fjernundervisning og SU hjææælp !!

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
huli
Indlæg: 6
Tilmeldt: 05.11.2019 09:42:45

fjernundervisning og SU hjææælp !!

Indlæg af huli » 27.05.2021 18:39:48

Kære Ægteskab uden grænserne

Jeg er meget forvirret og føler mig i klemme, derfor skriver jeg til jer, i håb om og få den rette vejledning og guidning. Jeg ønsker en større klarhed omkring min nedenstående beskrivelse.

Lidt info samt baggrundsviden om mig og min situation: Jeg som er dansk statsborger, benytter mig af fri bevægelighed i EU og bliver familiesammenført i Finland med min mand tilbage i januar 2020.
På daværende tidspunkt havde jeg et job og vores datter på knap 4 år idag gik i børnehave. Men så kom Corona, jeg blev arbejdsløs og min datter blev taget ud af børnehave.
Vi flyttede derefter (under Corona) til en anden by hvor min mand fik et fuldtidsarbejde (i oktober 2020, som han fortsat er i, altså i fast fuldtidsarbejde).
Igen på baggrund af Corona var jeg nødsaget til, at passe min datter herhjemme. I december 2020 søger vi om børnehaveplads i den nuværende by vi er flyttet til, da jeg ønsker at komme igang med et arbejde/beskæftigelse, men vi hører først fra kommunen igen omkring april/maj 2021 om, at hun først kan få en plads i børnehaven i august 2021.

Nu til spørgsmålene.

1) Er det rigtig forstået at jeg ikke lever op til kravet om "person med tilstrækkelige midler" og ville derfor få afslag , Hvis vi skulle søge om at komme til Danmark idag via EU reglerne ?

2) Jeg har altid haft i mine planer , om at jeg vil tilbage på skolebænken, når jeg kommer hjem til Danmark igen. Kunne jeg i princippet under vores ophold i Finland vælge, at tilmelde mig fjernundervisning, i Danmark og modtage SU?
- Hvis ja dækker det kravet om "person med tilstrækkelige midler" og hvad ville være bedst med eller uden lån ?

Jeg glæder mig super meget til at høre fra jer, og håber inderligt på at i kan hjælpe mig herom..
På forhånd mange tak.

Mange hilsner

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: fjernundervisning og SU hjææælp !!

Indlæg af mh1 » 28.05.2021 13:19:38

ad 1) fra nyidanmark:
"Hvad betyder det at være en person med tilstrækkelige midler?
I forhold til at have opholdsgrundlag efter EU-reglerne indebærer det at være en person med tilstrækkelige midler, at du er selvforsørgende og dermed råder over midler eller indtægter til dit og din families underhold i et omfang, der betyder, at du ikke kan forventes at falde det offentlige til byrde. Midlerne og indtægterne er som udgangspunkt dine egne. :!: Det er dog også muligt, at en anden person, f.eks. et familiemedlem, der har midlerne til det, påtager sig at forsørge dig." :!:
Hvis din mand kan forsørge jer alle, kan du anses for at være 'person med tilstrækkelige midler' i Finland. Men da han næppe kan beholde jobbet hvis I flytter til DK, vil du i givet fald skulle have en indkomst/anden form for tilstrækkelige midler parat.

ad 2)
"Som indskrevet på en officielt anerkendt videregående fuldtidsuddannelse, har du mulighed for at modtage SU, hvis du opfylder de generelle betingelser:
Du er fyldt 18 år og er dansk statsborger eller ligestillet hermed
Du er studieaktiv og følger studieplan samt eksamener på uddannelsen
Du har klip tilbage på dit SU-klippekort og modtager ikke anden offentlig støtte"

Du skal være sikker på at kunne overholde afleveringsfrister og deltage i evt. online-seminarer.

SU + din mands indtægt fra fuldtidsarbejde burde dække 'tilstrækkelige midler'. Hvis I kan klare jer uden lån, vil jeg anbefale det, for jo mindre gæld man kommer ud med efter endt uddannelse, jo bedre. Tilbagebetaling kræves efter fuldført bachelor, medmindre man fortsætter direkte på kandidat-/magisteruddannelsen. Alternativt kan du spare lånebeløbet op, så du kan bruge det som en del af beviset for at du har tilstrækkelige midler.

Hvis I vil flytte til DK, bliver det med dig som 'person med tilstrækkelige midler', og du skal kunne godtgøre at du/I i mindst 12 måneder råder over et beløb svarende til mindst summen af de ydelser, som du – ud fra din alder, civilstand m.v. - ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse). Du/I vil efterfølgende skulle godtgøre at I stadig opfylder dette.
mh
Rådgiver for ÆUG

huli
Indlæg: 6
Tilmeldt: 05.11.2019 09:42:45

Re: fjernundervisning og SU hjææælp !!

Indlæg af huli » 28.05.2021 20:22:05

Hej mh.

Tusinde tak for svar. Dog vil jeg gerne være sikker på at jeg forstår det helt korrekt, jeg beklager at du må skære det ud i pap for mig :lol:

Du skriver:

"Alternativt kan du spare lånebeløbet op, så du kan bruge det som en del af beviset for at du har tilstrækkelige midler."

Er det korrekt forstået at jeg kan bruge lånet som en opsparing og når vi engang skal tilbage til Danmark så kan jeg dokumentere at jeg har en opsparing og den opsparing kan vi bruge af indtil jeg/vi finder job ?


Her skriver du:
du skal kunne godtgøre at du/I i mindst 12 måneder råder over et beløb svarende til mindst summen af de ydelser, som du – ud fra din alder, civilstand m.v. - ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse).

Vil det sige at min opsparing skal svarer til 12 gange kontanthjælp satsen ? og er det før eller efter skat ?


Jeg håber ikke at jeg har været for besværlig. Jeg vil jo gerne at vi gør det helt rigtige inden vi begynder at søge om at vende til Danmark.

på forhånd mange tak .

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: fjernundervisning og SU hjææælp !!

Indlæg af mh1 » 29.05.2021 23:25:26

Fra Orientering til Statsforvaltningen om EU-opholdsbekendtgørelsen:

"Der er alene tale om et vejledende minimumsbeløb, og der kan således ikke stilles ubetinget krav om, at unionsborgeren skal råde over midler, der mindst svarer til den tidligere gældende starthjælp. Hvis unionsborgeren har et rådighedsbeløb, der ligger under niveauet for den tidligere gældende starthjælp, kan dette således ikke automatisk føre til afslag. Der skal være tale om en konkret vurdering, og der skal tages hensyn til den pågældendes personlige situation. Hvis personen fx angiver kun at ville opholde sig i Danmark i en bestemt tidsperiode, skal der tages hensyn til dette.
Indtægter og midler som nævnt i EU-opholdsbekendtgørelsens § 22, stk. 4, 3. pkt., opgøres uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1. Tilsvarende gælder for beregningen af ydelser efter reglerne om starthjælp i den tidligere gældende § 25, stk. 12 i lov om aktiv socialpolitik (og § 34). Dette betyder, at ydelserne opgøres som bruttoydelser."

Du kan gå ud fra den laveste ydelse, I ville kunne få som ægtepar med ét barn. Så vidt jeg kan se, skal du regne med 18.-20.000/md., men du må jo medregne både SU, evt. lån du modtager, og din ægtefælles indtægt, når han kommer i job.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar