EU-domme forklaret, del 2

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:43:56

Sag 265/88, Messner, dateret 12. december 1989:

I del 1 ligger sag 118/75, Watson og Bellmann, der handlede om en 17 årig britisk pige, der var ankommet til Italien uden noget sted at bo, og en italiensk familiefar, der tog hende under sine vinger. Pigen var tiltalt for ikke at melde sin ankomst inden 48 timer til sikkerhedspolitiet og familiefaderen stod tiltalt for at give ulovlig husly. I sagen om den tyske statsborger, Lothar Messner, har vi nu en fortsættelse af det emne.
Italienerne har nemlig ændret en lille smule på reglerne for indrejse, således at man nu har 3 døgn til at give sig til kende overfor myndighederne. Overskrides reglen, står man til en bøde på højst 400.000 lire (ca. 1.540 danske kroner).

Læg godt mærke til sprogbruget i spørgsmålet til Domstolen, for der er de diplomatiske manerer lagt væk og ordvalget iøjnefaldende:

»Kan Traktatens artikel 3, litra c), jfr. artikel 56, stk. 1, fortolkes således, at Italien retmæssigt over for borgere i andre EF-stater kan stille krav om foretagelse af opholdsanmeldelse senest tre dage efter indrejse på italiensk område og pålægge strafferetlige sanktioner for undladelsen heraf, når henses til, at et sådant forældet, åbenbart stødende og klart fremmedfjendsk krav ikke konkret lader sig begrunde i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed?«.

Jeg gentager lige: ...... Sådant forældet, åbenbart stødende... klart fremmedfjendsk....... Hvabehar! Der er vist ingen tvivl om, hvad den nationale domstol mener om den regel...

EF-Domstolen lægger ud med at kigge tilbage på sagen om Watson og Bellmann, og konstaterer, at der i sig selv ikke er noget i vejen for, at de nationale myndigheder kan kræve at folk registrerer sig i landet. Men metoderne, som Italien bruger til det, er Domstolen bestemt ikke fan af. I præmis 10-11 siger Domstolen følgende:

“Det skal i den forbindelse fremhæves, at den i den forelæggende rets spørgsmål omhandlede frist på tre dage må anses for alt for kort, idet de berørte personer bør have tilstrækkelig tid til at rejse fra grænsen til deres bestemmelsessted og dér indhente oplysninger om, hvilke myndigheder de skal henvende sig til, og hvilke formaliteter der skal opfyldes.

Et krav om overholdelse af en så kort frist er ikke uomgængeligt nødvendigt af hensyn til værtsstatens interesse i at erhverve nøjagtigt kendskab til bevægelser i befolkningen på dens område. Det kan nemlig ikke antages, at denne interesse ikke kan tilgodeses ved fastsættelse af en længere frist. For dette resultat taler desuden den omstændighed, at de fleste medlemsstater i Fællesskabet, der pålægger en tilsvarende forpligtelse, giver de berørte personer betydelig længere frister.”


Desuden gentager Domstolen, at Medlemsstaterne også skal huske at overholde de fælles regler og dermed give reel plads til fri bevægelighed for EF-borgerne og deres familiemedlemmer.

Om straffen (bøde og fængsel) for ikke at overholde fristen, henviser Domstolen til Pieck-sagen (se ovenfor), hvor Domstolen har fastslået, at straffen under ingen omstændigheder kan være fængsel og at bøden ikke må være større, end en tilsvarende, man giver til egne statsborgere for noget sammenligneligt. Endelig kan Italien ikke fastholde straffen overfor Messner, når fristen til at melde sig er sat alt, alt for lavt.

Link til dommen i sag 265/88, Messner:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=4008186
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:45:02

Sag 292/89, Antonissen, dateret 26. februar 1991:

Hr. Antonissen fra Belgien var flyttet til Storbritannien og havde boet her i længere tid. En dag blev han nappet af politiet for både selv at bruge narkotika og også sælge noget videre.

Sagen tager dog en drejning helt væk fra denne kriminalitet. I stedet kommer sagen til at handle om, hvad der skal til for at være arbejdssøgende i EF-rettens forstand. Han havde nemlig også søgt en stribe jobs uden held, og nu stod han til at blive udvist af Storbritannien.

Briterne havde nemlig forstået en tidligere dom således, at hvis man ikke havde fået et job indenfor 3 måneder, så er det ud. Og de forstod 3 måneder som statisk.

Domstolen svarede, at det ikke fremgår tydeligt af EØF-Traktaten (som var gældende på det tidspunkt), hverken hvad der skal til eller hvor længe opholdet må vare, hvis man er arbejdssøgende.

Domstolen måtte derfor sætte standarden. Den fandt for det første, at 3 måneder kan være for kort tid til at orienterer sig om, hvilke jobmuligheder der findes i det pågældende land, men at 6 måneder ville være mere rimelig. For det andet dømte den, at fristen ikke må opfattes statisk. Det skal være således, at såfremt personen efter de 6 måneder stadig søger arbejde aktivt og har en chance for at blive ansat, har personen ret til at blive i landet indtil det må konstateres, at mulighederne er udtømte. Med ordene “har en chance for at blive ansat” menes, at man indkaldes til jobsamtaler.
Dette har været gældende lige siden.

I efterfølgende sager er det blevet præciseret, at en arbejdssøgende nyder samme status som en arbejdstager, bortset fra, at en arbejdssøgende ikke kan få ydelser fra værtsmedlemsstaten i de første 3 måneder af opholdet. I den tid må man klare sig selv.

Link til dommen i sag 292/89, Antonissen:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=4165567
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:46:02

Sag C-369/90, Micheletti, dateret 7. juli 1992:

Mario Micheletti er dobbelt statsborger (argentinsk og italiensk) og er flyttet fra Argentina til Spanien, hvor han gerne vil slå sig ned som tandlæge. Men for at han kan det, skal han have den særlige opholdstilladelse som EF-borger, og den vil Spanien ikke give ham. Spansk lov siger nemlig, at når udlændinge med dobbelt statsborgerskab vil bosætte sig i landet, skal der kun tages hensyn til det af de to lande, som udlændingen sidst har boet i. For sagen om Micheletti kigges der således kun på ham som argentiner, mens man ser bort fra det italiensk statsborgerskab.

Spørgsmålet til Domstolen er derfor, om man må sondre på den måde. Domstolen svarer klart nej. Man skal respekterer alle de statsborgerskaber, som en person har på lige fod, og da Micheletti har italiensk statsborgerskab, er han også EF-borger på samme måde som enhver anden EF-borger med de rettigheder det giver til fri bevægelighed og fri etableringsret.

Sagen førte til, at Spanien lavede sin lov om, så der ikke længere sondres mellem folks statsborgerskaber.

Link til dommen i sag C-369/90, Micheletti:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=4459830
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:47:08

Sag C-19/92, Kraus, dateret 31. marts 1993:

Dieter Kraus, tysk statsborger, er ved at læse en universitetsgrad indenfor jura. I den forbindelse tager han til Skotland, hvor han tager en overbygning med efterfølgende titel af Master of Laws (LL.M). Tilbage i Tyskland viser det sig, at for at han kan bruge denne titel dér, skal han søge om lov til det og betale et ansøgningsgebyr. Kraus er ikke tilfreds, for han finder ud af, at personer, der tager hele uddannelsen i Tyskland, ikke skal igennem en tilsvarende ansøgningsprocedure. Han mener derfor, at hans ret til fri bevægelighed er blevet krænket.

Domstolen starter med at undersøge, om sagen ligger indenfor EF-reglerne om fri bevægelighed, hvilket den ender med at konstaterer positivt, fordi Kraus rent faktisk har boet i Storbritannien i den omhandlede periode under sit studium dér.

Nu starter et større puslespil, for Domstolen konstaterer i præmis 24:

“Det må dog konstateres, at selv om det spørgsmål, der er forelagt Domstolen, således må besvares på grundlag af traktaten, omfattes det ikke på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin af nogen speciel regulering.”

Ved at strikke et kludetæppe af forskellige artikler fra direktiver, EØF-traktaten og tidligere domme sammen, når Domstolen frem til, at Medlemsstaterne gerne må stille krav om en ansøgningsprocedure med tilhørende gebyr i forbindelse med høje universitetsgrader taget i andre Medlemsstater, men at gebyret skal være mere symbolsk. I Kraus’ tilfælde, blev der opkrævet et gebyr på 130 DM (520 kroner).

I præmis 37 sætter Domstolen også nogle begrænsninger på, således at Medlemsstaterne ikke kan tage sig de friheder, de har lyst til. I de næste præmisser bliver det præciseret, at Medlemsstaterne i forbindelse med en sådan ansøgning ikke må fratage borgerne de grundrettigheder, som traktaten giver dem, og - hvis afslag - skal give de pågældende borgere mulighed for at gå til de nationale domstole med sagen.

Link til dommen i sag C-19/92, Kraus:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=4838878
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:47:48

Sag C-29/94, Aubertin med flere, dateret 16. februar 1995:

I denne sag har Domstolen samlet syv sager, fordi de både er ens i indhold og de er ført ved den samme kriminalret i Frankrig. Det skal handle om frisørfaget.

Alle syv sager går under betegnelsen “rent interne sager”, fordi ingen af de involverede på noget tidspunkt har udøvet deres fag i andre Medlemsstater end Frankrig. Det gør Domstolen også opmærksom på.

Domstolen kunne have afsluttet sagerne der, men valgte at svare på et andet stridsspørgsmål. Udfordring var nemlig, at der efter fransk lov kunne kræves et kvalifikationsbevis af frisører med fransk statsborgerskab, mens frisører fra andre EF-lande frit kunne indrejse til Frankrig og åbne en salon uden videre. Den franske domstol ville vide, om denne forskelsbehandling var i orden, hvilket Domstolen bekræftede.

Link til dommen i sag 29/94, Aubertin med flere:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=5095041
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:48:52

Sag C-55/94, Gebhard, dateret 30. november 1995:

Vi skal tilbage til advokatbranchen igen, for den tyske statsborger, Reinhard Gebhard, er uddannet advokat i Tyskland, og bor nu med sin italienske hustru i Italien, hvor han (i grove træk) primært hjælper italienske statsborgere, der er kommet i juridiske problemer i Tyskland og oversætter dokumenter mellem de to sprog. Han etablerer eget kontor i støvlelandet, hvilket ikke just skaber begejstring i den italienske advokatstand. Snarere tværtimod. De vil gerne af med ham.

Når man læser domsreferatet igennem, bruger Domstolen ikke særlig meget tid på den konflikt, selv om den for parterne fylder en del. Domstolen lægger sine kræfter et andet sted, for Gebhard mener selv, at han er tjenesteyder. Sagen giver Domstolen en unik mulighed for at sondrer mellem begreberne “tjenesteyder” og “selvstændig erhvervsdrivende”, det sidste fordi Gebhard som beskrevet ovenfor har åbnet eget advokatkontor i Italien.

Domstolen starter med at slå fast, at man ikke kan være begge dele, fordi de to begreber gensidigt udelukker hinanden. Domstolen definerer i korte træk de to begreber sådan her:

Tjenesteyder: Du bor i en Medlemsstat, og har hyppige eller regelmæssige rejser til et eller flere andre Medlemsstater, hvor du udfører opgaver for en arbejdsgiver. Det nævnes ikke her i dommen, men det kan tilføjes, at man også kan bo i sit eget land, og være tjenesteyder, hvis man for sin arbejdsgiver har hyppige eller regelmæssige rejser til et eller flere andre Medlemsstater for at udfører opgaver.

Selvstændig: Du flytter til en anden Medlemsstat og du tager din virksomhed med dig til det nye sted. Du er din egen chef.

Gebhard er derfor ikke tjenesteyder. Han er selvstændig erhvervsdrivende og bruger den fri etableringsret, som også er en del af den fri bevægelighed, til at åbne butik i Italien.

I forhold til striden mellem Gebhard og italienerne, nåede Domstolen frem til, at myndighederne i de enkelte lande godt kan have nogle grundregler, som skal overholdes, når man søger om lov til at etablerer virksomhed, men at disse ikke må være så strenge, at den fri bevægelighed reelt hindres. Det, der hedder proportionalitetsprincippet, skal overholdes, det vil sige, at Medlemsstaterne skal holde deres regler indenfor rimelighedens grænser.

Link til dommen i sag C-55/94, Gebhard:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=5584713
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:49:34

Forenede sager C-64/96, Uecker og C-65/96, Jacquet, dateret 5. maj 1997:

Uecker, norsk statsborger, og Jaquet, russisk statsborger, er begge gift med tyske statsborgere, og begge har arbejdet på tidsbegrænsede kontrakter i Tyskland. Ingen af dem er dog enige i, at kontrakterne var tidsbegrænsede. De anlagde derfor sag og forsøgte at tage nogle EF-regler med i ligningen.

Norge er i dag med i det indre marked gennem EØS-aftalen, men det var de ikke dengang, og derfor skal man holde tungen lige i munden her. Havde sagen været ført i dag, ville sagerne dels ikke være forenede, dels ville Uecker kunne gøre krav på sine rettigheder - også med tilbagevirkende kraft.
Dengang var Norge et såkaldt tredjeland, og derfor ender sagen med at blive kategoriseret som en “rent intern sag”. Det er således ikke en sag, Domstolen kan gå ind i. Det overlades i stedet til de tyske domstole at afgøre sagerne.

Link til dommen i de forenede sager C- 64/96, Uecker, og C-65/96, Jacquet:
https://curia.europa.eu/juris/showPdf.j ... id=5538253
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:49:59

Fun fact: Det var en dansker, der i 1980’erne fandt på begrebet “det indre marked”. Hidtil havde det været benævnt “Fællesmarkedet”. Danskeren var den daværende danske kommisær, Henning Christoffersen (V).

Det indre marked er fællesbetegnelsen for den handel med varer, kapital og tjenesteydelser, der bevæger sig over grænserne indenfor EU/EØS samt den fri bevægelighed for personer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:50:47

Sag C-274/96, Bickel og Franz, dateret 24. november 1998:

Vi skal en tur syd for Alperne igen, nærmere bestemt Italien. I den allernordligste del ligger provinsen Bolzano, hvor der bor et tysksproget mindretal. De tysktalende, der bor i provinsen, kan forlange at diverse myndigheder og domstole i provinsen både gennemfører og afgør sagerne på tysk. Tysktalende med bopæl i Østrig og Tyskland nægtes den samme ret i den italienske provins.

Hr. Bickel er østrigsk statsborger og bor i Østrig. Han er lastbilchauffør og i forbindelse med at færdselspolitiet stopper ham, bliver han sigtet for at være fuld.

Hr. Franz er tysk statsborger, bor i hjemlandet og befinder sig i Italien som turist. Han bliver også stoppet af politiet, som finder ham i besiddelse af en kniv.

Hvorvidt kan de to kræve, at deres respektive sager foregår på tysk i den italienske region? Ifølge italiensk lov kan de godt glemme det. Begrundelsen er, at Italien gerne vil beskytte rettighederne for de fastboende tysktalende i provinsen. De to tiltalte kan dog ikke se, hvilken nytte det gør i deres to sager. Så de lægger sag an og får sagen hele vejen til Domstolen.

Domstolen konstaterer, at den italienske lov ikke er EU-konform. For det første giver Domstolen de to tiltalte ret i, at det hverken koster de italienske myndigheder og domstole ekstra, at afgøre de to sager på tysk, fordi tysk i forvejen er et officielt sprog i den omtalte provins, dels kan tiltalte forlange, at en sag føres på et sprog vedkommende forstår. Det sidste gælder uanset hvilket EU-land tiltalte er statsborger i, og uanset i hvilket EU-land tvisten findes.

Link til dommen i sag C-274/96, Bickel og Franz:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=5803152
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:51:28

Sag C-348/96, Calfa, dateret 19. januar 1999:

Calfa, som er en dame med italiensk statsborgerskab, blev taget på den græske ferieø Kreta i besiddelse af og brug af stoffer, hvilket medførte, at de græske myndigheder ville udstede en livslang udvisning til hende fra græsk område. Det mente Fru Calfa var i strid med Maastricht-traktaten, så hun anlagde sag.

Græsk lovgivning var på det tidspunkt således, at enhver udlænding fra en anden Medlemsstat, der blev fundet i besiddelse af narko (også selv om det bare er til personligt brug), automatisk ville få en dom og livsvarig udvisning, med mindre familiemæssige årsager tilsagde noget andet. Der blev således ikke skelet til noget andet personligt. Og som vi har set i tidligere domme, accepterer Domstolen ikke generalpræventive foranstaltninger. Det gør Domstolen heller ikke i denne sag. Domstolen beordrede i stedet den græske domstol til at undersøge dels om Calfa rent faktisk var en fare for den offentlige orden, og dels at annullerer den livsvarige udvisning.

I det nuværende opholdsdirektiv har man taget spørgsmålet om længden af et indrejseforbud op i artikel 32.

Link til dommen i sag C-348/96, Calfa:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=6480087
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:52:20

Sag C-337/97, Meeusen, dateret 8. juni 1999:

Hr. Meeusen, hans ægtefælle og datter er alle tre belgiske statsborgere. Hr. Meeusen står som eneejer af en virksomhed med adresse i Nederlandene, men alle tre bor i Belgien.

Fru Meeusen er ansat i Hr. Meeusen’s virksomhed to dage om ugen. De mener derfor, at Fru Meeusen har status som arbejdstager.

Datteren er uddannelsessøgende og søger i den anledning om studiestøtte fra Nederlandene med den begrundelse, at faderen har en virksomhed i landet og moderen arbejder samme sted.

De nederlandske myndigheder mener dog, at den belgiske familie er en tand for kreative i deres fortolkninger af, hvilke rettigheder de har, så de lader ikke sådan lige nåde gå for ret. Men sagen ender ved Domstolen. Hvad mener den om de to ting?
Første spørgsmål er delt i to:

A) Kan moderen betragtes som arbejdstager?

B ) Hvis ja, kan datteren så få uddannelsesstøtte fra Nederlandene på denne baggrund?

Til den første del af spørgsmålet starter Domstolen med endnu engang at minde om, at det ikke tilkommer Medlemsstaterne at fortolke Fællesskabsretlige begreber. Det er ting, som Domstolen har eneret til. Og den når frem til, at hvis den ene part er ejer og chef i virksomheden, kan ægtefællen godt være arbejdstager, fordi denne er i et helt almindeligt ansættelsesforhold. Her vil den skarpe læser tænke: “Hov, man er jo ikke arbejdstager, hvis man krydser landegrænser for at komme mellem hjem og arbejde?” Den detalje forholder Domstolen sig ikke til i afgørelsen, men konstaterer, at moderen er arbejdstager.

Til den anden del af spørgsmålet, svarer Domstolen igen bekræftende. Datteren er berettiget til studiestøtte betalt af Nederlandene, fordi hun har en forælder, der er arbejdstager i Nederlandene.

I det andet spørgsmål bliver der spurgt til, om datteren er berettiget til studiestøtte fra Nederlandene, fordi faderen har en virksomhed med adresse dér? Igen svarer Domstolen, at det er hun.

Link til dommen i sag C-337/97, Meeusen:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=6503838
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:53:15

Sag C-179/98, Mesbah, dateret 11. november 1999:

EF indgik i 1976 en såkaldt samarbejdsaftale med Marokko. Den handler det her slagsmål om. Fru Fatna Mesbah er marokkansk statsborger. Hendes datter og svigersøn bor i Belgien. De var også oprindeligt marokkanske statsborgere, men har siden fået belgisk statsborgerskab ved naturalisation. Fatna Mesbah er flyttet op til sin datter og svigersøn, blandt andet på grund af et handicap, som hun har, der gør, at hun er uarbejdsdygtig.

Hun søger om en social ydelse fra de belgiske myndigheder, men får nej. Begrundelsen er, at belgisk lov ikke giver hende ret til den søgte ydelse. Hun henviser til en forordning, som EF lavede i 1978, der bekræfter aftalen med Marokko. En af artiklerne i den giver hende retten til den ansøgte ydelse, mener hun. Hun får ret, men kun for en kort tid. Staten appellerer nemlig, og mener ikke, at hun længere er “familiemedlem” i den forstand, som er beskrevet i aftalen og forordningen, for der står nemlig, at man skal være familiemedlem til en marokkansk statsborger. De peger på, at hverken datteren eller svigersønnen længere er statsborgere i det afrikanske land.

Spørgsmålet til Domstolen er derfor kort sagt: Er blodet tykkere end statsborgerskabet?

Det skal vise sig, at datteren og svigersønnen ikke har frasagt sig det marokkanske statsborgerskab i forbindelse med at de fik det belgiske, og at de belgiske myndigheder har valgt at se bort fra det marokkanske statsborgerskab ved kun at fokuserer på det belgiske. Det må myndighederne ikke. Kommissionen havde derfor i sit indlæg henvist til Micheletti-sagen (se ovenfor), men Domstolen gør gældende, at den ikke kan bruges i den her situation, da grundsubstansen er en anden.

Domstolen ender med at kende for ret, at begrebet “familiemedlem” godt kan udstrækkes til svigerforældre, men at Fatna Mesbah på grund af nogle datoer, der ikke passer sammen, er forhindret i at gøre brug af aftalen med Marokko.

Link til dommen i sag C-179/98, Mesbah:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=7095034
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:55:02

Sag C-190/98, Graf, dateret 16. september 1999:

Hr. Volker Graf er østrigsk statsborger og vil opsige sit job i Østrig for at tage til Düsseldorf i Tyskland. Men den østrigske arbejdsgiver nægter at betale ham en aftrædelsesgodtgørelse, og den mener Graf, at han har krav på.

I den første instans i Østrig, argumenterer denne domstol for, at der er forskel på, om det er arbejdsgiver der fyrer, eller om det er arbejdstageren selv, der siger op, i forhold til retten til nævnte godtgørelse. Sagen ankes, og her er man ikke lige så skråsikker. Flere af den første rets argumenter skydes ned, hvorefter sagen overbringes til Domstolen:

»Er EF-traktatens artikel 48 [nu artikel 45 TEUF] til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdstager, som er statsborger i en medlemsstat, ved sin ansættelses ophør ikke har noget krav på fratrædelsesgodtgørelse, alene fordi han selv har bragt ansættelsesforholdet til ophør ved opsigelse for at udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat?«

Det Domstolen når frem til er, at såfremt personen selv opsiger jobbet, har han ikke krav på godtgørelsen. Det har han ikke, fordi manglende godtgørelse ikke i sig selv udgør en hindring for den fri bevægelighed. Havde det derimod været arbejdsgiveren, som havde opsagt ansættelsesforholdet, ville Hr. Graf være berettiget til godtgørelsen.

Link til dommen i sag C-190/98, Graf:
https://curia.europa.eu/juris/document/ ... id=7436955
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-domme forklaret, del 2

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.05.2022 22:55:22

Serien fortsætter i del 3.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar