Side 1 af 1
Hvis man venter forgæves på opholdskort
: 10.12.2008 14:06:29
af azade
Hvis man venter forgæves og ikke når at få opholdskort inden man vil søge tilbage til Danmark, hvordan gøres dette så?
Jeg har læst, at det ikke længere er noget krav at man har lovligt ophold i Danmark inden man søger. I dette tilfælde kan man jo bare tage en tur over sundet og aflevere ansøgningen til US og i det øjeblik opnå processuelt ophold, ikke?
Eller hvordan skal vi bære os ad? Jeg er i tvivl om, hvorvidt min mand opnår processuelt ophold i Danmark hvis vi søger fra Sverige.
: 11.12.2008 08:15:50
af fundiver199
Hele meningen med fri bevægelighed er jo netop, at den skal være fri. Det er derfor helt legalt at flytte til et andet EU-land og først efter sin ankomst bede om at få udstedt til opholdskort til sine 3. lands familiemedlemmer.
At man som hjemvendende borger også kan søge på forhånd og dermed evt. have opholdskortet på plads allerede inden man flytter, er en undtagelse fra den generelle fremgangsmåde.
Under alle omstændigheder må 3. lands borgeren opholde sig op til 3 måneder i et andet EU-land uden at søge om opholdstilladelse, når vedkommende først har fået et opholdskort i èt af medlemslandene. Så I gør absolut intet ulovligt ved at flytte til Danmark, inden din ægtefælle har fået et dansk opholdskort.
: 11.12.2008 16:23:14
af azade
Tak for dit svar fundiver

Jeg har måske formuleret mig forkert. Min mand har ikke fået sit opholdskort i Sverige endnu, og jeg er tvivler på at det kommer før vi er nødt til at rejse tilbage til Danmark.
Ved et foredrag med US sagde de, at det ikke længere er et krav at ægtefællen har haft lovligt ophold i et andet EU land end Danmark, men jeg har svært ved at se, hvordan dette gøres praktisk. Altså at flytte tilbage til Danmark før ægtefællen har fået opholdskort i et andet Eu land (i vores tilfælde Sverige).
: 13.12.2008 01:13:31
af azade
Er der nogen der ved det?
Vi vil egentlig gerne blive i Sverige men der er opstået en række problemer, så vi kan kun være her indtil slutningen af januar.
Statistisk set kan vi ikke nå at få opholdskortet i Sverige i hus inden da, så jeg aner ikke hvordan vi praktisk bærer os ad med at søge i Danmark.
: 15.12.2008 22:46:45
af IneKjølner
Har I kigget på ansøgningsskemaerne? De er rimeligt simple at udfylde efter EU-reglerne, overraskende nok. Og med en nogenlunde pædagogisk vejledning til hvad man skal vedlægge.
Det eneste problem jeg umiddelbart ved der er, ved at søge inden din mand har opholdstilladelse i Sverige, er at I er nødt til at tage til ambassaden i Stockholm og aflevere ansøgningen (det er ikke nok at gå til en af de mindre danske repræsentationer i Sverige, som jeg troede i første omgang). Så snart ansøgningen er modtaget af de danske myndigheder, burde han i princippet have processuelt ophold i Danmark, men I er nødt til at aflevere ansøgningen i Sverige.
Håber det var til hjælp...
: 16.12.2008 18:58:43
af azade
Det var det bestemt, mange tak for hjælpen!
