Kære Bella
De regler, som jeg refererer, er ikke nye. De stammer i deres seneste form fra EU´s Opholdsdirektiv fra 2004. Og grundlæggende stammer de helt tilbage fra Romtrakten og har derfor været gældende i Danmark siden 1972. Omend borgernes rettigheder siden 1972 løbende er blevet præciseret og udvidet gennem bl.a. afsigelse af kendelser i konkrete sager ved EF-domstolen.
Det er til gengæld nyt, at Danmark overholder reglerne, også når det drejer sig om danske statsborgeres ret til at vende tilbage til Danmark efter at have boet i et andet EU-land og i den forbindelse medbringe deres ægtefælle.
Denne ret har den danske regering i strid med reglerne begrænset ganske gevaldigt, siden den indførte de stramme danske regler for familiesammenføring i 2001. Og det har den naturligvis gjort af den simple grund, at de stramme danske regler ellers ville miste en stor del af deres effekt.
At Danmark nu pludselig er begyndt at respektere de rettigheder, som danske og andre EU-landes statsborgere hele tiden har haft, skyldes en kombination af flere faktorer:
1) Berlingske Tidende lavede i juli 2008 nogle artikler, som afslørede, at folk, der henvendte sig til Udlændingeservice, tilsyneladende blev udsat for en ret systematisk vildledning, hvis de spurgte til EU´s regler for familiesammenføring.
2) EF-domstolen afsagde i august 2008 dom i den såkaldte Metocksag. Én af de fire EU-borgere i denne sag boede men arbejdede ikke i Irland. Det, at hun kun boede men ikke arbejdede i Irland, havde intet med selve sagen at gøre. Men det betød, at den danske regering mistede det juridiske figenblad, som den hidtil havde haft for at fejlfortolke Opholdsdirektivet. Nemlig at man jo ikke kunne være helt sikker på, at reglerne også galdt for folk, som kun boede men ikke arbejdede i et andet EU-land, så længe EF-domstolen kun havde afsagt kendelser i sager, der ophandlede borgere, som arbejdede.
Det står dog ellers ret klart beskrevet i Opholdsdirektivet, at det gælder for alle EU-borgere. Og hele formålet med vedtagelsen af Opholdsdirektivet i 2004 var da netop også at samle de mange forskellige regelsæt, som hidtil havde været gældende for arbejdstagere, studerende, pensionister m.m., til èt samlet regelsæt.
Den danske regerings fremgangsmåde frem til september 2008 svarer derfor grundlæggende til at sige, at man ikke kan være helt sikker på, at det er ulovligt for rødhårede at handle med narko, så længe domstolene kun har behandlet sager, hvor den anklagede var mørkhåret eller blond. Så ergo kan man godt tillade sig at gå ud fra, at det er lovligt for rådhårede at handle med narko, i hvert fald indtil domstolene evt. siger noget andet.
3) Som følge af ovenstående meget klare traktatbrud fra dansk side, så var EU-kommissionen allerede inden, der faldt dom i Metock-sagen, i fuld gang med at forberede en sag imod Danmark for traktatbrud.
Mere end noget andet var det således nok for at komme en sådan sag i forkøbet, at statsminister Anders Fogh Rasmussen skar igennem og i august måned kort og godt fastslog, at Danmark naturligvis overholdt de aftaler, som vi havde indgået i EU. Hvilket Danmark så altså siden september 2008 også har gjort.
Så ja, det er relativt nyt, at Danmark overholder reglerne, idet vi har en regering og et flertal i Folketinget, som består af en blanding af kriminelle personer og nyttige idioter for disse. Reglerne i sig selv er derimod på ingen måde nye. De rettigheder, som man nu også har i Danmark, har man f.eks. hele tiden haft i Sverige eller Tyskland. Uden diskussion eller slagsmål med hverken udlændingemyndighederne eller kriminelle politikere.
Vælger I at flytte til Danmark, skal I selvfølgelig være klar over, at Danmark i dag har en befolkning, som er lige så hjernevasket som den amerikanske, og politikere, som er lige så korrupte og uduelige som de italienske. Begrundelsen for at vælge Danmark fremfor f.eks. Sverige bør derfor alene være ting som, at du har nogle gode venner og din familie i Danmark, samt at det måske er nemmere for din mand at finde et godt og vellønnet job.
Som samfund betragtet er Danmark i dag næppe til mere end en karakter omkring de 5-6 på den gamle karakterskale fra 0-13. En smule bedre end Sydamerikanske bananrepublikker som Honduras eller Columbia, men så heller ikke mere.
Ovenstående skrevet med et lille glimt i øjet og halvt i spøg. Men den, som kun tar` spøg for spøg og alvor kun alvorligt, hun har som bekendt forstået begge dele lige dårligt.
