4 måneder mellem hollandsk og dansk job
4 måneder mellem hollandsk og dansk job
Jeg har boet i Holland med min kæreste fra et ikke-EU land de sidste tre år. Jeg arbejdede i Holland indtil slutningen af Juli hvor min kontrakt endte, siden da er vi blevet boende men jeg har været på dagpenge i stedet. Jeg har nu fået et job i Danmark som starter til December. Så når vi flytter til Danmark for at jeg kan starte mit nye arbejde vil der have været omkring 4 måneders mellemrum mellem at mit arbejde i Holland endte og mit nye arbejde startede. På nyidanmark under familiesammenføring under EU reglerne står der at "der skal være tidsmæssigt sammenhæng" og "Dit danske familiemedlem skal derfor have bevaret sit opholdsgrundlag i det andet EU-land (f.eks. at være arbejdstager) frem til sin tilbagevenden til Danmark." I Holland betragtes man stadig som arbejdstager ift EU reglerne og har stadig ret til ophold op til 6 måneder efter endt job. Så er de 4 måneder uden arbejde et problem eller kan vi stadig bruge EU opholdsreglerne når vi flytter til Danmark i slutningen af November?
Re: 4 måneder mellem hollandsk og dansk job
Tak for svaret! Mine dagpenge ender denne måned (I Holland optjener man kun én måneds dagpenge per år man arbejder) så der kommer til at være én måned (november) hvor jeg ikke modtager dagpenge inden mit nye job starter. Er det et problem?