Fleksjob/ ledighedsydelse

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 23.04.2021 20:35:58

Hej . Min kone har eu opholdstilladelse. Jeg er fleksjobber og er i arbejde. Hvis nu jeg bliver fyret og får ledighedsydelse er det så ydelser jeg må modtage? Eller vil min kone så miste sin opholdstilladelse? Eller kan det give problemer når hun skal søge om permanent opholdstilladelse om 4 år .
Vh Carsten

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af skaanebo » 23.04.2021 20:49:07

Som dansker er der ikke nogen ydelser, du ikke må modtage. Det kan alene være din kone, som ikke må modtage visse ydelser – men det afhænger af, hvad for en type opholdskort hun har, og hvordan hun har fået det.

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 23.04.2021 21:05:52

Tak får hurtigt svar skannebo 8). Det hedder opholdsret efter EU reglerne på baggrund af familiesammenføring med en dansk statsborger. Der står også type K opholdskort

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af skaanebo » 24.04.2021 06:15:46

Ja, men har hun fået det, fordi du har været arbejdstager i et andet EU-land, eller har du været person med tilstrækkelige midler, studerende eller pensionist?

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 24.04.2021 13:44:34

Vi flyttede til Tyskland og jeg fortsatte med mit fleksjob i Danmark og kørte frem og tilbage. Senere flyttede vi til Danmark igen og er stadig i samme fleksjob.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af skaanebo » 24.04.2021 18:49:20

Når du var grænsegænger, betyder det, at du anses som "person med tilstrækkelige midler". Det betyder, at din kone ikke på noget tidspunkt vil kunne søge om nogen form for socialhjælp, idet du har garanteret, at du kan forsørge hende (deraf udtrykket "tilstrækkelige midler").

Derimod kan du godt selv søge om socialhjælp, men altså ikke din kone.

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 24.04.2021 19:22:23

Fantastisk at der findes folk som dig der gider hjælpe andre når de ikke forstår reglerne eller er i tvivl. Tusind tak skannebo 8)
Et sidste spørgsmål hvis jeg senere engang modtager socialhjælp vil det så give problemer for min kone når hun skal søge permanent opholdstilladelse om 4 år

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af skaanebo » 25.04.2021 07:56:11

Din kone skal dokumentere, hvad hun har levet af igennem alle 5 år. Så længe hun kan det, og så længe hendes økonomi ikke hviler på socialhjælp, burde det ikke være et problem.

Men det stiller sig unægteligt noget uheldigt, hvis din kone slet ikke har nogen indkomst, og hun alene forsørges af dig, især hvis din indtægt så består af socialhjælp.

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 25.04.2021 11:37:46

Ok . Det lyder til det er bedst jeg undgår social hjælp. Og at kone også har arbejde det meste af tiden. Kan hun miste det eu opholdskort hun har nu og gælder 5 år . Hvis jeg modtager socialhjælp

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af skaanebo » 25.04.2021 12:59:30

Det er som sagt din kone, som ikke må få socialhjælp, ikke dig.

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 25.04.2021 15:17:54

Super så er der ingen problemer. Tusind tak for alle svar. Vh Carsten 8)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af mh1 » 25.04.2021 16:51:58

Hvis din kone har arbejde, kan du næppe få hjælp i form af kontanthjælp, men du vil kunne modtage ledighedsydelse hvis du bliver sagt op, og det burde ikke have nogen indflydelse på din kones opholdsret.

Hvis grunden til at du spørger er, at du er i et midlertidigt flexjob, så bliver du ikke automatisk arbejdsløs efter de 5 år, men kommunen skal vurdere, om du stadig kan flexjobbe, og i givet fald give dig en permanent bevilling.

Tjek her: https://ec.europa.eu/social/main.jsp?ca ... ageId=4493
og:
https://www.fleksjobbernetvaerket.dk/opsigelse/
mh
Rådgiver for ÆUG

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 25.04.2021 17:42:12

Tak for svar mh. Min kone har ikke arbejde nu. Jeg har et midlertidigt fleksjob. Men på mit arbejde bliver der størrer og størrer arbejdspres og det har givet meget dårlig stemning. Har snakket med chefen som ikke mener der er noget galt. Og nævnte at måske skulle der nedskæringer til på arbejdspladsen. Har snakket med min jobkonsulent ved kommunen som siger jeg kommer på ledighedsydelse hvis jeg bliver fyret eller opsiger jobbet.

Mit spørgsmål er. Hvis jeg kommer på ledighedsydelse vil min kone så miste det eu opholdskort hun har nu. Eller vil hun senere ikke kunne få permanent opholdstilladelse .

Vh Carsten

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af skaanebo » 25.04.2021 18:18:38

Det er som sagt ikke et problem, at du kommer på ledighedsydelse eller en anden form for socialhjælp, men kan to personer leve af det?

Og din kone vil vel også gerne bidrage til jeres fælles økonomi?

Carsten K
Indlæg: 38
Tilmeldt: 25.03.2018 21:15:25

Re: Fleksjob/ ledighedsydelse

Indlæg af Carsten K » 25.04.2021 18:36:30

Tusind tak for svar skannebo og mh.

Heldigvis har vi ingen gæld. Så tror vi kan klare den på ledighedsydelse indtil jeg fandt et nyt fleksjob.

Min kone ville så gerne have et fuldtidsjob så hun kunne hjælpe økonomisk. Men lige nu har hun kun vikar jobs engang imellem.

Når vi må begge igang med ansøgningerne så skal det nok lykkes.

God søndag 8)

Besvar