Side 1 af 1

Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 05.04.2022 10:17:56
af Moazb
Hej,

Jeg har et spørgsmål angående det svenske pas, jeg er dansk starsborger og har boet i Sverige i over 4 år.

Efter jeg har lavet FS med min kone og vi vender tilbage til Danmark, er det muligt at man kan søge om Svensk statsborger i Sverige og vende tilbage med dobbeltstatsborgerskab? Er det noget som er muligt og hvis det er, vil det have nogen effekt på min kones EU familiesammenføring i Sverige eller i Danmark.

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 05.04.2022 12:55:06
af skaanebo
Du skal bo i Sverige for at få svensk statsborgerskab, der kan ikke søges om svensk statsborgerskab, hvis du bor i DK.

Når du nu bor i Sverige og er dansker, kan du allerede nu søge om svensk statsborgerskab, hvis du ønsker at få det. Bemærk, det vil være uden betydning, hvis du bevarer det danske statsborgerskab, for så vil DK til enhver tid anse dig for at være dansker.

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 05.04.2022 18:24:41
af Moazb
Gælder det også når jeg søger familiesammenføring med EU lov? altså mens processen kører? eller skal det være efter EU opholdskort er kommet ?

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 05.04.2022 19:31:32
af skaanebo
EU-opholdskort vil blive nægtet, hvis du bliver svensker, inden opholdskortet er udstedt til din ægtefælle i Sverige. For det udstedes jo netop kun, fordi du er dansk og er flyttet over en landegrænse til Sverige. I samme øjeblik du også får svensk statsborgerskab, ser Sverige dig kun som svensker.

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 05.04.2022 22:57:27
af Moazb
Hvad hvis min kone får EU opholdskort, kan jeg efterfølgende få svensk statsborgerskab? og eller kan jeg sende ansøgning til pas når DK siger ja til at vi får opholdskort i Danmark?

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 06.04.2022 08:50:17
af skaanebo
Som dansker kan du blive svensk når som helst, når du har boet i Sverige i mindst 2 år, og stadig bor der. Det har intet med din ægtefælles opholdskort at gøre på nogen måde.

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 06.04.2022 19:48:19
af Moazb
Men dvs. jeg skal først søge pas når hun har fået eu opholdskort? og for det andet, i er sikker at hendes opholdskort ikke bliver annulleret hvis jeg bliver svensker? altså eu regler ikke bliver til svenske regler? Undskyld mine mange spørgsmål.

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 06.04.2022 21:01:23
af skaanebo
Undskyld, men hvad er grunden til, at du ønsker at blive svensk statsborger? Især hvis I alligevel har tænkt jer at flytte til Danmark hurtigst muligt?

Det giver vel ikke umiddelbart nogen mening.

Men ja, du bør i givet fald vente med at søge om svensk statsborgerskab, indtil hun har fået sit opholdskort udstedt, for ellers vil det jo medføre et afslag på ansøgningen.

Hvad angår muligheden for, at opholdskortet annulleres, hvis du bliver svensk, ja, så er det et rigtig godt spørgsmål. En anden bruger herinde henviste til en EU-dom: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 2016CJ0165

Spørgsmålet er så, om Migrationsverket vil følge den dom, eller om man modsætter sig den. For som jeg kan læse i andre indlæg her på forum, så har Migrationsverket i hvert fald indtil for nylig haft en praksis om, at opholdskortet ville blive inddraget, hvis ægtefællen bliver svensk statsborger.

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 06.04.2022 22:12:11
af Moazb
Hmm, ved du hvorlangt tid det tager at blive svensk statsborger, DK siger vel 14 dage til at registere sig i DK fra sverige, er det nok til at blive statsborger?

Næh, ingen særlig grund, tænkte nu hvis man kan blive svenskstatsborger, så kunne tage det inden jeg smutter tilbage :)

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 06.04.2022 23:16:11
af skaanebo
Nej, 14 dage er næppe nok tid til at blive svensk, selv om det er en ren administrativ ting i Sverige og ikke noget, der skal vedtages og gennem et parlament som i Danmark.

Det giver bare ikke rigtig nogen mening, noget af det du påtænker at gøre.

Hvorfor vente på at få svensk opholdskort, hvis I alligevel vil bo i Danmark? Et svensk opholdskort er jo værdiløst i Danmark, og det vil blive ugyldigt efter mindst 6 måneders bortrejse fra Sverige.

Hvorfor blive svensk statsborger, når du ikke vil blive boende i Sverige? Der er da ikke rigtig umiddelbart nogen kæmpe fordele ved at få et svensk pas, når du i forvejen har et dansk?

Re: Spørgsmål om Svensk statsborgerskab og EU familiesammenføring

: 07.04.2022 11:49:25
af Moazb
Ja, det bare noget jeg tænkte om, ikke noget som er særligt relevant. Tænkte bare på at høre hvordan reglerne var for det. Men tak Skannebo :)