EU-domme forklaret, del 6

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:06:38

Sag C-233/14, Kommissionen mod Nederlandene (traktatbrud), dateret 2. juni 2016:

Stikord: »Traktatbrud – artikel 18 TEUF, 20 TEUF og 21 TEUF ‐ unionsborgerskab ‐ ret til at færdes og til ophold – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – ydelse til rejseudgifter, der tildeles nationale studerende – direktiv 2004/38/EF – artikel 24, stk. 2 – undtagelse til princippet om ligebehandling – studiestøtte i form af stipendier eller lån – rækkevidde – formkrav til stævningen – sammenhængende fremstilling af klagepunkterne«

Jeg har tidligere i denne serie bragt en sag frem om billig transport til et studiested (sag C-75/11, Kommissionen mod Østrig, se del 5), og nu har vi igen en sag om emnet.

Men Kommissionen er i denne sag ikke klar og præcis i sine skrivelser med de nederlandske myndigheder, hvilket de får en afklapsning af Domstolen for. Problemet er, at Kommissionen i sine skrivelser skriver tvetydigt, så de enten peger i hver sin retning eller modsiger sig selv, hvad angår indirekte forskelsbehandling af unionsborgere. Af samme årsag afviser Domstolen at tage denne del til realitetsbehandling.

Kommissionen var mere klar om direkte forskelsbehandling, og derfor kunne Domstolen kigge nærmere på denne del. Hovedspørgsmålet i sagen er, om studiestedernes indkøb af rejsehjemmel i den kollektive trafik hører under begrebet “stipendier og lån” eller det ikke gør. Og derefter om studerende, der bor i andre Medlemsstater skal tilbydes samme fordel.

I præmis 79 gentager Domstolen, hvad den har sagt tidligere, nemlig at disse billigere befordringstakster i den kollektive trafik hører under begrebet “leveomkostninger” og dermed ikke har noget med stipendier og lån at gøre.

Domstolen vender dog rundt på en tallerken. For ifølge den nederlandske lovgivning, bliver uddannelsesstedets udgifter til befordring i den kollektive trafik til en gave til den studerende, hvis denne gennemfører sin uddannelse i løbet af 10 år, og skal således ikke betales tilbage. Tager uddannelsen derimod mere end 10 år, skal den studerende betale værdien af transporten tilbage. Og det får Domstolen til i præmis 90 at konkluderer, at på disse betingelser hører det under begrebet “stipendier og lån”.

Hvordan så med den direkte forskelsbehandling af unionsborgere? Der bliver Nederlandene frikendt med den begrundelse, at såfremt en uddannelsesinstitution er forpligtet til at give denne støtte, mister opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2 sin betydning.

Link til dommen i sag C-233/14, Kommissionen mod Nederlandene (traktatbrud) :
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=9963459
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:07:15

Sag C-298/14, Brouillard, dateret 6. oktober 2015:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – fri bevægelighed for personer – artikel 45 TEUF og 49 TEUF – arbejdstagere – ansættelser i den offentlige administration – direktiv 2005/36/EF – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – begrebet »lovreguleret erhverv« – adgang til deltagelse i en udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af referendarer ved Cour de cassation (Belgien)«

Nu skal vi beskæftige os med en belgisk statsborger, der har en stribe juridiske kompetencer, som han ikke kan få lov at bruge i sit hjemland. I præmis 12 fortælles om disse mange kompetencer. Problemet er blandt andet, at en del af uddannelserne er taget i Frankrig via fjernundervisning. Og er der noget, den franske del af Belgien ikke vil accepterer, er det eksamensbeviser fra andre lande. I hvert fald ikke når det gælder til stillinger i den offentlige forvaltning.

Manden, som hedder Alain Brouillard, føler sig forbigået til en udvælgelsesprøve ved en kassationsdomstol i Belgien. Han blev nemlig slet ikke indkaldt til prøven. Det blev tre andre til gengæld, og så blev han - kan man vist roligt sige - en smule sur. Han mente sig nemlig kvalificeret til nævnte prøve.

Domstolen starter med at gøre opmærksom på, at Alain Brouillard ikke kan gøre artikel 45, stk. 4 TEUF gældende overfor sit eget lands myndigheder, da den henviser til særlige jobs i den offentlige forvaltning i andre Medlemsstater (se præmis 30-32). Artikel 45, stk. 4 TEUF, er den, der siger, at arbejdstagerbegrebet ikke gælder i den offentlige administration.

De faste læsere af min serie her vil sikkert spørge sig selv: Er der ikke noget med, at Medlemsstaterne skal anerkende hinandens eksamensbeviser gensidigt? Svaret hertil er: Jo, det har vi set i tidligere domme. Krøllen her er blot, at når vi befinder os på det her juridiske niveau, som er nævnt i præmis 12, er der ikke noget krav i forhold til udvælgelsesprocessen. Så kan Medlemsstaterne for så vidt gøre, som de vil, uden at EU kan blande sig (præmis 48). Domstolen appellerer dog til, at uddannelser, som i indhold er ens eller stort set ens, bliver anerkendt (præmis 55).

I forhold til selve eksamensbeviset, må man stadig ikke afvise det alene fordi, det er udstedt af en anden Medlemsstat og heller ikke uden at tage andre forhold med i betragtning.

I præmis 29 står noget interessant, nemlig at uddannelse taget ved fjernundervisning hen over en landegrænse, er helt i orden. Ergo kan en dansker, der studerer i Danmark, godt bo i Sverige eller Tyskland, og samtidig modtage fjernundervisning fra det danske uddannelsessted, uden at det diskvalificerer for eksempel en familiesammenføring. Eller bo i Danmark og modtage fjernundervisning fra et andet EU-land.

Link til dommen i sag C-298/14, Brouillard:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=10381321
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:07:46

Sag C-299/14, Garcia-Nieto, dateret 25. februar 2016:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – fri bevægelighed for personer – unionsborgerskab – ligebehandling – direktiv 2004/38/EF – artikel 24, stk. 2 – sociale ydelser – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 4 og 70 – særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser – udelukkelse af en medlemsstats statsborgere i de tre første måneders ophold i værtsmedlemsstaten«

I denne sag er en spansk familie flyttet til Tyskland, og de søger arbejde dér. De har således status som arbejdssøgende i Tyskland. De har ikke sørget for at have penge nok med sig til de første måneders ophold, og derfor beder familien de tyske sociale myndigheder om økonomisk hjælp. Det får de nej til. Årsagen er drøftet tidligere i denne serie (se sag 67/14, Alimanovic, ovenfor). Nemlig at Medlemsstaterne ikke er forpligtede til at hjælpe andre, end arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende i de første tre måneder af opholdet.

Domstolen understreger endnu engang ordene “ikke er forpligtede”, som de er formuleret i opholdsdirektivets artikel 14. Og derfor siger Domstolen, at myndighederne GERNE må tilbyde ydelserne til de pågældende, men at myndighederne ikke er forpligtede til at åbne pengekassen, når de pågældende ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

Link til dommen i sag 299/14, Garcia-Nieto:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=11186487
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:08:23

Sag C-304/14, CS, dateret 13. september 2016:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – artikel 20 TEUF – tredjelandsstatsborger, som forsørger et mindreårigt barn, der er unionsborger – opholdsret i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger – straffedom afsagt mod barnets forælder – afgørelse om udsendelse af forælderen, som indirekte medfører udsendelse af det mindreårige barn«

Vi har set det i en del tidligere sager i denne serie: Medlemsstater, som vil udvise folk alene fordi de har siddet fængslet. Således også i denne sag.

Domsreferatet nævner ikke, hvilken form for kriminalitet, personen er straffet for, men skriver alene, at det er af “en vis grovhed”. Vi er derfor nok ovre i den tunge ende af straffeloven.

CS er mor til et mindreårigt barn og har den fulde forældremyndighed over det. De bor ikke sammen med faderen, og der er heller ikke nævnt noget om, hvorvidt barnet har kontakt med sin far. Barnet er født i Storbritannien, har boet der hele sit liv og er statsborger der.

De britiske myndigheder vil dog gerne have moderen smidt ud. Hun prøver, som en modforanstaltning, at søge asyl, hvilket hun får afslag på. Her er det så, at en højere britisk myndighed kommer sig i hu, at der da vistnok var et eller andet fra Zambrano-dommen (se del 4) om at unionsborgerbørn ikke bare sådan kan smides ud. Derfor kommer sagen videre til EU-Domstolen.

Domstolen starter med at udelukke opholdsdirektivet i sagen, fordi unionsborgeren (barnet) aldrig har brugt sin ret til fri bevægelighed. Så nu handler det i stedet om artikel 20 TEUF, artikel 7 og 24 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter “EMD”).

Når Domstolen henviser til EMD, er det fordi både EU selv og alle dets Medlemsstater har underskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (“EMRK”), og dermed er bundet af den.

Domstolen beskriver i præmisserne 37-39, hvad “den offentlige orden” og “den offentlige sikkerhed” helt præcist dækker over. Dermed kan man ikke bruge disse begreber i flæng.

Det er dog ikke så meget de to begreber, at udvisningen er baseret på. Domstolen mener nemlig, ud fra det materiale den har fået fra de britiske myndigheder, at afgørelsen ene og alene er knyttet op på de 12 måneder, som CS har siddet fængslet (se præmis 43-44). I præmis 42 er opregnet den liste af ting, som de nationale domstole skal tage en samlet vurdering af, før en eventuel udvisning kan komme på tale.

Der er sikkert nogen, der spørger: “Hvad menes der med “en samlet vurdering”? Det betyder, at alle de ting (eller “momenter”, som det hedder i jurasprog), der indgår i en afgørelse skal vurderes som et samlet hele. Man kan således ikke trække en enkelt ting ud og sige, at den faldt han/hun på, og derved udelade alle andre ting. Jeg plejer at bruge billedet med to vægtskåle: Man lægger alle de positive ting i den ene skål og alle de negative ting i den anden, og så ser man hvilken af skålene, der vejer mest, og det er afgørende for sagens udfald.

Link til dommen i sag C-304/14, CS:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=11719913
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:08:56

Sag C-308/14, Kommissionen mod Storbritannien (traktatbrud), dateret 16. juni 2016:

Stikord: »Traktatbrud – koordinering af de sociale sikringsordninger – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 4 – ligebehandling vedrørende adgang til sociale sikringsydelser – ret til ophold – direktiv 2004/38/EF – national lovgivning, der nægter visse børnetillæg og skattefradrag for børn til statsborgere fra andre medlemsstater, der ikke har lovlig opholdsret«

Det sker ikke så tit. At Kommissionen lægger en traktatbrudssag an mod en Medlemsstat - og taber det hele. Men det sker blandt andet i denne sag.

Børnetillæg er en 100% skattefinansieret ydelse, som udbetales ugentligt til alle borgere i Storbritannien, som har et eller flere børn, som de forsørger. De er også berettiget til et skattefradrag, som dog er afhængig af indkomstforhold og hvordan familien i øvrigt klarer sig. Men er man ikke erhvervsaktiv, vil ens forhold blive undersøgt nærmere, og man KAN risikerer at få afslag på sin ansøgning om ydelserne.

Både hvad gælder disse undersøgelser og hvad gælder risikoen for et afslag på ydelserne, har fået Kommissionen op i det røde felt. De britiske myndigheder lægger ikke skjul på, at der sker forskelsbehandling, men de mener, at det er rimeligt begrundet. Hvilket irriterer Kommissionen endnu mere. Så nu skal de s..de briter en tur over knæet, skal de.

Men det ender for Kommissionen i et rent selvmål. Domstolen konstaterer nemlig, at Kommissionen ikke har gjort sit arbejde godt nok til at Domstolen kan gøre sit arbejde ordentligt, og at de britiske myndigheder ikke gør noget forkert i disse sager.

Link til dommen i sag C-308/14, Kommissionen mod Storbritannien (traktatbrud) :
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=13125622
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:09:36

Sag C-561/14, Genc, dateret 12. april 2016:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – associeringsaftale EØF-Tyrkiet – afgørelse nr. 1/80 – artikel 13 – stand still-klausul – familiesammenføring – national lovgivning, der fastsætter nye skærpede betingelser på området for familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke er økonomisk aktive, til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, der har bopæl og opholdstilladelse i den pågældende medlemsstat – krav om en sådan tilknytning, at der er grundlag for en vellykket integration«

Nå, kære læser, nu skal vi en tur til Danmark. En tyrkisk statsborger har lagt sag an mod Integrationsministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet) i en sag om familiesammenføring. Caner Genc er en mindreårig tyrkisk dreng, der i Tyrkiet bliver passet af sine bedsteforældre, mens hans far bor og arbejder i Danmark. Indenfor en periode på to år, har de kun set hinanden to gange, drengen taler kun tyrkisk - og Udlændingestyrelsen hiver den gamle sang om “krav om en sådan tilknytning, at der er grundlag for en vellykket integration” frem igen. Det mener Udlændingestyrelsen nemlig ikke, at han har, så han får afslag.

Men i forhold til alle de andre 83 sager vi så for et par år siden om manglende vellykket integration, har den her sag et twist: Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. I en tillægsprotokol til denne aftale, findes en stand-still klausul. Spørgsmålet er, om denne klausul er blevet overtrådt af de danske myndigheder. Østre Landsret har derfor sendt sagen videre til Domstolen.

I præmis 50 bekræfter Domstolen, at klausulen er overtrådt. Men det, der hedder “tvingende almene hensyn” kan i visse tilfælde begrunde sagerne alligevel. Her mener den danske regering (som sad der på det tidspunkt), at såfremt der gik mere end to år fra forælderen havde fået meddelt permanent opholdstilladelse, kunne barnet ikke opnå en vellykket integration. I præmis 62-65 har Domstolen mere end svært ved at forstå hvordan kravet om to år kan gøre nogen som helst forskel. Uden Domstolen siger det direkte, må man forstå, at Domstolen mener, at den danske argumentation om to år, er en stråmand. I præmis 65 sættes en tyk streg under, fordi Domstolen siger, at ved at fokuserer på dette ene punkt, udelader man alle andre forhold, der kunne være relevante for den konkrete sag. Som vi har set i mange tidligere sager, er Domstolen på ingen måde tilhænger af den form for “kikkertsyn”.

For fuldstændighedens skyld, medførte dommen, at man lavede reglerne om. I stedet for en grænse på to år fra forælderen havde fået permanent opholdstilladelse, skulle barnet nu rejse hertil sammen med sin forælder, når denne rejser herop første gang. Hvilket så førte til de 83 tidligere nævnte sager for lidt over to år siden, hvor familierne måtte flygte til Tyskland eller hvor børnene blev sendt hjem. De fleste husker nok Mint-sagen.

Med den socialdemokratiske regering i 2019, blev reglerne igen ændret. Nu skal barnet herop senest 3 måneder efter, at forælderen har fået sin første opholdstilladelse.

Det kikkertsyn, som Domstolen omtaler i præmis 65, har de danske regeringer altså ikke gjort noget ved.

Link til dommen i sag C-561/14, Genc:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=14306544
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:10:14

Sag C-583/14, Nagy, dateret 29. oktober 2015:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – princippet om forbud mod forskelsbehandling – artikel 18 TEUF – unionsborgerskab – artikel 20 TEUF – fri bevægelighed for personer – artikel 63 TEUF – frie kapitalbevægelser – færdsel – førere, der har bopæl i den berørte medlemsstat – pligt til ved en politikontrol at forelægge bevis på stedet for lovligheden af brugen af køretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat«

Nu skal vi en tur til Ungarn. Benjamin Nagy er bosiddende i Ungarn, men er ikke arbejdstager i den sag, vi skal kigge på her. Han har en halvbror i Østrig, og denne halvbror er partner og juridisk repræsentant for et rejseselskab i Østrig. Benjamin Nagy kører ofte ærinder ind i Ungarn for sin halvbror. Det gør han vederlagsfrit og firmaet betaler alle omkostninger til bilen.

Men lige den her dag havde Benjamin Nagy ikke fået låneaftalen på bilen med, og nu stod han med håret i postkassen ved en politikontrol. Fordi han ikke havde låneaftalen med, inddragede politiet både den østrigske registreringsattest og bilens østrigske nummerplader, og gav ham en bøde på godt 1.250 euro (knapt 9.300 kroner).

Det var Hr. Nagy ikke tilfreds med, så han klagede. Samtidig havde Domstolen en anden sag kørende om samme ungarske lovgivning, men hvor hovedpersonen var arbejdstager i EU-rettens forstand.

Domstolen starter med at gøre opmærksom på, at de ungarske myndigheder fremfører de forkerte artikler i traktaten i sine spørgsmål. For ved at låne en bil, sådan som det er tilfældet i Nagy-sagen, er der rent faktisk tale om kapitalbevægelser. Der handler det ikke så meget om personbevægelser, fordi spørgsmålene drejer sig om selve køretøjet, ikke om chaufføren.

Og også kapitalbevægelser kan flyde frit henover grænserne. Inddragelsen af registreringsattesten og nummerpladerne og bødens størrelse, er derfor ikke noget, Domstolen vil accepterer. Blandt andet fordi, at hvis en bil på ungarske plader kommer i den samme situation i Ungarn, ville konsekvenserne være langt mindre (præmis 27-29).

Nagy fik heller ikke nogen mulighed for at skaffe brugsaftalen til veje, og den mulighed skal han have, formaner Domstolen (præmis 35).

Link til dommen i sag 583/14, Nagy:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=15403033
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:10:48

Sag C-115/15, NA, dateret 30. juni 2016:

Stikord: »Præjudiciel anmodning – artikel 20 TEUF og 21 TEUF – direktiv 2004/38/EF – artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c) – forordning (EØF) nr. 1612/68 – artikel 12 – ret til ophold for familiemedlemmer til en unionsborger – ægteskab mellem en unionsborger og en tredjelandsstatsborger – vold i hjemmet – skilsmisse efter unionsborgerens udrejse – bevarelse af ret til ophold for den tredjelandsstatsborger, der har forældremyndigheden over fællesbørn, der er unionsborgere«

Det sker forholdsvis ofte, at jeg får spørgsmålet: Hvordan står vi ved separation og skilsmisse? Det spørgsmål har Domstolen også fået her. I sagen indgår vold i hjemmet.

NA er pakistansk statsborger. Hun er gift med en tysk statsborger. De har to døtre sammen. Familien bor i Storbritannien, hvor pigerne også er født. De to piger er begge tyske statsborgere. Som nævnt indgår der vold i hjemmet, hvilket starter ret hurtigt i forløbet.

I princippet skal ægteparret have været gift i tre år i alt, heraf mindst det ene år i det land, de bor i på skilsmissetidspunktet, og tredjelandsborgeren skal kunne klare sig selv, for at denne kan få opholdsret på selvstændigt grundlag. Men vold i hjemmet anses af Domstolen som “en særlig omstændighed”, og det betyder, at de nævnte krav kan fraviges.

Desuden understreger Domstolen et par andre ting. For det første mister tredjelandsborgeren ikke sin opholdsret i gæstelandet ved separation. For det andet er det sådan, at hvis skilsmisseproceduren indledes og unionsborgeren derefter udrejser af gæstelandet, kan dette heller ikke i sig selv føre til ophør af opholdsret for tredjelandsborgeren. Kun hvis unionsborgeren udrejser først og skilsmisseproceduren derefter indledes, er tredjelandsborgerens opholdsret i fare. Også selv om der har været vold i hjemmet. Disse sondringer er derfor vigtige at have in mente, når spørgsmålet diskuteres.

I sagen beder den britiske retsinstans tillige Domstolen fortolke, hvorvidt pigerne har ret til skolegang i Storbritannien, nu hvor deres far har forladt landet. Og dermed om moderen, som har den fulde forældremyndighed over dem, også har ret til at forblive bosiddende i landet.

Hertil svarer Domstolen, at idet faderen har været arbejdstager, mens han boede i landet, opfylder pigerne retten til at forblive på britisk område, gå i skole dér og afslutte deres uddannelse dér. Det kan således ikke stilles som kriterie, at far stadig bor i landet, når pigerne starter i skole, ligesom det ikke kan kræves, at han stadig er i arbejde på dette tidspunkt.

Ok, siger briterne så, men nu er pigerne jo tyske statsborgere, og dermed kan vi vel smide dem hjem uden at komme i problemer med at pigerne ikke kan nyde kerneindholdet i unionsborgerskabet? Nej, dem kan I ikke bare sådan smide tilbage til Tyskland, svarer Domstolen. Hvis de opfylder artikel 21 TEUF samt opholdsdirektivet, har de ret til at blive boende i Storbritannien.

Link til dommen i sag C-115/15, NA:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=16071713
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:11:24

Sag C-133/15, Chavez-Vilchez med flere, dateret 10. maj 2017:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – artikel 20 TEUF – opholdsret i en medlemsstat som betingelse for adgang til social bistand og børneydelse – tredjelandsstatsborger, der i det daglige faktisk drager omsorg for sit mindreårige barn, som er statsborger i denne medlemsstat – tredjelandsstatsborgerens forpligtelse til at godtgøre, at den anden forælder, som er statsborger i nævnte medlemsstat, ikke er i stand til at tage sig af barnet – afslag på opholdstilladelse, hvorved barnet kan blive nødsaget til at forlade medlemsstatens, eller endog Unionens, område«

I NA-dommen lige herover så vi, at en tredjelandsborger, som har den fulde forældremyndighed over et mindreårigt unionsborgerbarn, har ret til at blive i gæstelandet på visse betingelser. Men hvor NA-dommen har med gæstelandet at gøre, har nærværende Chavez-Vilchez-sag at gøre med det land, hvor barnet er statsborger.

De to situationer er for så vidt ens. Alligevel kalder Domstolen afgørelsen her for en “undtagelsesdom”. Man kan vel sige undtagelsen, der bekræfter reglen. I skrivende stund er der også kun en enkelt ansøgning baseret på denne dom, som indtil videre er sluppet igennem hos Udlændingestyrelsen.

Lad mig alligevel lige ridse situationen op:

Sagen indeholder 8 par, hvor parrene er gået hvert til sit, og hvor tredjelandsborgeren er den primære omsorgsperson i forhold til et mindreårigt fællesbarn, og disse børn er alle unionsborgere. I nogle af sagerne betaler fædrene børnebidrag til mødrene, i andre sager vil fædrene end ikke kendes ved deres egne børn, ud over at anerkende, at de er fædre til børnene.

Spørgsmålet er derfor nogenlunde ens med et af spørgsmålene i NA-sagen: Må moderen, der ikke er unionsborger, forblive i den Medlemsstat, hvor barnet bor og er statsborger, eller kan man forpligte far til at tage sig af barnet, og så ellers smide mor ud?

Domstolen kommer frem til samme resultat, som i NA-dommen, nemlig at moderen har ret til at forblive i det land, hvor barnet bor, og hun har dermed også ret til en opholds- og arbejdstilladelse i medfør af de nationale regler.

Hvis barnet har samvær med begge forældre, kan dommen her ikke danne grundlag for, at tredjelandsborgeren kan få opholdsret. Den kan heller ikke danne grundlag, hvis begge forældre bor sammen. Det er altså en betingelse, at de to forældre er gået hvert til sit, at det sker i det land, hvor barnet er unionsborger, og at barnet bor hos den forælder, der er tredjelandsborger.

Link til dommen i sag C-133/15, Chavez-Vilchez med flere:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=18015226
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:11:55

Sag C-161/15, Benallal, dateret 17. marts 2016:

Stikord: »Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/38/EF – afgørelse om at inddrage en opholdstilladelse – princippet om overholdelse af retten til forsvar – ret til at blive hørt – medlemsstaternes procesautonomi – antagelsen til realitetsbehandling af kassationsanbringender – anbringende vedrørende grundlæggende retsprincipper (ordre public)«

En spansk statsborger er flyttet til Belgien. Her er der nogle oplysninger, som de belgiske myndigheder mener ikke stemmer overens. Noget med en virksomhed, som vist ikke rigtig eksisterer alligevel og hans anmodning om EU-registreringsbevis som arbejdstager.

Der sker ikke rigtig noget i sagen i et års tid, i hvert fald ikke set fra Hr. Benallal’s side. Men lige pludselig får han en afgørelse af de belgiske udlændingemyndigheder om, at han skal forlade landet. På det her tidspunkt har han ikke haft nogen mulighed for at fortælle sin version af sagen. Så han er fortørnet over afgørelsen.

Han klager derfor, men det får han ikke meget ud af, for myndighederne mener ikke, at han har ret til at “indlede en debat” med dem om hans ret til ophold. Hr. Benallal har så heller ikke til hensigt at starte en debat, men blot påberåbe sig retten til at blive hørt. Det mener de belgiske myndigheder åbenbart er det samme.

Domstolen står på Benallal’s side. Han har retten til at blive hørt, og det kan nationale regler ikke forhindre.

Link til dommen i sag C-161/15, Benallal:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=18441888
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 09:12:14

Serien fortsætter i del 7.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

ttotheb
Indlæg: 1
Tilmeldt: 29.05.2022 21:00:00

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af ttotheb » 29.05.2022 21:11:23

Hej Kim.
Jeg er specielt interesseret i Chavez-Vlichez dommen, da vi netop har påberåbt os denne i vores familiesammenføringssag.
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor du skriver følgende:

"Hvis barnet har samvær med begge forældre, kan dommen her ikke danne grundlag for, at tredjelandsborgeren kan få opholdsret. Den kan heller ikke danne grundlag, hvis begge forældre bor sammen."

Dette kan jeg ikke læse ud af dommen eller af Udlændinge og Integrationsministeriets vejledning.
Jeg har forståelsen at to betingelser skal være opfyldt:
1 - Der skal være et kvalificeret afhængighedsforhold (hvad end det så er)
2 - Dette kvalificerede afhængighedsforhold skal være af sådan karakter, at unionsbarnet reelt er nødsaget til at følge tredjelandsfamiliemedlemmet ud af unionen.
Ingen af disse betingelser nævner, at den andne forælder ikke kan have samvær eller endda bo sammen.
I eksemplerne i Udlændinge og Integrationsministeriets vejledning, hvor en vurdering på baggrund af art 20 TEUF bør foretages, nævnes også familier, der bor sammen og hvor begge forældre har samvær med barnet.

Tværtimod har jeg opfattelsen ud fra O og S dommen , C-356/11 og C-357/11 præmis 54, at netop hvorvidt begge forældre bor sammen eller ej, ikke er relevant for vurderingen ud fra art 20 TEUF.

Jeg er spændt på at høre, hvorfor vi har så forskellig opfattelse, og så glæder jeg mig til at få svar på vores ansøgning (der nu er 9 måneder undervejs...)

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 6

Indlæg af Kim P. Nyberg » 29.05.2022 22:24:27

Tak for dit spørgsmål.

Hvis man kigger ind i de sager, der udgjorde Chavez-Vilchez, vil man se, at i ingen af dem boede parrene længere sammen, og det var mødrene (der alle var tredjelandsborgere), der var de primære omsorgspersoner for børnene. Af netop de grunde tilkendte Domstolen dem opholdstilladelse. I Danmark vil sådanne tredjelandsborgere få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c.

Det skal dertil bemærkes, at jeg i mine omtaler af dommene ikke i nævneværdig grad forholder mig til, hvordan myndighederne fortolker dommene. Jeg forholder mig i stedet til, hvad der ligger forud for den enkelte dom og hvad Domstolen svarer. Derfor kan der godt være en divergens i forhold til, hvordan de nationale myndigheder opfatter det.

Men det er fedt, at du går ind og efterprøver mine beskrivelser i forhold til praksis. Tak for det.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar