Trin-for-trin - ægtefællesammenføring - EU-regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 2022
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Trin-for-trin - ægtefællesammenføring - EU-regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.05.2021 21:00:59

(det skal bemærkes, at denne guide IKKE tager hensyn til corona-situationen).

Du vil gerne, eller er i gang med, at bruge EU-reglerne for at opnå ægtefællesammenføring, men du står i et vadested. Hvad gør du lige herfra, hvor du står nu? Nedenstående er en trin-for-trin gennemgang af hvordan og i hvilken rækkefølge du gør tingene.

Lad os starte i Danmark og herfra er planen enten at flytte til Sverige eller Tyskland. Regelværket er i udgangspunktet ens i samtlige 27 EU lande og 3 EØS lande, i form af direktiv 2004/38 (opholdsdirektivet, eller herefter blot benævnt “direktivet”) samt en stribe afgørelser fra EU-Domstolen. Idet Sverige og Tyskland (betegnelsen “gæstelandet” bruges i visse situationer, og dækker blot over det EU-land, man har valgt at flytte til) er de mest benyttede lande for danskere, er det også dem, der bruges i denne oversigt.

Det skal tilføjes her, at I ikke nødvendigvis SKAL bo i Danmark først, inden I kan flytte til et andet EU/EØS-land. I kan sagtens flytte direkte dertil fra et land udenfor EU/EØS, og alligevel komme under EU-reglerne.

1. Find så vidt muligt en bolig i gæstelandet. Det skal være en helårsbolig, det vil sige en lejebolig, andelsbolig, ejerbolig eller fremleje. Det kan som tommelfingerregel godt være et værelse eller dele af en ejendom. Men det må ikke være hotelværelse, shelter, kroværelse, campingplads, ødegård, sommerhus, bjerghytte eller tilsvarende. Eneste boligkrav derudover er, at man kan folkeregistreres på den pågældende adresse. Der stilles ikke krav til boligens størrelse eller indretning.

2. Flyt til gæstelandet. Der er ikke krav om, at din ægtefælle/partner skal flytte til gæstelandet sammen med dig. Vedkommende kan sagtens slutte sig til dig senere.

3. Hurtigst muligt efter du er flyttet til gæstelandet, tager du på den lokale borgerservice for at blive bopælsregistreret. I Sverige foregår det på Skatteverket og i Tyskland på Bürgerbüro. Du skal huske at melde flytning både i det land du forlader og det land du flytter til. Dette betyder med andre ord, at du skal opsige/sælge/fremudleje din danske bolig mens du bor faktisk og reelt i gæstelandet. Bor du i en almen lejebolig i Danmark, kan du som regel ikke fremudleje din bolig, men skal opsige den helt.

4. Hvis din ægtefælle/partner ikke er rejst til gæstelandet sammen med dig, kan du inviterer vedkommende fra gæstelandet. Der kan ikke stilles formkrav til hvordan invitationen formelt skal se ud, så det kan du gøre med almindeligt brev, email, sms eller hvordan du nu ønsker at gøre det. Det kan også gøres på en officiel blanket, som udlændingemyndighederne i gæstelandet har. Bruger man den officielle blanket til formålet, skal felter med * IKKE udfyldes. Det anbefales, at man i invitationen på et synligt sted, gør opmærksom på, at der inviteres i medfør af artikel 5 i direktivet. Vedlæg original vielsesattest, samt fotokopi af lejekontrakt og huslejekvittering for boligen i gæstelandet, samt fotokopi af din og ægtefællens fødselsattester, navneattester eller dåbsattester (alt efter hvad I har hver især).

5. Visum kan KUN nægtes hvis jeres ægteskab er proforma, adressen i gæstelandet er proforma, eller en af jer udgør en reel, individuel og faktisk fare for nationens sikkerhed, sundhed eller orden. Listen er udtømmende, og derfor kan enhver anden begrundelse for nægtelse af visum ikke bruges. I henhold til en vejledning fra EU-Kommissionen, er en sagsbehandlingstid udover 4 uger “uacceptabel”. Visum må ikke være pålagt gebyr. Der må IKKE stilles økonomiske betingelser i forbindelse med visum efter EU-retten.

6. Din ægtefælle skal kun søge om et visum, hvis vedkommende er visumpligtig. Det er vedkommendes statsborgerskab, der er afgørende for, om han/hun er visumpligtig eller ej, ikke hvilket land personen opholder sig i.

7. Visum søges på gæstelandets ambasasde i det land, hvor din ægtefælle opholder sig i. Det vil sige, at hvis du bor i Sverige, skal din ægtefælle søge om visum på en svensk ambassade og hvis du bor i Tyskland, på den tyske ambassade. Din ægtefælle skal medbringe din invitation og de i punkt 4 nævnte bilag samt din ægtefælles personlige papirer, heriblandt pas. Der skal ikke på dette tidspunkt medbringes flyreservation/billet. Den skal først vises ved afhentning af visum.

8. Personen kommer op til dig. Her skal jeres forhold “konsolideres”, som Domstolen udtrykker det i en afgørelse. Domstolen har ikke uddybet nærmere, hvad der ligger i det ord, hverken indholdsmæssigt eller tidsmæssigt. Så det bliver en individuel vurdering. Hvis det er planen, at ægtefællen skal blive i gæstelandet i mere end 3 måneder, skal vedkommende søge om enten et EU-opholdskort eller om opholdstilladelse efter det pågældende lands nationale regler. For ikke at gøre denne beskrivelse alt for langhåret, er de nationale regler i gæstelandet holdt ude. I Sverige søges opholdskortet på Migrationsverkets Tilståndsenhet, og i Tyskland på Ausländerbehörde. Personen har ret til at forblive i gæstelandet under hele sagsbehandlingen, også selvom en eventuel visum udløber i mellemtiden.

9. Du har som unionsborger til enhver tid ret til at krydse landegrænser indenfor EU for at passe arbejde eller studier. Den samme ret har din ægtefælle ikke. Din ægtefælle har ret til, men ikke pligt til, at modtage sprogundervisning i det sprog, der tales i gæstelandet, samt ret til at søge og tage imod tilbud om job fra første dag vedkommende er ankommet, men er begrænset til gæstelandets geografiske område. Det samme princip gælder ved returrejsen til Danmark. Her er din ægtefælle “låst” til Danmark for så vidt gælder adgangen til sprogundervisning og arbejde.

10. Du skal som absolut minimum bo i gæstelandet i 3 måneder. I praksis må du dog nok belave dig på mindst 6 måneder. Her kan der nemlig være stor forskel på juraen og virkelighedens verden. Udover at forholdet skal være “konsolideret” i gæstelandet, findes der ikke nogen tidsmæssige krav til, hvor længe din ægtefælle skal opholde sig der sammen med dig. Mange misforstår desværre reglerne og tror at de skal bo der sammen i mindst 3 måneder. Det er dog en forkert tolkning. Når du har boet der i mindst 3-6 måneder og din ægtefælle enten er flyttet med dig til gæstelandet, eller er kommet op på et visumbesøg senere, kan I på et hvilket som helst tidspunkt herefter vælge at flytte tilbage til Danmark igen. I kan også vælge at blive i gæstelandet for altid eller indtil din ægtefælle har opnået statsborgerskab i gæstelandet. Det vælger I selv.

11. Vælger I at flytte tilbage til Danmark uden at ægtefællen har opnået statsborgerskab i gæstelandet, skal I kunne dokumenterer opholdet i gæstelandet så grundigt som muligt. Det vil sige, at I overfor SIRI i Danmark skal kunne fremvise kontoudtog fra pengeinstitut, lejekontrakt/skøde, kvitteringer for betalt husleje, licens, diverse forbrugsafgifter, vielsesattest, ægtefællens pas, og hvad I ellers har fra jeres ophold i gæstelandet. I skal flytte tilbage til Danmark sammen. I kan flytte tilbage til Danmark på tre forskellige måder, og det er op til jer hvilken en af dem, I vil benytte:

a) Søg fra gæstelandet og bliv der til I får svar fra SIRI i Danmark

b) Søg fra gæstelandet, og flyt til Danmark under sagsbehandlingen. Husk at meddele SIRI om de nye adresse.

c) Flyt først, spørg bagefter.

12. Uanset hvilket land der søges opholdskort i, skal der søges senest 3 måneder efter ankomst og myndighederne har en frist på max. 6 måneder til at sagsbehandle ansøgningen. Sidstnævnte frist regnes fra den dato selve ansøgningen er leveret til myndighederne, ikke fra sagen er fuldt oplyst. Man kan altid eftersende dokumenter, f.eks. lønsedler, men det anbefales, at al dokumentation leveres samlet. En afgørelse fra EU-Domstolen fra 2018 slog fast, at dels er kravet om max. 6 måneder ufravigeligt, dels skal der være taget en afgørelse, afgørelsen skal være forkyndt for ansøgeren og – ved positivt svar – skal ansøgeren stå med opholdskortet i hånden indenfor nævnte frist.
13. Ved tilbagevenden til Danmark, skal du altid huske at meddele dette til folkeregistret indenfor den frist, som er lovbestemt herom. Din ægtefælle kan først blive bopælsregistreret, når vedkommende har modtaget sit opholdskort.

14. Din ægtefælle har mulighed for at få et særligt sundhedskort mens der ventes på et dansk EU-opholdskort. Dette søges gennem Udbetaling Danmark.

15. Når man benytter sig af EU-reglerne om fri bevægelighed, herunder til at opnå familiesammenføring, bortfalder 24 års reglen, integrationskravene, bankgarantien, gebyrerne, det bagudrettede og fremadrettede selvforsørgelseskrav og boligkravet om størrelse og indretning helt. Det gælder både, når man flytter til gæstelandet, og når man flytter hjem igen.

16. Blanketten til et dansk EU-opholdskort til den udenlandske ægtefælle hedder OD2/A og ligger på nyidanmark.dk. For børn hedder den OD2/B.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar