EU-domme forklaret, del 3

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 07:59:59

Sag C-209/03, Bidar, dateret 15. marts 2005:

Stikord: »Unionsborgerskab – artikel 12 EF og 18 EF – uddannelsesstøtte til studerende i form af lån til nedsat rente – bestemmelse om, at sådanne lån kun gives til studerende, der er etableret i indlandet«

Vi er nu kommet så langt i forløbet, at alle de tidligere opholdsdirektiver er ved at udløbe og det hele bliver samlet i det nugældende opholdsdirektiv 2004/38. På det her tidspunkt kender man indholdet i 2004/38, men direktivet træder først i kraft en god års tid senere. Alligevel er 2004/38 nævnt i dommen hele to gange, nemlig i præmis 11 og 43.

Hr. Dany Bidar er fransk statsborger og flyttet til Storbritannien for at gøre sin universitetsuddannelse færdig. Her kan han godt få støtte til at betale sine studieafgifter, men når det kommer til det, vi i Danmark kender som SU, stopper festen for de britiske myndigheder. De forlanger, at han skal være etableret og have haft fast, lovligt ophold i mindst 3 år i Storbritannien, for at han kan få studiestøtte.

Domstolen fremhæver, at det ikke kun er den åbenlyse forskelsbehandling, der er forbudt. Det er skjult forskelsbehandling, der reelt fører til det samme resultat, også. Domstolen finder, at der i nærværende sag er tale om den skjulte forskelsbehandling, der reelt fører til samme resultat. Dany Bidar har derfor ret til at modtage den britiske udgave af SU, både i form af klip (stipendier) og lån.

Briterne har haft den store lommeregner fremme, for i præmis 25 foretager de en konsekvensberegning, hvis Bidar vinder sagen. Beregningen afvises dog af Domstolen som en dårlig undskyldning (Domstolen accepterer generelt ikke statens økonomi som en begrundelse) og gentager, at hvis unionsborgeren er reelt etableret i værtslandet, må denne ikke forskelsbehandles i forhold til egne statsborgere i en tilsvarende situation.

Men kan man så ikke afbøde de langsigtede effekter ved at tidsbegrænse dommen? Jo, hvis situationen er, at staten er ved at blive væltet omkuld, kan Domstolen godt gøre det, men det er der ikke tale om her, så anmodningen bliver afvist.

Link til dommen i sag C-209/03, Bidar:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... &cid=84257
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:01:28

Forenede sager 6/90 og 9/90, Francovich med flere, dateret 19. november 1991:

Som lovet i kommentarsporet, tager jeg nu et sidespring. Vi skal til en sag (som i virkeligheden er 35 sager) mod Italien, der handler om Medlemsstatens erstatningspligt over for arbejdstagere, når de virksomheder, de har arbejdet i er gået bankerot. Det italienske problem er, at de ikke har implementeret et direktiv om dette, og derfor er de ved en tidligere lejlighed dømt for traktatbrud. Den samlede gæld i de 35 sager løber op i godt og vel 1 million danske kroner (2021-niveau). I alle sagerne fik arbejdstagerne besked fra kurator på, at de kun kunne få en meget lille del udbetalt, hvis overhovedet noget. I nogle af sagerne havde de end ikke set en eneste lire i 5 år fra disse tidligere arbejdspladser.

Hvorfor tager jeg sådan en dom med? Det gør jeg fordi dommen også kan danne grundlag i andre sager om Medlemsstaternes erstatningspligt, for eksempel når de pågældende borgere lider et økonomisk tab på grund af syltning af sager, vildledning med videre. Og som vi har set i tidligere sager i denne serie, er manglende implementering af EU-lovgivning i national ret ikke nogen undskyldning for at nægte at efterkomme den relevante EU-lovgivning. Se særligt præmis 11 om dette.

Dog laver Domstolen et twist, som kan virke ganske forvirrende. I præmis 26 siger Domstolen nemlig, at private ikke kan gøre direktivets regler gældende ved de nationale domstole. Begrundelsen er, at direktivet ganske vist er klar og præcis nok, men den er ikke implementeret til tiden.

“Men skrev du ikke lige, at Medlemsstaterne har en erstatningspligt, og nu skriver du, at borgerne ikke kan gøre krav gældende ved de nationale domstole?” Jo, det skrev jeg. Og hold nu godt fast i gebisset, for jeg skrev, at man ikke kunne kræve godtgørelse eller erstatning efter et direktiv, der ikke var implementeret til tiden. Domstolen undersøger nemlig sagen nærmere. Herunder finder den guldet i den dagældende traktat, både i ord og i den ånd, den er skrevet.

I præmis 40-41 går Domstolen ind og forklarer betingelserne for erstatning:

“Den første betingelse er, at det mål, der tilsigtes med direktivet, indebærer, at private tillægges rettigheder. Den anden betingelse er, at indholdet af disse rettigheder kan fastslås på grundlag af selve direktivets bestemmelser. Endelig er den tredje betingelse, at der er årsagsforbindelse mellem statens tilsidesættelse af sin forpligtelse og de skadelidtes tab.

Såfremt disse betingelser er opfyldt, har private et krav på erstatning, der følger direkte af fællesskabsretten.”


Hvad kan man så bruge det her til? Jo, hvis for eksempel de danske udlændingemyndigheder er alt for længe om at behandle en sag, der er kommet på deres bord, og EU-reglerne foreskriver en ufravigelig frist, har myndigheden i princippet begået traktatbrud, også selv om reglen formelt er korrekt implementeret i national lovgivning. Medfører det, at man lider et økonomisk tab på den konto, er myndigheden erstatningspligtig for det lidte tab.

Link til dommen i de forenede sager 6/90 og 9/90, Francovich med flere:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... d=13575635
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:02:44

Sag C-215/03, Oulane, dateret 17. februar 2005:

Stikord: »Fri bevægelighed for personer – ret til indrejse og ophold for statsborgere i medlemsstaterne – pligt til at forevise et identitetskort eller pas – forudsætning for anerkendelse af opholdsret – sanktion – frihedsberøvelse med henblik på udvisning«

I skrivende stund står sommerferien for døren, og mange vil sikkert gerne en tur ud i Europa. Den franske statsborger, Dany Oulane, ville også holde ferie, så han tog til Nederlandene (Holland). Her blev han to gange stoppet af politiet, som forlangte at se et pas eller identitetskort. Ingen af gangene havde han nogen af delene på sig. Første gang blev han tilbageholdt, anden gang røg han ud. Begge gange fortalte han dog, at han er fransk statsborger og at han agter at rejse hjem igen. Politiet betragtede ham som en trussel mod den offentlige orden, alene på grund af den manglende ID, og de var derfor ikke meget for at sætte ham på fri fod ved politiforretningen.

Dany Oulane var absolut ikke tilfreds med den behandling han fik af det nederlandske politi, så det blev til en sag, der endte ved Domstolen. I serien her, har jeg tidligere berettet om sager, hvor Domstolen fastslår, at manglende opholdstilladelse eller pas ikke i sig selv kan medføre, at en unionsborger bliver fængslet begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed.

Oulane henviser i sin sag ikke til disse domme.

Domstolen gentager da også, at sådanne manglende dokumenter ikke kan begrunde fængsling. Desuden indrømmer de nederlandske myndigheder overfor Domstolen, at nederlandske borgere, der af politiet bliver stoppet på gaden og bedt om legitimation, kan fremvise enhver form for passende ID, mens udlændinge er begrænset til enten pas eller identitetskort. Domstolen bliver i den anledning spurgt, om hvorvidt det er ok eller om det udgør forskelsbehandling. Domstolen replicerer, at det er ulovlig forskelsbehandling. Og tilføjer, at unionsborgeres opholdsret i andre Medlemsstater er beskrevet direkte i traktaten og ikke må begrænses. Der kan dog stilles krav om, at såfremt unionsborgeren befinder sig på en anden Medlemsstats område i mere end 3 måneder, kan det kræves, at vedkommende anmoder om et opholdsdokument. Dette opholdsdokument hedder i dag et EU-registreringsbevis.

Medlemsstaterne må således ikke begrænse unionsborgeres beviser for statsborgerskab til udelukkende at være et nationalt identitetskort (fra hjemlandet) eller et pas, men skal accepterer “ethvert egnet middel”, som det hedder. Det kan altså være et hvilket som helst dokument, der viser, hvor man hører til.

Som en bonusoplysning fortæller Domstolen, at når man er turist, er man samtidig modtager af tjenesteydelser, og alene deri omfattet af tjenesteyderbegrebet i EU-reglerne.

Link til dommen i sag C-215/03, Oulane:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=13910524
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:04:06

Sag C-503/03, Kommissionen mod Spanien (traktatbrud), dateret 31. januar 2006:

Stikord: »Fri bevægelighed for personer – direktiv 64/221/EØF – tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat – ret til indrejse og ophold – restriktion begrundet i hensynet til den offentlige orden – Schengen-informationssystemet – indberetning som uønsket«

To tredjelandsborgere, der er gift med unionsborgere, står ved den spanske grænse og vil gerne ind. Det bliver de nægtet, alene af den grund, at Tyskland har indberettet dem i en fælles EU-database over uønskede personer. Databasen kaldes SIS og står for Schengen Information System. Kommissionen mener ikke, at Spanien har givet gode nok begrundelser for at nægte visum til de pågældende.

Schengen-området består af 26 lande. Langt de fleste er EU-lande. Det er den luxembourgske by, Schengen, der har lagt navn til det, der har med Schengenreglerne at gøre. Det er blandt andet i Schengenkonventionen, at vi finder reglerne om åbne indre grænser og lukkede ydre grænser. Altså hvor man i princippet kan krydse landegrænser indenfor Schengenområdet uden at blive stoppet for paskontrol på selve grænsen.

De spanske myndigheder fulgte ikke nogle anvisninger fra Kommissionen, og derfor endte sagen som en traktatbrudssag ved Domstolen.
Dommen kan godt være ret teknisk at læse. Det korte af det lange er dog følgende:

- Det er kun den Medlemsstat i Schengensamarbejdet, der har foretaget indberetningen, der kan foretage ændringer, rettelser, sletning og supplerer oplysninger til det, de har indberettet (præmis 14). Senest tre år senere skal sagen vurderes igen.

- Når de øvrige Schengenlande ønsker supplerende oplysninger i en konkret sag, skal det land, der har foretaget indberetningen svarer indenfor 12 timer (præmis 17).

- De øvrige Schengenlande har pligt til at foretage sin egen undersøgelse og vurdering af, om personer, der er indberettet i SIS, udgør en så tilstrækkelig alvorlig trussel, at indrejse og visum kan nægtes (præmis 59). Man må ikke alene og på automatpilot afvise folk, blot fordi de står i SIS.

Samlet set betyder det, at et Schengenland godt kan tage imod en tredjelandsborger, selv om denne står i SIS som uønsket. Undtagelserne til denne regel står beskrevet i dommens præmis 44. Disse tredjelandsborgere kan få et visum, der er nationalt begrænset, det vil sige, at det kun gælder til det ene land.

Ergo, såfremt man som tredjelandsborger er gift med en unionsborger og får afslag på visum, og dette afslag ene og alene er baseret på, at personen står i SIS, er det denne her dom, man skal hive frem fra skuffen. Med den i hånden kan man forlange, at myndighederne foretager en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag af, om personen nu også er så farlig, som angivet. Automatpiloten er død og skal under ingen omstændigheder accepteres.

Link til dommen i sag C-503/03, Kommissionen mod Spanien:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=14134782
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:05:03

Sag C-520/04, Turpeinen, dateret 9. november 2006:

Stikord: »Fri bevægelighed for personer – indkomstskat – pension – hårdere beskatning af pensionister, der har bopæl i en anden medlemsstat«

Fru Turpeinen fra Finland var i sit aktive arbejdsliv børnepsykiater som offentlig ansat. Da hun gik på førtidspension, flyttede hun til Belgien, og da hun blev tildelt alderspension, tog hun permanent ophold i Spanien. Da hun kun havde arbejdsindtægter fra Finland, skulle hun også kun betale sin skat i denne Medlemsstat. Først får hun at vide, at hun skal betale 28,5% i skat, men efter 3 år udenfor Finland, får hun besked på, at hun nu skal betale 35% i skat. Hvis hun var blevet boende i Finland til livets ende, skulle hun stadig kun betale 28,5% i skat af sin pension. Hun påberåbte sig forskelsbehandling i form af en ekstra skat for at bruge sin ret til fri bevægelighed (og dermed i realiteten en straf for at bruge denne ret).

Som vi har set i mange andre sager i denne serie, tager Domstolen ikke altid alle argumenter for gode varer. I den her afgørelse siger Domstolen i præmis 33, at absolut ingen af de argumenter, som den finske regering har fremført, kan godtages. Domstolen fremfører i præmis 35, at proportionalitetsprincippet dermed er overtrådt, fordi de finske skattemyndigheder går længere end nødvendigt for at beskatte korrekt. De finske skattemyndigheder kan jo bare kontakte deres spanske kolleger for at finde ud af, om Fru Turpeinen har indtægter dernede.

Således dømmes de finske skattemyndigheder for forskelsbehandling, ved at straffe en unionsborger, der benytter sig af sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed.

Link til dommen i sag C-520/04, Turpeinen:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=1237418
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:06:01

Sag C-50/06, Kommissionen mod Holland (traktatbrud), dateret 7. juni 2007:

Stikord: »Traktatbrud – unionsborgerskab – fri bevægelighed for medlemsstaternes statsborgere – direktiv 64/221/EØF – den offentlige orden – nationale bestemmelser om udvisning – straffedom – udvisning«

Kommissionen indledte denne sag om traktatbrud, fordi Nederlandene ikke brugte direktiv 64/221 (nu 2004/38) korrekt. En straffedom i sig selv, var nemlig begrundelse nok til udvisning i den nederlandske udlændingelov. Det samme var modtagelse af sociale ydelser. Men direktiverne siger noget andet. De bestemmer, at i forhold til unionsborgere og deres familiemedlemmer, må udvisning ikke være en automatisk følge af en straffedom eller modtagelse af sociale ydelser. Udlændingeloven gjorde ikke forskel på, om der var tale om unionsborgere og deres familiemedlemmer, eller om der var tale om andre udlændinge. Så der var unionsborgere, der røg ud af landet på den konto.

I de indledende skrivelser mellem Kommissionen og den nederlandske regering, kunne den nederlandske regering ikke se problemet. Den mente, at når der var begået noget strafbart, som man blev dømt for, var det de nationale love, der var gældende. De nægtede med andre ord at forholde sig til EU-rettens forrang, herunder bestemmelser i direktiverne. Dermed var sagen for Domstolen en realitet.

Det fremgår af domsreferatet (præmis 45), at der ganske vist ikke er indbygget en automatik for udvisning af unionsborgere, men at det alligevel er muligt efter udlændingeloven at kyle unionsborgere ud, uden at skele til familiemæssige forhold og til om personen udgør en så alvorlig trussel, at han/hun må udvises. Når der ikke foretages en sådan konkret, individuel vurdering, er der tale om traktatbrud.

I direktiv 2004/38 er sagens kerne i det væsentlige omtalt i artikel 27-28.

Link til dommen i sag C-50/06, Kommissionen mod Holland:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=1610642
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:07:23

Sag C-242/06, Sahin, dateret 17. november 2009:

Stikord: »Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – arbejdskraftens frie bevægelighed – indførelse af gebyrer med henblik på erhvervelse af en opholdstilladelse i værtsmedlemsstaten – overtrædelse af »standstill«-klausulen i artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80«

Nu skal særligt tyrkiske statsborgere, der arbejder her i landet, være vågne, for den her omhandler jer. Det er vigtigt at holde tungen lige i munden her, for den gælder nemlig ikke for tyrkiske statsborgere, som måske nok bor her i landet, men som dog ikke arbejder.

Groft sagt er associeringsaftalens formål at nedbryde murene mellem EU på den ene side og Tyrkiet på den anden. Det gør den ved at give tyrkiske statsborgere adgang til EU’s arbejdsmarked som enten arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere i traktatens forstand. Det ultimative mål er at optage Republikken Tyrkiet i EU som fuldgyldig medlemsstat.

Associeringsaftalen blev indgået i 1963, og dermed er Tyrkiet det land, der har haft den suverænt længste status som kandidatland til EU. Om de nogensinde bliver fuldgyldige medlemmer, er et åbent spørgsmål.

Anyway, spørgsmålet i denne sag er, om Nederlandene, hvor denne sag foregår, må indføre ansøgningsgebyrer overfor tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Nederlandene, når de for eksempel vil forlænge deres opholdstilladelse. Og de ikke tidligere har skullet betale sådanne gebyrer.
Den helt centrale jura i spørgsmålet, er artikel 13 i afgørelse 1/80 mellem EU og Tyrkiet. Artikel 13 lyder sådan her:

»Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet må ikke indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning.«

Der er sågar strid internt mellem to nederlandske myndigheder, som spiller ping-pong med sagen flere gange. Den ene myndighed giver Sahin ret i sit standpunkt, den anden kalder den “ugrundet”. Sahin holder fast i artikel 13. Så nu må Domstolen skille fårene fra bukkene.

Det hører med til historien, at Sahin faktisk søgte om sin anden forlængelse EFTER at den hidtidige opholdstilladelse var udløbet. Og han havde heller ikke betalt det opkrævede gebyr, sådan som den nederlandske minister mente han skulle. Det opkrævede gebyr var på 169 euro (ca. 1.260 kroner).

Domstolen får forklaret, at når for eksempel en tredjelandsborger, som er gift med en unionsborger, skal have et opholdskort, skal dette opholdskort som udgangspunkt være gratis. Det står dog Medlemsstaterne frit at opkræve et gebyr, men i så fald må gebyret ikke være højere, end dét indenlandske statsborgere skal betale for et nationalt ID-kort.

Af sidstnævnte årsag bliver Nederlandene dømt i sagen. Ansøgningsgebyret er i strid med nævnte artikel 13.

Link til dommen i sag C-242/06, Sahin:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=15323253
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:08:44

Sag C-349/06, Polat, dateret 4. oktober 2007:

Stikord: »Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – tillægsprotokollens artikel 59 – artikel 7, stk. 1, og artikel 14 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 – direktiv 2004/38/EF – opholdsret for et barn af en tyrkisk arbejdstager – myndigt barn, der ikke længere forsørges af sine forældre – flere straffedomme – en udvisningsafgørelses lovlighed«

Som det fremgår af stikordene, bliver vi ved associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU lidt endnu, men vi flytter fra Nederlandene til Tyskland, hvor denne her sag foregår. Nu er alle tidligere opholdsdirektiver udfaset og i stedet er det hele samlet (eller kodificeret, som det hedder i jurasproget) i direktiv 2004/38. Sagen her har forbindelse med artikel 28 i direktivet, der handler om beskyttelse mod udvisning.

Den tyrkiske statsborger, Murat Polat, kom til Tyskland i 1972 ganske kort efter sin fødsel, og har boet der lige siden. Han gennemførte hele folkeskolen og fik også noget arbejde i en international lufthavn. Men efter værnepligten i Tyrkiet, gik det galt for ham. Han blev afhængig af narkotika og blev en vaneforbryder. Han fik derfor adskillige betingede domme og diverse afrusningskurser, men lige lidt hjalp det. Retssystemet fik nok, og mente, at nu var det ud.

Vi ved fra tidligere straffedomme, at de i sig selv ikke kan medfører udvisning. Spørgsmålet er denne gang, om mere end 12 straffedomme kan ændrer denne grundsætning.

Domstolen italesætter, at de ting han hidtil er dømt for, hører til i småtingsafdelingen og derfor kan de tyske myndigheder ikke tolke ham som en trussel mod den offentlige orden. Herefter konstaterer Domstolen tørt i præmis 36 og 37:

“Herved er den omstændighed, at der foreligger flere straffedomme, ikke i sig selv af betydning.

Desuden fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at en straffedom ikke er ledsaget af nogen tillægssanktion over for nationale statsborgere, der begår lovovertrædelser som dem, der ligger til grund for udvisningsafgørelsen i [Polat]-sagen.”


Så nej, Tyskland, I kan ikke udvise manden på dette grundlag.

Link til dommen i sag C-349/06, Polat:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... d=15636794
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:09:34

Sag C-524/06, Huber, dateret 16. december 2008:

Stikord: »Beskyttelse af personoplysninger – unionsborgerskab – princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – direktiv 95/46/EF – begrebet »nødvendig« – generel behandling af personoplysninger om unionsborgere, der er statsborgere i en anden medlemsstat – centralt udlændingeregister«

Heinz Huber er østriger, og har boet i Tyskland. I Tyskland har man et “folkeregister” over udlændinge bosat i landet. Dette register kaldes AZR. I dette register opbevarer tyskerne både nogle helt basale oplysninger om de udlændinge, der bor i landet samt oplysninger til både statistisk brug og til brug for bekæmpelse af kriminalitet. Huber vil gerne have slettet nogle af disse oplysninger - uden at domsreferatet fortæller hvilke. Det nægter de tyske myndigheder.

Domstolen bekræfter, at Medlemsstaterne gerne må føre register over de udlændinge, der bor og bevæger sig i landet. Det er i overensstemmelse med nogle direktivbestemmelser.

Men herefter løftes pegefingeren. For hvad angår brug til statistik, skal oplysningerne være anonymiseret. I modsat fald er oplysningerne ulovlige. Og hvad angår bekæmpelse af kriminalitet, må oplysningerne ikke bruges til dette formål, hvis registeret KUN føres over unionsborgere.

Link til dommen i sag 524/06, Huber:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=2802567
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:10:54

Sag C-33/07, Jipa, dateret 10. juli 2008:

Stikord: »Unionsborgerskab – artikel 18 EF [nu 20-21 TEUF] – direktiv 2004/38/EF – unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område«

Må hjemlandet - i det her tilfælde Rumænien - nægte en af sine egne statsborgere retten til fri bevægelighed? Det er spørgsmålet i denne sag, hvor Gheorghe Jipa ønsker at tage til Belgien, men hvor Belgien ved et tidligere besøg kaldte hans ophold ulovligt.

Domstolen starter med at gentage, at ALLE statsborgere i Medlemsstaterne har en primær og individuel ret til fri bevægelighed med de begrænsninger og på de betingelser, som er fastslået i traktaterne, direktiver og forordninger. Dem skal Medlemsstaterne respekterer.

Herefter siger Domstolen følgende i præmis 24:

“En sådan undtagelse fra det nævnte grundlæggende princip, som en medlemsstat kan påberåbe sig, indebærer bl.a., således som det fremgår af artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/38, at foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed udelukkende kan begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.”

Med “undtagelse” menes den forhindring, som de rumænske myndigheder er i gang med at foretage overfor Jipa.

Hvis Jipa derimod faktisk ER en faktisk og reel trussel mod det belgiske rige, og dette kan dokumenteres, kan hjemlandet godt hindre borgeren i at fuldføre sin plan. Men kan hjemlandet ikke dokumenterer det, har myndighederne ikke nogen sag.

Link til dommen i sag C-33/07, Jipa:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=3171649
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 3

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2022 08:11:18

Serien fortsætter i del 4.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar