Side 1 af 2

Manila - DK - Sverige?

: 18.11.2008 23:27:07
af Gwapo
Hej – rigtig godt forum det her må jeg sige ;O)

Jeg har læst meget her og er blevet rigtig meget klogere.
Men før jeg skyder det hele igang vil jeg godt lige sikre mig at jeg har forstået det hele.
Ved godt der nok et eller andet sted er svaret på det hele – men man bliver sku lidt usikker.

Min kæreste bor og arbejder i Manila (ikke ligefrem EU-område lol). Vi er begge over 30 og har ikke boet sammen i den forstand.
Vores plan er at få hende til DK – i forstå omgang på turist visa og så bruge Sveriges-løsningen.

Jeg kigger pt. På lejligheder i Malmø da vi jo skal havde noget at bo i – regner med fortsat at arbejde i København. Regner med at flytte til DK igen på et tidspunkt, men ikke lige med det samme.

Kan dog ikke helt finde ud af hvad der er smartest – EU-regel eller de nationale Svenske.

Det jeg nok leder efter er en ”visa fra Filippinerne – flytte til Sverige” 1,2,3.......for dummies. Er lidt ”bange” for at skyde mig selv (og min kæreste) i foden ved at gøre noget forkert eller i den forkerte rækkefølge.
Jeg rejser tilbage til Manila i jan. og kommer tilbage sidst i feb. Og vil jo gerne havde kæresten med tilbage med det samme eller i hvert fald hurtigt efter.

Håber der er én eller flere der kan hjælpe.

Mvh
Søren

: 19.11.2008 08:16:09
af skaanebo
Hej Søren!

Ved brug af EU-reglerne SKAL I være gift eller have boet sammen i mindst 18 måneder forinden. Til gengæld går det noget hurtigere og lettere at få opholdstilladelse ELLER visum (der er valgfrihed).

Har I tænkt jer at blive gift i Manila?

Ved brug af Sveriges nationale regler er der intet krav om, at I skal være gift. Der er det altså nok blot at være kærester og gerne ville bo sammen i Sverige. Her tager det ca. 6 måneder at få en opholdstilladelse, og ansøgningen kan først indgives, når du er flyttet til Sverige og har fået et svensk personnr. Din kæreste skal altså blive i Filippinerne og vente i mindst 6 måneder, hvis I gør brug af den metode.

: 19.11.2008 10:23:25
af Gwapo
Tak for det Skaanebo

Jeg troede bare at den der 18 mdr. regel var en dansk en!
Det er med i "planen" at vi skal giftes :D - men det var ikke tanken at det skulle ske her lige nu - der skal spares lidt op og jeg vil jo også gerne lige give min familie tiden til at lægge lidt til side til den "ferie" - da det skal foregå i Filippinerne pga. hendes familie.

Kan hun kommer her op på turist visa (dk altså) mens vi søger til hende i sverig efter den nationale og så lige smutte til Sverig? Eller er de meget strenge mht. at hun ikke må være i sverig samtidig?

Jeg kan jo selvfølgelig købe lejligheden og så leje den ud og blive boende i kbh. mens vi søger. Også få hende her til og så er vi måske heldig at ansøgningen går igennem hurtigt.

/Søren

: 19.11.2008 10:37:28
af skaanebo
De 18 måneders samliv, som ligestilles med at være gift, gælder for hele EU/EØS ved brug af EU-retten.

Din kæreste kan sagtens søge om et dansk turistvisum, og når det er bevilget, kan du efterfølgende flytte til Sverige, og hun kan besøge dig i Sverige, men I kan så ikke gøre brug af de nationale svenske regler, for ansøgningen om opholdstilladelse skal indgives i hendes hjemland, og myndighederne vil nægte at modtage ansøgningen, hvis I forsøger at indgive den, mens hun er i Sverige som turist.

Men hun kan jo komme og besøge dig i Danmark/Sverige som turist, rejse hjem igen, blive gift i Manila og så søge om en opholdstilladelse efter enten de nationale svenske regler (som tager ca. 6 måneder) eller efter EU-reglerne.

: 19.11.2008 18:04:13
af Gwapo
Det var da noget æv med den der 18 mdr. regel ;O(
Men så vil det vel være smartest at søge under de svenske national regler NU og så samtidig søge om et dansk turistvisum - det burde da forkort følelsen af at vente. Jeg tager nemlig til Manila 29 jan og bliver frem til slutningen af feb. - så hvis vi er heldig kan hun følge med til dk på turistvisum der (eller hurtigt efter) og hvis vi er rigtig heldig få en afgørelse fra Sverige inden hun skal rejse hjem.
Vil de (US) snuppe pengene på kontoen hvis hun bare er ude af DK inden de 90 dage? Hermed mener jeg når og hvis hun får opholdstilladelsen i Sverige.

: 19.11.2008 18:36:31
af skaanebo
Jeg er ikke så sikker på, at din tidsplan holder.

I kan godt søge efter Sveriges nationale regler nu, men det forudsætter jo, at du også har folkeregisteradresse i Sverige nu.

Og har du adresse i Sverige nu, kan hun jo ikke søge om visum til Danmark for at besøge dig. Eller så er det i hvert fald en anden dansker, hun officielt skal besøge. Hvis danske myndigheder kræver garantistillelse, skal hun ganske rigtigt være udrejst af Danmark og Schengen inden visum udløber, for at du får dine penge igen.

Med i din tidsplan skal du så også huske, at hun vil blive kaldt til et interview på Sveriges ambassade ca. en måned efter, at ansøgningen er indleveret (afhængig af hvornår ambassaden kan afsætte tid til samtalen), ligesom du nogenlunde samtidig vil modtage et spørgeskema på din adresse i Sverige, som skal udfyldes.

: 23.11.2008 21:41:05
af fundiver199
Allerførst:

Da din kæreste er fyldt 24 og du er fyldt 28, behøver I ikke at bosætte jer i Sverige. I kan også fra starten af bosætte jer i Danmark og søge familiesammenføring til din kæreste efter de nationale danske regler. Det eneste, der vil kunne forhindre jer i at få en sådan, er hvis du indenfor de seneste 12 måneder har modtaget sociale ydelser i Danmark, eller hvis du ikke råder over en bolig, som opfylder de krav, der stilles.

Der kan dog alligevel være fornuft i, at I starter med at bo sammen i Sverige. Dels fordi Sverige generelt er et glimrende sted at bo, dels fordi I så vil have frit valg mellem de danske regler og EU-reglerne, når/hvis I senere flytter videre til Danmark.

Omkring rækkefølge af giftemål, flytning til Sverige og ansøgning om visum / opholdstilladelse, er der flere ting, som spiller ind. Hvis du bor i Danmark, når I søger om turistvisum til din kæreste, vil du sandsynligvis blive bedt om at stille en bankgaranti, fordi Filippinerne hører til i "immigrantlandegruppen". Og den garanti mister du så, hvis din kæreste ikke er rejst helt ud af Schengen, inden de 3 måneder er gået. Så det er en meget dyr løsning først at søge turistvisum til Danmark, herefter gifte sig i Danmark, og så søge om familiesammenføring bagefter. Hvad enten man så søger i Danmark eller Sverige.

Uanset at det er muligt at søge familiesammenføring i Sverige efter de nationale regler uden at være gift, vil jeg anbefale jer, at I bliver gift, inden I søger om familiesammenføring. Så hvis det skal vente, fordi din familie skal have tid til at spare op, så var det måske bedst, om din kæreste startede med at komme til Danmark eller Sverige - afhængigt af, hvor du bor - i 3 måneder på et turistvisum. Det vil også give hende mulighed for at se, hvordan her er, og for at møde din familie.

I må så acceptere, at hun bliver nødt til at rejse hjem igen efter 3 måneder, men hvis du har mulighed for at være i Manila en del af tiden, så er det vel heller ikke det helt store problem. Herefter kan I så holde et stort katolsk kirkebryllup på Filippinerne, og efterfølgende flytte til enten Danmark eller Sverige sammen.

Som jeg ser det vil dette være den mest fornuftige "køreplan" for jer.

Nye regler??

: 04.01.2009 05:37:07
af Jaguar
Hej

Jeg undrer mig over kravet om de 18 måneder! Har det ændret sig siden jeg var igennem møllen i 2005?
Min procedure var
1) ansøge om 45 dage visitor visa sammen med min kæreste på ambassaden i Manila.
2) rejse sammen til Sverige hvor jeg havde boet i et par år førud.
3) Blive gift i Sverige
4) ansøge om opholdstilladelse ved brug af EU regler
Vi rejste til Sverige d 27. Juni, blev gift en måned senere og ingav ansøgning om opholdstilladelse samme dag. Den 23. August havde hun en opholdstilladelse.

: 04.01.2009 10:09:09
af skaanebo
Jeg tror, du misforstår noget.

Du har giftet dig, derfor har du ikke skulle dokumentere 18 måneders samliv. 18 måneders samliv sidestilles med at være gift ved brug af EU-reglerne, dvs. man kan gøre brug af EU-reglerne uden at være gift, hvis man forinden har boet sammen i mindst 18 måneder.

Uddybning af procedure gennem Manila

: 04.01.2009 15:22:06
af Jaguar
Det giver mening så min procedure kunne stadig virke for gwapo hvis de altså gifter sig først i Sverige.
Der er jo ikke noget til hinder for at blive gift i Sverige og igen på Filippinerne.
Fra Filippinerne skal i bruge en masse papirer (straffeattest, dåbsattest og en masse clearances fra Barangay mv. og andet som jeg ikke lige kan huske; hvis hun har pas allerede er det noget nemmere) for at få alt i orden mht pas og visum og det tager lang tid. I mit tilfælde tog det næsten 2 måneder at få et visum til hende selvom jeg var på Filippinerne til at fremskynde (eller ihvertfald prøve på det) proceduren. Ambassaden gjorde bestemt deres for at spænde ben (det er de filippinske medarbejdere som nyder at bruge deres magt).

Lige en lille advarsel også : Af egen erfaring er det en rigtig god ide at få et dokument fra Social security service (SSS) eller police clearance at se for at sikre at hun ikke allerede er gift - det skal du også bruge for at blive gift i Sverige alligevel).
Den første kæreste jeg havde i Filippinerne var allerede gift i Sverige (hun påstod at være skilt) og det fremgår ikke nødvendigvis nogensteder i dokumenter fra Filippinerne så der er stadig rigelig mulighed for at brænde fingrene. Med andre ord prøv at sikre dig selv grundigt først - der er en del som er uærlige men de ærlige er det hele værd.

Flybilletter?

: 11.03.2009 09:42:17
af Gwapo
Takker mange gange for alle jeres input :O)
Det er nu blevet til efter at jeg var en mdr. i Manila her i feb. at vi søger om visa til Juni og sandsynligvis gifter os i manila til Maj - Migrationsverket har sagt at det ikke giver nogle problemer at vi gifter os efter alm. visa ansøgning.
Mit spg. går på følgende; Hun skal jo vedlægge dokummentation for at hun rejser ud inden visa udløber. Dvs en flybillet! Men det er en stor udskrivning hvis den SKAL købes og ikke bare kan bookes - når den nu ikke skal bruges (det er hjemrejse billetten vi taler om her :O))
Men hvis man kan nøjes med at lave en booking - hvordan gør man så lige det, alle de online steder jeg har søgt billetter vil havde betalingen med det samme.
Men jeg ved endnu ikke om den svenske ambassade i bangkok vil havde booking eller billet som dokummentation.
Håber på et hurtigt svar, da vi jo gerne vil havde skudt den ansøgning afsted lol
Mvh
Søren

: 11.03.2009 09:54:25
af fundiver199
Hvis man søger om visum, så er det jo fordi, man gerne vil være i et land i en begrænset periode, og derfor kræver næsten alle lande i Verden, at man kan fremvise en gyldig billet ud af landet, når man rejser ind eller får udleveret sit visum.

Hvis hensigten er, at hun skal blive i Sverige, så kan hun slippe for kravet om at have en returbillet ved at søge om familiesammenføring med det samme i stedet for at søge om visum.

I modsat fald slipper I næppe for at købe en returbillet.

: 11.03.2009 10:32:07
af skaanebo
Hvis I gifter jer i maj, og du er bosat i Sverige, så vil din ægtefælle kunne få et særligt visum efter EU-retten, som tilmed er gratis, netop i kraft af at I er gift, og du er EU-borger bosat i Sverige. Denne type visum skal også udstedes "uden unødigt ophold", dvs. inden for et par uger. Ved denne type visum kræves ingen anden dokumentation end ægteskabsbevis, pas og et svensk personbevis fra dig med "ändamål inbjudan" påført.

Jeg kan forstå, at I så påtænker at søge om et opholdsbevis i Sverige efter EU-retten, når hun er ankommet til Sverige.

Med hensyn til booking af flybillet, så vil ambassaden muligvis slet ikke spørge efter flybillet, når I gør brug af EU-retten. Og hvis de gør, så er der jo også forskellige muligheder, fx at blot booke en billet hos et lokalt rejsebureau, men uden at betale for billetten - det skal din kæreste naturligvis selv gøre i Manila. Det fungerer ikke at booke på nettet, hvor man altid vil blive opkrævet betaling med det samme. Et andet alternativ er at købe en flybillet med åben tilbagerejsedato, der måske er gyldig i 12 måneder, eller en billet som kan refunderes, hvis den ikke benyttes.

: 11.03.2009 16:31:11
af fundiver199
skaanebo skrev:Et andet alternativ er at købe en flybillet med åben tilbagerejsedato, der måske er gyldig i 12 måneder, eller en billet som kan refunderes, hvis den ikke benyttes.
Hvis de svenske regler svarer til de danske, så er dette faktisk ikke muligt. I Danmark kræves det således, at den købte billet hverken må kunne refunderes eller ændres på nogen måde. Hjemrejsen skal tværtimod være fuldstændig "låst".

Om dette altid håndhæves i praksis, det ved jeg ikke, men reglerne er altså sådan i Danmark.

Jeg synes mere spørgsmålet er, hvis målet fra start af er opholdskort efter EU-reglerne, hvorfor så ikke bare sige dette til de svenske myndigheder fra start af?

Vil det væsentligt forlænge den tid, der går, før hun kan sætte sine ben på svensk jord? Det burde det vel for så vidt ikke, da hun jo stadig skal have sit visum "uden unødigt ophold".

Og har man på forhånd fortalt, at det ikke er hensigten at rejse hjem igen, så kan de vil ikke forlange, at man skal have en returbillet.

: 11.03.2009 17:02:32
af skaanebo
fundiver199 skrev:
skaanebo skrev:Et andet alternativ er at købe en flybillet med åben tilbagerejsedato, der måske er gyldig i 12 måneder, eller en billet som kan refunderes, hvis den ikke benyttes.
Hvis de svenske regler svarer til de danske, så er dette faktisk ikke muligt. I Danmark kræves det således, at den købte billet hverken må kunne refunderes eller ændres på nogen måde. Hjemrejsen skal tværtimod være fuldstændig "låst".
Sådan er det ikke i Sverige. Desuden er det jo med dagens elektroniske billetter svært at gennemskue reglerne for at ændre en billet, ikke bare for passagerer, men også for myndigheder