bostadsbidrag

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Sania
Indlæg: 20
Tilmeldt: 29.03.2022 18:46:10

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Sania » 10.04.2023 21:13:30

Det er noget pjat, hverken deres egne rådgivere på facebook eller her på ægteskabudengrænser rådgivere har selv styr på hvad de svarer tilbage.
Migrationsstyrelsen må selv skrive klart og tydeligt om hvilke ydelser der er ulovlige og hvilke vi må søge, ligesom nyidk har gjort på deres hjemmeside.
Der står om hver eneste ydelser som folk må søge og ikke må søge.

Sania
Indlæg: 20
Tilmeldt: 29.03.2022 18:46:10

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Sania » 11.04.2023 11:11:35

Jeg har talt med migrationsverket idag i en time. De ved heller ikke selv 100% om det er tilladt at søge eller ikke.
Så fandt de ud af hvis man har egne midler må man ikke søge bostadsbidrag men hvis man har arbejde enten i Sverige eller Danmark må man godt søge.

Men jeg læste her igår hvis man har arbejde i Danmark må man IKKE søge bostadsbidrag.
Jeg har lagt mærke til at ingen rådgivere kommentere den sag her. Kun Jens hjalp med alt information og nu er han heller ikke her mere.

Skaanebo må komme frem som har vejledt folk i flere år at det er tilladt at søge bostadsbidrag efter eu regler i Sverige.

Amin81
Indlæg: 33
Tilmeldt: 11.03.2022 19:40:50

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Amin81 » 11.04.2023 15:06:24

det er ærgerligt, at rådgivere ikke tør stå frem og rådgive folk nu efter deres forkerte råd. Det er uansvarligt.
Jens var den eneste aktiv, hvis profil heller ikke eksisterer mere.
Især Skaanebo burde sige noget om, hvorvidt det, han rådede folk til, var rigtigt eller ej

Sa-ra
Indlæg: 5
Tilmeldt: 05.12.2022 10:07:38

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Sa-ra » 11.04.2023 15:17:44

Kim P. Nyberg skrev:
10.04.2023 17:01:49
Jeg skal beklage, hvis jeg har givet forkert rådgivning om dette emne.

Det er efterhånden længe siden, at jeg har rådgivet om konkrete muligheder og begrænsninger i Sverige og andre lande. Det skyldes primært, at Jens har givet mig drag over nakken, når han har fundet forkerte oplysninger fra min side. Og det skal jeg selvfølgelig have, når jeg vildleder i stedet for at vejlede. Den er jeg helt med på.

Der er dog to ting, jeg lige vil anholde her:

1. Det er flere år siden, at jeg har beskæftiget mig med nævnte ydelse i Sverige, og jeg fik forleden tæsk for det af Jens. Jeg stod meget uforstående overfor det, da han måske havde fået indtrykket, at jeg "nu igen" havde svaret forkert, altså at det var noget, der var sket indenfor de sidste par dage. Men den opfattelse er forkert, Jens. Det er flere år siden.

2. Vi i ÆUGs rådgivning kan ikke vide alt. Vi rådgiver på frivillig basis og i vores fritid. Det er folks eget ansvar at efterprøve vores rådgivning, inden de hovedløst kaster sig ud i noget. Man kan efterprøve tingene, blandt andet, som Jens skriver ovenfor, ved at skrive en mail til de kompetente myndigheder, og derved få svar på sine spørgsmål. Hvis vores svar så ikke stemmer overens med myndighedernes, kan man give en tilbagemelding til os, så vi med det samme kan justerer vores rådgivning. Desværre er denne vidensdeling blevet mere og mere fraværende her på forum (den optræder i NOGEN grad på facebook), og det er dybt beklageligt og ærgerligt, at det først kommer frem, når det er for sent.

Men uanset, at det er dybt beklageligt og ærgerligt, at sket er sket, betyder det ikke, at tredjelandsborgeren mister sin opholdsret. Den bliver blot forlænget.
Det er bare så nemt og sige det bliver blot forlænge.
Du er ikke klar over folk har ventet flere år på at få permanent opholdskort og svensk statsborgerskab.
Feks jeg har sendt ansøgningen for svensk statsborgerskab i 2019 og først nj fik en sagsbehandler på sagen.
Og nu er det kommet frem at folk blev rådgivet forkert angående bostadsbidrag.
Tænk der kan ske noget som helst nu.

Sania
Indlæg: 20
Tilmeldt: 29.03.2022 18:46:10

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Sania » 11.04.2023 20:24:13

Jeg har et mere spørgsmål, hvis en eu-borger bliver syg og begynder at arbejde deltid eller modtager sygedagpenge, kan man få boligstøtte i den sammenhæng. ellers påvirker det stadig når du søger ægtefællens eu permanente opholdskort?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Kim P. Nyberg » 11.04.2023 20:57:01

@ Sa-ra, Jeg kan ikke gøre andet, end at beklage. Det var den opfattelse, vi havde dengang, og den viser sig nu at være forkert. Det får vi rettet op på fremadrettet. Jeg er godt klar over, at det ikke ikke hjælper jer noget, at vi retter ind efter de nye oplysninger, men vi har simpelthen ikke været klar over, at boligstøtte i Sverige betragtes som en social ydelse til overlevelse på linje med f.eks. en dansk kontanthjælp.

@ Sania, jeg bliver dig svar skyldig (inden jeg roder mig ind i mere), og vi har desværre netop mistet vores to skarpeste eksperter hvad angår det svenske. Den ene måtte vi smide ud for at være uforsonlig og ubehøvlet overfor alt og alle, der ikke lige ville hans vej, og den anden gider ikke mere, netop på grund af tonen fra førstnævnte. Det betyder, at ÆUG er sat kraftigt tilbage i vores viden om svenske forhold, og derfor bliver vi nok nødt til fremover at henvise jer til at kontakte de svenske myndigheder for svar på mere konkrete forhold i Sverige. Den generelle viden om EU-reglerne har vi dog stadig ret godt styr på.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Sania
Indlæg: 20
Tilmeldt: 29.03.2022 18:46:10

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Sania » 11.04.2023 23:47:37

Kim P. Nyberg skrev:
11.04.2023 20:57:01
@ Sa-ra, Jeg kan ikke gøre andet, end at beklage. Det var den opfattelse, vi havde dengang, og den viser sig nu at være forkert. Det får vi rettet op på fremadrettet. Jeg er godt klar over, at det ikke ikke hjælper jer noget, at vi retter ind efter de nye oplysninger, men vi har simpelthen ikke været klar over, at boligstøtte i Sverige betragtes som en social ydelse til overlevelse på linje med f.eks. en dansk kontanthjælp.

@ Sania, jeg bliver dig svar skyldig (inden jeg roder mig ind i mere), og vi har desværre netop mistet vores to skarpeste eksperter hvad angår det svenske. Den ene måtte vi smide ud for at være uforsonlig og ubehøvlet overfor alt og alle, der ikke lige ville hans vej, og den anden gider ikke mere, netop på grund af tonen fra førstnævnte. Det betyder, at ÆUG er sat kraftigt tilbage i vores viden om svenske forhold, og derfor bliver vi nok nødt til fremover at henvise jer til at kontakte de svenske myndigheder for svar på mere konkrete forhold i Sverige. Den generelle viden om EU-reglerne har vi dog stadig ret godt styr på.
Jeg ved ikke hvilke 2 eksperter du taler om. Men én ting som ved jeg er, at Jens er den bedste ekspert på den platform. Han sætter sig virkelig ind i ens situation og undersøger først Migrationsstyrelsens regler, før han giver råd til folk. Vi savner ham som rådgiver her. Kan du få Jens tilbage, kan vi få meget hjælp af ham. Alle jeg kender roste Jens for hans rigtig gode råd i den platform.

Sa-ra
Indlæg: 5
Tilmeldt: 05.12.2022 10:07:38

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Sa-ra » 12.04.2023 10:24:36

Kim P. Nyberg skrev:
11.04.2023 20:57:01
@ Sa-ra, Jeg kan ikke gøre andet, end at beklage. Det var den opfattelse, vi havde dengang, og den viser sig nu at være forkert. Det får vi rettet op på fremadrettet. Jeg er godt klar over, at det ikke ikke hjælper jer noget, at vi retter ind efter de nye oplysninger, men vi har simpelthen ikke været klar over, at boligstøtte i Sverige betragtes som en social ydelse til overlevelse på linje med f.eks. en dansk kontanthjælp.

@ Sania, jeg bliver dig svar skyldig (inden jeg roder mig ind i mere), og vi har desværre netop mistet vores to skarpeste eksperter hvad angår det svenske. Den ene måtte vi smide ud for at være uforsonlig og ubehøvlet overfor alt og alle, der ikke lige ville hans vej, og den anden gider ikke mere, netop på grund af tonen fra førstnævnte. Det betyder, at ÆUG er sat kraftigt tilbage i vores viden om svenske forhold, og derfor bliver vi nok nødt til fremover at henvise jer til at kontakte de svenske myndigheder for svar på mere konkrete forhold i Sverige. Den generelle viden om EU-reglerne har vi dog stadig ret godt styr på.
Hej Kim, Jeg troede det er en seriøs forening som gjorde sit yderste for at sætte sig grundigt ind i tingene inden man svarede.
Det rammer mennesker, som gør deres bedste for at leve op til reglerne. Kender man dem ikke ordentligt, må man lade være med at skrive det som om man gør.
Hvad kan de gøre der har fået forkort rådgivning herfra og er begyndt og modtage bostadsbidrag?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: bostadsbidrag

Indlæg af skaanebo » 12.04.2023 20:16:25

Som Kim skriver, har jeg valgt at trække mig som rådgiver i ÆUG. Det har jeg overvejet længe af flere forskellige grunde, men den oppiskede stemning i denne tråd og den gentagne hårde og uforsonlige tone fra en af de andre rådgivere, var dråben, der fik bægeret til at flyde over og fik mig til at træffe beslutningen.

Jeg har været aktiv på Forum siden 2007 og står for mere end 10 % af alle indlæg her på Forum – 12.133 indlæg helt præcist – og jeg har faktisk fulgt ÆUG i flere år inden da.

Fra sin begyndelse har Forum været et fantastisk sted for udveksling af erfaringer og viden på området. Men i dag er der desværre ikke længere den samme aktivitet på Forum, og dermed sker der desværre heller ikke længere nogen aktiv udveksling af viden og erfaringer på området her på Forum.

Samtidig virker det som om, at flere brugere her på Forum ikke forstår, at de er på et forum for deling af viden og erfaringer, og at praksis og lovgivning og regler hele tiden ændres over tid. Så nytter det ikke noget at henvise til gamle indlæg for flere år tilbage. Nogle brugere skriver, som om de kræver og forventer klare svar på juridiske spørgsmål, som om ÆUG var et advokatbureau, og som om de betalte for at få juridisk rådgivning.

Men ÆUG bygger på frivillige kræfter, og erfarings- og vidensdeling forudsætter, at man også selv byder ind med sine egne konkrete erfaringer og den viden, man har fået inden for området – og ikke kun kræver svar på komplicerede juridiske problemstillinger.

I forhold til det, som denne tråd handler om, så kan jeg sige, at jeg i mine mere end 15 år her på Forum endnu ikke har oplevet eller hørt om, at nogen har fået afslag på permanent opholdskort i Sverige med den begrundelse, at man har fået bostadsbidrag eller andre ydelser fra Försäkringskassan (det kunne fx også handle om aktivitetsersättning/aktivitetsstöd).

Når ingen har skrevet om, at de er stødt på problemet før, så virker det som et forholdsvis nyt issue – og ingen har altså endnu fået afslag på permanent opholdskort! Så tag nu ikke sorgerne på forskud og pisk ikke en stemning op, som om det er en katastrofe.

For det burde jo være en kendt sag, at myndighederne, også de svenske, hele tiden justerer og ændrer og strammer praksis og regler.

Mig bekendt er der heller ikke kommet nogen ny EU-dom på området, men derfor kan Migrationsverket naturligvis godt have ændret sin praksis.

Det ved vi så bare ikke noget om på Forum, førend nogen faktisk fortæller om deres erfaringer.

Og det virker stadig som om, det er noget uklart, om det faktisk er en “forbudt ydelse” at få bostadsbidrag - det er nok en afvejning af de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.

Ved brug af EU-regler skal myndighederne altid foretage en individuel bedømmelse, og derfor kan det være svært at konkludere noget på baggrund af forlydender om et svar på Facebook fra Migrationsverket. Men meld da gerne tilbage her på Forum, når I får nogle svar og afgørelser fra Migrationsverket. Ellers bliver ingen jo klogere.

Det er klart, at en “person med tilstrækkelige midler” ikke må lægge det offentlige til last og være en økonomisk byrde for samfundet. Og bostadsbidrag betaler man ikke skat af, så det tæller heller ikke med som indkomst. Så langt, så godt.

Derimod gælder der en lang række undtagelser for arbejdstagere og grænsegængere.

Kort sagt: Der er ingen grund til at piske en stemning op om vildledende rådgivning, om at ÆUG skulle være ansvarlig for fejlagtig rådgivning eller noget i den stil. Forum her handler om videns- og erfaringsdeling, og vi bliver alle sammen klogere, når folk fortæller om deres erfaringer og fremskaffer ny viden. Men hvis ingen fortæller om deres erfaringer, så får vi jo heller ingen ny viden.

Jeg har som nævnt været aktiv her på Forum siden 2007 og takker nu af. Jeg vil fortsat følge ÆUG på sidelinjen, men jeg kommer ikke med flere råd her på Forum. Det har været en fornøjelse at kunne hjælpe så mange gennem årene, og jeg selv er også blevet meget klogere på området undervejs. Det har været berigende, og jeg ønsker ÆUG alt godt fremover.

Anees
Indlæg: 7
Tilmeldt: 06.02.2023 12:07:20

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Anees » 13.04.2023 06:37:23

Det er jeg ked af og høre at en rådgiver efter 16 år har sagt op.
Du har hjulpet her så mange mennesker gennem årene. Så mange mennesker har nydt godt af din viden. Så mange mennesker fik løst deres problemer gennem din hjælp.Mange af dem følger heller ikke mere med på den hjemmeside, hvor de kan takke dig for al den hjælp, de fik fra dig Jeg takker på deres vegne.
Vi takker dig for al hjælpen og den tid du brugte her på ÆUG for at hjælpe folk.
Held og lykke med fremtiden.

mhg
Indlæg: 275
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: bostadsbidrag

Indlæg af mhg » 13.04.2023 16:00:17

Skaanebo, du har gjort et godt og stort stykke arbejde i ÆUG, tak for det, og det er ærgerligt at det skal slutte på denne måde.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Amin81
Indlæg: 33
Tilmeldt: 11.03.2022 19:40:50

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Amin81 » 18.04.2023 12:12:12

jeg blev rådgivet af Jens P kloster at det er tilladt at få bostadsbidrag efter eu regler. Nu er hans opslag blev slettet. Den indlæg hedder "forsørgelseskrav" lige under bostadsbidrag indlæg.
Hvorfor har skaanebo valgt at trække sig, når andre rådgivere giver samme råd.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Kim P. Nyberg » 21.04.2023 14:57:28

skaanebo har trukket sig, fordi Jens har det med at hidse sig op overfor foreningens andre rådgivere, den mindste fejl, der laves. Han blev meget uforsonlig i sin seneste kritik, og det førte til, at skaanebo meldte sin afgang, hvorefter ÆUGs bestyrelse sendte Jens på porten.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mfewk
Indlæg: 286
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: bostadsbidrag

Indlæg af mfewk » 24.04.2023 07:37:13

Kim - jeg håber I kæmper for at få Skaanebo tilbage. Han har hjulpet utrolig mange par herinde. Jeg har også fulgt Jens herinde og på hans egen facebookgruppe, hvor han altid skriver nedsættende til folk.

Godt I fik fjernet Jens, men mega ærgerligt, at Skannebo også gik.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: bostadsbidrag

Indlæg af Kim P. Nyberg » 24.04.2023 16:01:38

Jeg har opfordret skaanebo til at komme tilbage, men det er hans eget valg, om han vil eller ikke vil. Jeg er enig med dig i, at han har leveret tusindvis af rigtig gode svar, som folk kan omsætte til virkelighed i deres sager.

Opfordringen til ham, sendte jeg umiddelbart efter, at Jens blev smidt ud fra både nogle facebookgrupper og her fra forum.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar