Ægteskabudengrænser.dk

I del 1-9 i denne serie, har jeg forsøgt at holde mig - med et par udsving - til en rækkefølge efter sagsnummer. Men nu nærmer vi os en afslutning på serien, i hvert fald på facebook, og derfor vil jeg her i del 10 ændre rækkefølgen, så det går efter dato i stedet.

I del 11 vil der over tid blive lavet en form for opsamling, inddelt efter emne, så man kan danne sig et hurtigt overblik over en bestemt problemstilling. I facebookgruppen kan man allerede nu se, hvilken opdeling i emner, der bliver tale om.

Hvis du læser med på Forum på www.aegteskabudengraenser.dk, kan du endnu ikke se denne oversigt, da del 11 ikke er oprettet dér endnu. Men det skal nok komme.

Jeg håber serien her har givet jer noget brugbar viden, som I kan bruge, både i jeres egne sager og når I rådgiver andre. Det står jer frit for at highlight’e domme og forklaringer, hvis I står med konkrete sager, hvor det kan bruges og dele det med dem, der står med problemstillingen. Uanset i hvilken form, I deler det. Benyt jer endelig også af de Trin-for-trin og Ofte stillede spørgsmål, der ligger andre steder på Forum og facebook. Og I er selvfølgelig også hjertelig velkomne til at kommenterer og stille uddybende spørgsmål til sagerne.

Kim

Sag C-86/21, Delia, dateret 28. april 2021:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – arbejdskraftens frie bevægelighed – artikel 45 TEUF – forordning (EU) nr. 492/2011 – artikel 7, stk. 2 – ligebehandling – nationalt system til anerkendelse af sundhedspersoners faglige udvikling – manglende hensyntagen til erhvervserfaring opnået inden for sundhedsvæsenet i en anden medlemsstat – hindring«

Delia har i godt seks og et halvt år arbejdet som sygeplejerske i Portugals hovedstad, Lissabon. Nu er hun i Spanien, men her vil de ikke anerkende hendes virke i Portugal. Den spanske delstats lovgivning, giver ikke mulighed for det, lyder begrundelsen.

Den regionale Højesteret er i tvivl. På den ene side kan den godt se, at det her kan karambolerer med artikel 45 TEUF om arbejdstagerbegrebet og med ligebehandlingsprincippet. Men på den anden side mener denne Højesteret ikke, at der findes “instrumenter” til at sammenligne sundhedspersonales anciennitet på tværs af landene indenfor EU. Højesteret beder derfor Domstolen om at kigge på sagen.

I præmis 20 siger Domstolen, at det ikke kun er arbejde udenfor Spanien, der ikke indgår i beregningen. Arbejde i Spanien, men udenfor det offentlige sundhedssystem, falder også udenfor, og dermed afliver Domstolen talen om forskelsbehandling hvad det angår.

Herefter er det slut med at stryge de spanske myndigheder med hårene. I præmisserne 27-35 ryger de over knæet. At man ikke tager tilsvarende arbejde i andre lande indenfor samme område i betragtning, er en overtrædelse af artikel 45 TEUF, fordi den nævnte praksis kan gøre det mindre attraktivt for arbejdstagere, at flytte til Spanien for at arbejde indenfor sit fagområde.

Herefter lægger Domstolen sagen tilbage til den regionale spanske Højesteret, som skal efterprøve nogle konkrete ting.

Afslutningsvis hælder Domstolen argumentationen om manglende sammenligningsgrundlag i skraldespanden. Hvis man ud af en arbejdstagers dokumenter kan se, at denne arbejdstager opfylder de stillede krav, SKAL de anerkendes fuldt ud. Men mangler der noget, kan man bede vedkommende om at opfylde dem og derefter komme igen.

Link til dommen i sag C-86/21, Delia:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=3165104

Sag C-428/19, Rapidsped, dateret 8. juli 2021:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – direktiv 96/71/EØF – artikel 1, stk. 1, samt artikel 3 og 5 – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – internationale lastbilchauffører – overholdelse af udstationeringslandets mindsteløn – diæter – forordning (EF) nr. 561/2006 – artikel 10 – løn, der tildeles ansatte afhængigt af brændstofforbruget«

Sagen her omhandler godstransport ad landevej, mindsteløn, bonusser og diæter. Den udspiller sig i Ungarn, hvor tre chauffører har anlagt sag. De bliver kørt i bus til Frankrig, hvor de skal køre i nogle lastbiler. Men lønnen ligger væsentligt under den franske mindsteløn. Fem spørgsmål hober sig op, og Domstolen svarer på fire af dem i en noget anderledes rækkefølge, end spørgsmålene er stillet.

Første spørgsmål er, om direktiv 96/71 er gældende for en situation, som de tre chauffører står i. Det bekræfter Domstolen.

Dernæst er spørgsmålet, om de tre chauffører kan lægge sag an mod deres arbejdsgiver ved det franske retssystem for at give for lidt i løn. Den faktiske timeløn, de får, er på 3,24 euro, hvilket er 6,52 euro under, hvad en fransk kollega får i timen. Domstolen svarer, at de kan lægge sag an ved de ungarske domstole.

Hvad med diæter for at “ligge ude”, som det hedder. Er det en del af mindstelønnen? At ligge ude betyder her, at de sover i lastbilerne. De sover ikke hjemme ved familien. Diæter er derfor at betragte som en slags gene-tillæg. Domstolen råder ikke over alle relevante oplysninger i de konkrete sager, så den konstaterer, at hvis diæterne alene dækker reelt afholdte omkostninger til f.eks. mad, er det ikke en del af lønnen. Men er det et fast beløb pr. døgn man er på job, kan det godt indgå i mindstelønnen.

Må arbejdsgiver så belønne chauffører for at spare på brændstoffet? I det konkrete tilfælde mener chaufførerne, at de udsætter sig selv og andre for væsentlig fare i trafikken med de punkter, som arbejdsgiver har listet som besparende. Domstolen svarer ret logisk, at der principielt ikke er noget i vejen for at belønne medarbejderne for at spare på brændstoffet, men det må omvendt heller ikke være sådan, at arbejdsgiver på denne måde tilskynder til, at man udgør en fare i trafikken. For så er belønningen ulovlig.

Det sidste spørgsmål vil Domstolen ikke besvarer, fordi den ungarske ret ikke har sendt præcise oplysninger, der relaterer sig til spørgsmålet. Spørgsmålet går ellers på, om et direktiv, der ikke er i kraft endnu, men som man dog kender indholdet af, kan bruges i en sag som denne. Som vi har set i tidligere sager her i serien, vil Domstolen normalt sige nej.

Link til sag C-428/19, Rapidsped:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=3466837

Sag C-71/20, VAS Shipping, dateret 8. juli 2021:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – artikel 49 TEUF og 54 TEUF – etableringsfrihed – national lovgivning, hvorefter der er krav om, at tredjelandsstatsborgere, der arbejder på skibe, som er indflaget i en medlemsstat, skal have arbejdstilladelse i denne medlemsstat – undtagelse for skibe, der ikke anløber i medlemsstatens havne mere end 25 gange inden for en periode på et år – restriktion – artikel 79, stk. 5, TEUF – national lovgivning, der fastlægger antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på den pågældende medlemsstats område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende«

Vi skal til Odense. Her ligger det svensk-ejede redderi VAS Shipping. Nogle af deres skibe anlægger dansk havn mange gange hvert år, og ombord på skibene har de tredjelandsborgere ansat. Det er disse tredjelandsborgere, der er centrum i sagen, for Udlændingestyrelsen har fået nys om, at de skibe, hvor disse personer er mønstret, anlægger dansk havn mere end 25 gange om året. Derfor kræver Udlændingestyrelsen, at disse personer ansøger om en dansk arbejdstilladelse, før de må lave noget som helst i dansk havn.

Sagen går fra Byretten i Odense til Østre Landsret og herfra bliver Domstolen spurgt, om Udlændingestyrelsen må kræve det af disse tredjelandsborgere. VAS Shipping og Østre Landsret mener, at kravet kan konflikte med både tjenesteyderbegrebet og den fri etableringsret i EU-reglerne. Med tjenesteyderbegrebet, fordi de jo kun anløber dansk havn kort tid ad gangen, inden de skal videre.

Først starter Domstolen med at konkluderer, at en virksomhed gerne må have hovedkontor i én medlemsstat og udøve sine aktiviteter fra et andet, for eksempel via datterselskaber, filialer eller agenturer. Det er faktisk kerneindholdet i den fri etableringsret.

Dernæst kigger Domstolen på, om der er tale om en “restriktion” for denne fri etableringsret, når skibene dels har tredjelandsborgere påmønstret, dels når skibet anløber havn i det land, hvis flag, der sejles under. I det her tilfælde dansk flag. Det konstateres i præmis 25 og 26, at det er der ikke. De skal nemlig anses som ansat under dansk ret, når der sejles under dansk flag, og artikel 79 TEUF bestemmer, at her afgøres tingene efter nationale regler.

Facit bliver derfor, at såfremt skibene hver især anløber dansk havn mere end 25 gange om året og der er tredjelandsborgere påmønstret, er Udlændingestyrelsen i sin gode ret til at kræve, at de pågældende har en dansk arbejdstilladelse, når de udfører arbejde på danske havne.

Link til dommen i sag C-71/20, VAS Shipping:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=4400389

Forenede sager C-804/18 og C-341/19, WABE, dateret 15. juli 2021:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2000/78/EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro – en privat virksomheds interne regel om forbud mod på arbejdspladsen at bære nogen form for synlige politiske, ideologiske eller religiøse symboler eller at bære politiske, ideologiske eller religiøse iøjnefaldende og fladedækkende symboler – direkte eller indirekte forskelsbehandling – proportionalitet – afvejning af religionsfriheden med andre grundlæggende rettigheder – legitimiteten af arbejdsgiverens neutralitetspolitik – nødvendigheden af at bevise, at arbejdsgiveren har lidt et økonomisk tab«

I disse to sager, der er genstand for denne dom, har vi to kvinder, som bærer muslimsk tørklæde på arbejdspladsen. I den første sag arbejder kvinden i en børnehave, og der er der indført en neutralitetspolitik, så de ansatte ikke må bære synlige ideologiske, politiske eller religiøse symboler, for ikke at påvirke børnene i en bestemt retning. I den anden sag arbejder kvinden i butik, og her begrundes neutralitetspolitikken med tidligere konflikter internt mellem ansatte på grund af sådanne synlige symboler.

Grundlæggende er spørgsmålene til Domstolen derfor, om disse neutralitetspolitikker strider med retten til at dyrke den religion man vil og have den politiske overbevisning, man har. Altså: er der tale om forskelsbehandling her, direkte eller indirekte? Hvis ja, er der så tillige tale om diskrimination af kvinder, da det jo er kvinder, som bærer denne hovedbeklædning?

Domstolen sondrer her mellem religionsfriheden på den ene side og neutralitetspolitik på den anden. Enhver har nemlig ret til at dyrke den tro man har og man har ligeledes ret til at bære symboler på det. Men samtidig kan en arbejdsgiver godt have en helt generel politik om neutralitet på området, når man er på arbejde, og den gælder så for alle medarbejdere - uanset hvem de er. Og fordi denne politik er generel for alle, er der ikke tale om forskelsbehandling af nogen. Det nævnes for eksempel i dommen, at der også var en anden medarbejder, der bar et kors i en halskæde, og vedkommende blev bedt om at tage den af på jobbet.

Om Domstolen er nøjeregnende, er op til den enkelte at vurdere, men i spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling på grund af køn, nægter Domstolen at forholde sig til det, fordi direktiv 2000/78 ikke beskæftiger sig med det spørgsmål. Og spørgsmålet er stillet med henvisning til netop dette direktiv (præmis 58).

Må en arbejdsgiver så indfører en sådan neutralitetspolitik, bare fordi det er populært eller fordi man gerne vil sende et signal i en bestemt retning? Nej, svarer Domstolen. En sådan politik skal være begrundet, hensigtsmæssig og nødvendig. Hvis den ikke er det, kan den ikke opretholdes. Som i så mange andre sager, vi har kigget på tidligere i serien, opfylder økonomi og økonomiske interesser ikke nogen af de tre begreber. Derfor kan en frygt for for eksempel kundeflugt ikke bruges, da den i sit udgangspunkt er økonomisk (præmis 63-64). Det falder tilbage på arbejdsgiveren at lægge beviser for, at den nævnte politik er både begrundet, hensigtsmæssig og nødvendig, samt at det ikke har noget med økonomi at gøre.

Hvis det kun handler om, at arbejdsgiveren vil undgå iøjnefaldende symboler, for eksempel tørklæder, vil dette klart være i strid med direktiv 2000/78. Dette direktiv gælder i øvrigt i Danmark, så her kan man bruge denne dom, hvis man på baggrund heraf føler sig diskrimineret.

Link til dommen i de forenede sager C-804/18 og C-341/19, WABE:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=4065196

Sag C-535/19, A, dateret 15. juli 2021:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – fri bevægelighed for personer – unionsborgerskab – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 3, stk. 1, litra a) – ydelser ved sygdom – begreb – artikel 4 og artikel 11, stk. 3, litra e) – direktiv 2004/38/EF – artikel 7, stk. 1, litra b) – ret til ophold i mere end tre måneder – betingelse om at være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici – artikel 24 – ligebehandling – statsborger i en medlemsstat, der ikke er erhvervsaktiv, og som opholder sig lovligt på en anden medlemsstats område – værtsmedlemsstatens afslag på at lade denne person tilslutte sig dens offentlige sygesikringsordning«

En italiensk statsborger er flyttet til Letland. Her får han et EU-registreringsbevis, fordi han er unionsborger. Det var der ikke de store ben i. Han har blot to udfordringer. Den første er, at han i Letland er ikke-erhvervsaktiv. Den anden er, at han gerne vil tilmeldes det nationale sundhedssystem i Letland, der er skattebetalt, lige som her i Danmark.

Først vil den lettiske forvaltningsdomstol gerne have svar på, om vores italienske ven er omfattet af nogle artikler i forordning 883/2004 om sociale sikringsydelser for vandrende unionsborgere. Særligt én artikel er afgørende, og den indeholder to elementer, hvor begge dele skal være opfyldt. Til hans lettelse svarer Domstolen, at begge elementer er opfyldt. Ergo er han i princippet omfattet af det lettiske sundhedssystem.

Hurdlen kommer særligt til udtryk i den anden af de udfordringer, for i og med at han er ikke-erhvervsaktiv, må han heller ikke blive en unødig økonomisk byrde for landets sociale system. Når man er ikke-erhvervsaktiv, kræver opholdsdirektivet, at man har tegnet en sundhedsforsikring, som dækker, indtil man har boet lovligt i landet i 5 år. Og netop dette med en forsikring, får den lettiske forvaltningsdomstol til at stille det næste spørgsmål, for er der så ikke tale om forskelsbehandling? Her svarer Domstolen nej, fordi direktivet jo gør en sådan forsikring obligatorisk, når man er ikke-erhvervsaktiv.

Det fremgår ikke af denne dom, men kun hvis man er erhvervsaktiv (det vil sige, at man har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende), er en sådan forsikring ikke nødvendig.

Link til dommen i sag C-535/19, A:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=1672622

For ikke at afskrække danske statsborgere og andre EU-borgere, som har været bosat i DK i tilstrækkelig lang tid, og som er ud over den erhversaktive alder/fase, dvs. er pensionister med offentlig pension fra DK, fra at flytte til Letland er det sådan at man i den situation får sygesikring via Danmark, dvs. DK betaler for at man i andre EU-lande er dækket af sygesikring på samme vis som landets egne borgere. Til gengæld for det betaler man så fortsat skat af sin pension til DK. Andre lande har andre ordninger.

Tak for det, mh. Sådanne detaljer er gode at have med sig

Anyway, jeg er måske en smule fraværende i disse dage. Jeg er i gang med at gøre klar til det, der egentlig skulle være del 11. Men jeg kan se nu, hvor jeg har samlet domme fra 1958 til og med 2001, at det i så fald vil komme til at blive en MEGET lang tråd. Formålet skal helst være, at det man søger efter, skal være let at finde. Derfor har jeg endnu en gang skiftet mening, i form af, at der bliver tale om flere tråde, som hver især holder sig til ét emne.

Hvordan vil det blive opbygget? For det første vil det ikke være omtaler eller forklaringer af de enkelte domme, sådan som jeg har gjort det i del 1-10. Det skal i stedet blot være helt kort (ca. en linje pr. dom plus en parantes med domsnummer). For det andet vil det være konklusionerne i dommene, jeg fokuserer på. Sager om traktatbrud er ikke med, fordi de i sig selv ikke fortæller om, hvordan reglerne skal fortolkes, men mere handler om, at en medlemsstat ikke har fået omsat et direktiv eller anden EU-regel i deres nationale regler. Således skulle det gerne blive både informativt og lækkert at læse. Jeg har i hvert fald prøvet at gøre det om nogle emner på facebook, og jeg må sige, at jeg selv blev meget overrasket over, både hvordan Domstolen holder fast i et emne og samtidig hvordan tingene udvikler sig. Det blev en meget interessant oplevelse, men desværre har filerne i facebookgrupperne begrænset længde, så jeg måtte slette det igen, da der ikke var plads nok til, at jeg kunne give læserne det, jeg egentlig gerne ville.

Jeg overvejer dog, hvordan jeg lige skal gøre med området social sikring. Det er et ekstremt stort emne, mest af alt fordi, der findes så mange forskellige former for offentlige ydelser. Men det ender nok med, at jeg ligger dem ind under de relevante personkategorier. Nu må vi se.

Målet er under alle omstændigheder, at læseren skal få en positiv a-ha oplevelse ud af det. Det vil blive et 360 graders billede af alt det, som Domstolen har sagt om fri bevægelighed for personer og tilknyttede emner. Virksomheders og kapitalens fri bevægelighed er holdt ude, da det jo ikke rigtig har noget med "vores slags" at gøre.

I det materiale, jeg kommer til at sammensætte, vil der ikke blive linket til de enkelte domme. Øverst i hver tråd vil der være et link til Domstolens danske side og hvis man er interesseret i at kigge nærmere på en dom, kan man selv indtaste domsnummeret, hvorefter man kan vælge at se både forslag til afgørelse (som generaladvokaterne har lavet) og selve domsreferatet. En linje kunne for eksempel se sådan her ud:

- EU-retten har forrang for nationale regler, hvis de to konflikter med hinanden (6/64).

Altså hver konklusion skåret helt ind til benet. Hvis andre domme videreudvikler på noget, står de lige nedenunder, således at man får et godt indtryk af, hvad Domstolen har sagt om et konkret emne.

Helt færdig bliver jeg dog nok først den dag, jeg glemmer at trække vejret. Jeg vil nemlig, når der efterfølgende kommer nye domme fra Domstolen, lægge dem ind på de relevante punkter, således at "biblioteket" altid er opdateret.

Det eneste, der bliver lige som jeg har gjort på facebook med forklaringer på domme, vil være, at jeg lægger tingene op lidt ad gangen, så man kan nå at følge med. Jeg ved godt, at jeg fik del 1-9 lagt op her på forum i løbet af meget kort tid, fordi det var nemt og lynhurtigt at copy/paste indholdet over. Men da jeg oprindeligt kun gjorde det på facebook, var det én dom hver dag. Det er stadig min plan, at nærværende del 10 skal op på 25 domme, inden den del af serien afsluttes.

Den nye serie ligger ikke helt fast endnu, hvad angår titel. Men det bliver nok noget i stil med "Hvad Domstolen siger om [emne]". Det vil være fint, hvis der IKKE kommer kommentarer fra andre i de tråde, således at de står helt rene og skarpe. Så kan man tage debatten i selvstændige tråde.

Nu skal jeg foreløbig have dommene fra 2002 og frem til nu samlet sammen, og derefter vil jeg begynde at arbejde mig fremad med den nye serie. Det bliver et stort arbejde, men det bliver også supergodt, når det er lagt op.

Hej igen, alle sammen. Jeg håber I har haft en fornøjelig sommerferie.

Jeg har besluttet mig for, at nærværende serie ender her. I stedet vil jeg koncentrerer mig om den nye serie og jeg har fundet det format, jeg vil bruge til det. Jeg vil ikke love, at der kommer en ny tråd hver dag. De kommer op efterhånden, som jeg har færdiggjort dem. Så må det tage den tid, det tager, inden jeg er helt færdig med serien.

Det indebærer, at man får den fulde ordlyd af et direktiv eller en forordning (bortset fra fodnoter) samt ultrakort, hvad Domstolen har sagt i domme, der på en eller anden måde henviser til det pågældende direktiv eller den pågældende forordning (samlet kaldes de også for retsakter).

Det vil i trådene være oplyst om retsakten den dag i dag er i kraft, eller om den er udgået. Selv om en retsakt er udgået, kan dens indhold godt stadig være gældende, enten fordi Domstolen har tildelt borgerne rettigheder, som de ikke kan miste igen, eller fordi senere retsakter har fastholdt reglerne. Derfor kan retsakter, som ikke længere er i kraft, stadig være relevante.

I det omfang en retsakt er forholdsvis kort, vil retsakten være gengivet i sin helhed som indledning til den pågældende tråd. Er den lang (normalt mere end seks sider i .pdf format), vil der enten være et link til retsakten eller den vil være opdelt efter kapitler eller afsnit og med de domme, der hører til disse kapitler eller afsnit. Jeg har for eksempel set et direktiv på ikke mindre end 121 tætskrevne sider i .pdf-format, og en sådan vil være alt for omfattende at lægge op i sin fulde ordlyd.

Når jeg på et tidspunkt kommer til det nuværende opholdsdirektiv, vil tråden om den være markant anderledes, fordi den har en central status for "vores slags". Her vil hver enkelt artikel stå alene i sin fulde ordlyd sammen med de domme, som omhandler den enkelte artikel.

Hvis en retsakt ikke længere er i kraft, er der i tråden henvist til, hvilken retsakt, der har afløst den. Så kan man jo holde øje med den, når den kommer op senere i forløbet.

Jeg forsøger i videst muligt omfang at tage retsakterne i den rækkefølge, de er offentliggjort, således at man på den måde kan følge udviklingen fra den spæde start i 1957 og til nu. Formålet er stadig, at du som læser skal blive klogere på, hvad der gælder for dig, når du bruger din ret til fri bevægelighed. Ikke kun i forbindelse med selve familiesammenføringen, men også i alle de aspekter, der omkranser den fri bevægelighed for personer.

I alle tråde vil der være et link til Domstolens hjemmeside, hvor man kan gå ind at finde og læse nærmere om de omhandlede afgørelser, hvis man finder noget interessant. Inde på Domstolens hjemmeside kan man skifte sprog, hvis man vil læse afgørelser på et andet sprog end dansk.

Den første tråd, der kommer op, er dog ikke baseret på et direktiv eller en forordning. Den kommer i stedet til at handle om helt grundlæggende EU-ret.

Den nye serie får en forholdsvis bred portefølje. Jeg er startet op med helt generel EU-ret, de to første forordninger om social sikring (der kommer mere af det senere), et direktiv om opholdsbegrænsninger begrundet i statens sikkerhed, sundhed og orden, og lige nu den første forordning om arbejdstager-begrebet.

Vi kommer også til at kigge på sager om forskelsbehandling på grund af nationalitet, på grund af køn, på grund af graviditet og barsel og på grund af handicap.

Der er ligeledes forordninger og direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mv., arbejdstageres stilling, når virksomheden overtages og når virksomheden er insolvent. Vi skal se på sager om fri udveksling af tjenesteydelser og om retsstillingen for selvstændige erhvervsdrivende. Og ikke mindst skal vi selvfølgelig kigge lidt på samtlige de domme, i hvilke det nuværende opholdsdirektiv er nævnt.

Samlet set kommer det nok til at tage et år eller to, at komme igennem det hele. Fremadrettet kommer det hele i små bidder, så man kan overskue det og absorberer det. Og så nørderne kan gå all-in på både forslag til afgørelser og selve dommene, hvis de har lyst til det.

Så vi kommer vidt omkring. Jeg håber I synes om det, jeg laver og at I kan bruge det til noget. Som jeg har givet udtryk for flere gange før, er endemålet, at I alle kommer til at kende jeres rettigheder og begrænsninger, således at myndighederne ikke kan løbe om hjørner med jer. Så I kan reagerer, når I udsættes for uretfærdigheder med videre.

Det er i øvrigt med vilje, at jeg er startet med de ældste forordninger og direktiver, således at man får det historiske perspektiv med. På den måde kan man følge, hvordan det er gået fra den spæde start i 1957 og op til nutiden. Hvordan det vi i dag kender som EU har udviklet sig fra et rent handelssamarbejde til nutidens omfangsrige Union.

For jer, der gerne vil vide mere om ægtefællesammenføring efter danske regler, er jeg også så småt begyndt med et par tråde om det. Dem finder du i forummet om ægtefællesammenføring efter danske regler.

Har man lyst til at kommenterer eller stille spørgsmål til det, jeg laver, er man velkommen til det. Jeg vil dog henstille til, at det sker i selvstændige tråde, således at de her tråde - særligt om EU reglerne - står rene og uforstyrrede.