGusta
Hej,

Mig og min kone overvejer at flytte til Tyskland. Min kone er født og opvokset i DK - har permanent dansk opholdstilladelse.

Ville derfor gerne vide, hvilke problemer, der kan være i denne forbindelse og som vi skal være særlig opmærksomme på?

: 03.02.2009 10:25:46
af fundiver199
Du skriver ikke noget om, hvilken status du selv har. Hvis ingen af jer har dansk statsborgerskab, så kan I ikke uden videre flytte til Tyskland, men må søge om f.eks. arbejdstilladelse på fuldstændig lige fod med folk, der bor i et land uden for EU.

Har du selv dansk statsborgerskab, så kan I derimod uden videre flytte til Tyskland, hvis du blot er i stand til at forsørge din kone på den ene eller anden måde. Du skal så bare søge om et opholdskort til hende efter EU-reglerne.

Hvad I specielt skal være opmærksom på, det ved jeg såmænd ikke, men èn ulempe for jer vil være, at din kone mister sin permanente opholdstilladelse i Danmark og får den erstattet med en midlertidig i Tyskland.

Da din kone er født og opvokset i Danmark, burde hun vel uden de store problemer kunne ansøge om dansk statsborgerskab. Og det vil næsten være tosset ikke at gøre dette, inden hun flytter væk fra Danmark og dermed forspilder muligheden.

Den rigtige rækkefølge vil derfor være, at din kone ansøger om dansk statsborgerskab, og at I først flytter til Tyskland efter hun har opnået dette.

Hvis du ikke selv er dansk statsborger, så bliver I formentlig NØDT til at gøre sådan, men det vil under alle omstændigheder være langt det mest fornuftige.

: 03.02.2009 11:51:45
af MeGusta
Min status er, at jeg stadig vil komme til at arbejde i DK, mens min kone vil fortsat studere i DK

Samtidig skal det nævnes, at har jeg dansk statsborgerskab.

Skal det forstås, at min kone ikke kan søge om dansk statsborgerskab, hvis vi en dag vender tilbage til DK eller gør et dansk pas alt det bureaukrati lettere?

Kan hun - efter bestået indfødsretsprøve - (jep ingen af hendes forældre har DK-borgerskab) - flytte til Tyskland, da det tager op til 1 år at få sit pas nu om dage?

: 03.02.2009 16:05:51
af fundiver199
Hvorfor vil I overhovedet flytte til Tyskland, hvis I begge to bliver ved med at arbejde eller studere i Danmark?

Jeg er slet ikke sikker på, om din kone overhovedet MÅ blive ved med at læse i Danmark, hvis hun flytter til Tyskland. I hvert fald er det noget, som I bliver nødt til at undersøge på forhånd.

Som minimum vil hun miste retten til at modtage SU, og måske vil hun endda også skulle betale for at bevare sin studieplads. Som 3. lands borger bosat i Tyskland har man absolut INGEN rettigheder i Danmark.

Om din kones mulighed for at få dansk statsborgerskab "nulstilles" fuldstændigt, fordi hun flytter f.eks. 6 måneder til Tyskland, er jeg dog ikke sikker på. Jeg kender ikke reglerne, men man kunne da formode, at den tid, hun tidligere har boet i Danmark, i så fald vil tælle med i vurderingen.

Muligheden for at søge dansk statsborgerskab vil således ikke nødvendigvis være "fortabt" for evigt, men i det mindste kan hun jo ikke søge, medens I bor i Tyskland.

Hvis din kone flytter ud af Danmark efter at have opnået dansk statsborgerskab men inden at hun har modtaget bevis herpå, så ved jeg ikke, hvad der sker. Men jeg er bange for, at hendes statsborgerskab i så fald ganske enkelt bortfalder.

Det er i hvert fald et rimeligt gæt, at man vil være nødt til at blive i Danmark i en sådan venteperiode. Eller i hvert fald bevare sin bopæl i Danmark. For din kone må naturligvis gerne opholde sig hos dig en stor del af tiden, hvis DU flytter til Tyskland.

: 03.02.2009 16:16:42
af fundiver199
fundiver199 skrev:Hvis din kone flytter ud af Danmark efter at have opnået dansk statsborgerskab men inden at hun har modtaget bevis herpå, så ved jeg ikke, hvad der sker. Men jeg er bange for, at hendes statsborgerskab i så fald ganske enkelt bortfalder.
Her fik jeg vist udtrykt mig lidt upræcist. Hvad jeg mener er, at hvis din kone flytter ud af Danmark efter at have afleveret en ansøgning om dansk statsborgerskab og bestået indfødsretsprøven, men inden hun har fået tildelt dansk statsborgerskab, så vil jeg gætte på, at hendes ansøgning ganske enkelt bortfalder.