Ret til arbejde under behandling af ansøgning om EU-visum

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
lajonas41
Indlæg: 13
Tilmeldt: 25.04.2019 08:58:39

Ret til arbejde under behandling af ansøgning om EU-visum

Indlæg af lajonas41 » 05.07.2021 16:33:14

Kære ÆUG

Min hustru og jeg er netop vendt tilbage til Danmark efter et ophold i Sverige mhp. at få adgang til ophold efter EU-reglerne. Vi har ansøgt umiddelbart efter vi vendte tilbage, hun har fået et "brobygningsvisum", eller hvad det kaldes, og vi venter nu på en afgørelse eller tilbagemelding fra SIRI. Så langt så godt.

Sagen er, at vi har fået oplyst, at hun i princippet har ret til at arbejde mens ansøgningen behandles, men hvis den bliver afslået af en eller anden grund, så har hun i princippet arbejde ulovligt i Danmark - med mulig risiko for indrejseforbud i to år, brand og bål osv., osv. Hun har tidligere boet og arbejdet i Danmark på et Working Holiday visum, og har i den forbindelse nogle gode kontakter i hotelbranchen. De har meldt ud, at de gerne vil ansætte hende igen med det samme i en deltids/tilkalde stilling ("casual worker"), og hun vil i sagens natur meget gerne i gang med at lave noget aktivt igen. Pt. har arbejdspladsen sendt spørgsmålet til vurdering hos deres HR-afdeling også.

SIRI har ad flere omgange ikke villet tage ansvar for at sige noget mere specifikt om, hvad de vurderer straffen kunne være i hendes tilfælde. De har henvist til politiet, men ved kontakt til Rigspolitiet i dag har de heller ikke turdet sige noget specifikt om det indtil videre. En stakkels dame i omstillingen snakkede noget om evt. at kontakte Indenrigsministeriet eller sende en mail til Københavns Politi, så spørgsmålet kommer ind i systemet på skrift.

Vi er i sagens natur en smule frustrerede over, dels at der er en retstilstand, hvor man har ret til at arbejde, men alligevel på en måde ikke har det, og samtidig at alle systemerne umiddelbart vasker hænder i forhold til at vejlede mere substantielt om emnet. Jeg kan godt se, at det kan føles risikabelt at vejlede om noget uden at kende de faktiske omstændigheder mere i dybden, men vi kunne indtil videre bare godt tænke os at kende spektret af mulige sanktioner i det mindste. Vi føler os ret sikre på ansøgningen, men når risikoen og usikkerheden er så omfattende, som den bliver stillet op indtil videre, er det jo med lidt angst og bæven, at vi overvejer at takke ja til arbejdstilbuddet.

Er der nogen af jer, der har erfaring med emnet og måske kan give en vurdering?

Som altid - på forhånd mange tak for hjælpen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ret til arbejde under behandling af ansøgning om EU-visum

Indlæg af mh1 » 06.07.2021 06:28:50

Hvis I har gennemtjekket at ALT er på plads for at få EU-opholdskort, og der er en arbejdsgiver som er villig til at acceptere den minimale risiko, så kan hun begynde. Hun har jo personnummer, så SKAT kan få hvad de skal have.

Det er klart at SIRI ikke vil oplyse noget, det er ikke deres opgave at henvise til andet end lovens tekst. I praksis og ifølge loven straffes arbejdsgiver i reglen dobbelt så hårdt som arbejdstager, men der tages naturligvis hensyn til god / ond tro, økonomisk fordel mv. Særligt hårdt straffes der, når der ikke er betalt skat.
mh
Rådgiver for ÆUG

lajonas41
Indlæg: 13
Tilmeldt: 25.04.2019 08:58:39

Re: Ret til arbejde under behandling af ansøgning om EU-visum

Indlæg af lajonas41 » 08.07.2021 19:26:42

Mange tak for svaret og vurderingen, mh.

Hotellets HR afdeling er vendt tilbage med en vurdering også, og de ser ikke noget problem. Så vi har besluttet at takke ja til tilbuddet.

Besvar