Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
lajonas41
Indlæg: 13
Tilmeldt: 25.04.2019 08:58:39

Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af lajonas41 » 15.02.2021 21:46:20

Hej med jer - håber I kan hjælpe.

Jeg har været gift med en sydkoreansk kvinde siden marts sidste år, og har boet i Malmö i en fremlejet lejlighed siden d. 12. september mhp. at få ophold i Danmark sammen med hende efter EU-reglerne i 2021. Det var oprindeligt planen, at hun skulle have været her sammen med mig, i det omfang det var muligt, men vi blev adskilt pga. corona pandemien i foråret, og hun fik herefter mulighed for at starte på en kortvarig uddannelse i Sydkorea fra i sommer af, og det har ikke været muligt for hende at besøge mig. Jeg flyttede derfor alene til Malmö i efteråret. Hun bliver snart færdig med uddannelsen, og det er planen, at hun kommer, og bor sammen med mig fra begyndelsen af april. Vi har været sammen siden 2017, og har i løbet af den periode været sammen i Danmark i et år, hvor hun havde ophold via et working holiday visum.

Hun har ikke boet sammen med mig i den periode, hvor jeg har boet i Sverige, og jeg ved, at det er et krav, for at vi kan få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne. Jeg er dog uklar på, hvor lang tid vi skal være sammen her i Sverige, og hvad der specifikt menes med at "udøve familieliv", samt hvordan vi skal kunne dokumentere dette. Hun kan jo umiddelbart maksimalt være i Sverige i tre måneder, og med de nuværende coronarestriktioner er jeg faktisk usikker på, om hun overhovedet vil kunne rejse ind sammen med mig i Danmark mhp. at aflevere en ansøgning om familiesammenføring og vende tilbage til Danmark i samme ombæring. Vi er meget nedslidte af alt det her adskillelse, så udsigten til at skulle vente indtil hun igen får mulighed for at få et tre måneders visum til EU eller lignende, har jeg det svært med at skulle forholde mig til, må jeg sige.

Da jeg gik i gang med det her projekt, orienterede jeg mig blandt andet efter den FAQ, der er her på siden. Der står, at man ikke behøver at bo sammen, men at det er nødvendigt, at ægtefællen når at slutte sig til én, før man flytter tilbage til Danmark. Kombineret med, at det primære lader til at være, at jeg kan demonstrere et faktisk og reelt ophold for min tid her i Sverige, har jeg ikke tænkt så meget på kravet om, at vi skal have levet her sammen. Vi indsendte en ansøgning om opholdstilladelse til hende i Sverige i december mhp. at kunne vente her sammen på en afgørelse af EU-ansøgningen i Danmark, men deres sagsbehandlingstid er nu på 13-16 måneder - dvs. helt urealistisk at forlade sig på til noget umiddelbart.

Er der en af jer, der kan hjælpe med at afklare, hvad vi skal leve op til på dette område?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af mh1 » 18.02.2021 10:35:58

Har I søgt om opholdstilladelse efter svenske regler, og i givet fald hvorfor? Så vidt jeg kan se behøver sydkoreanere ikke visum for at komme ind i Sverige, og heller ikke til Danmark.

Hvis du som dansker bor i Sverige og din ægtefælle kommer for at bo sammen med dig kan I for den sags skyld blive boende i Sverige lige så længe I ønsker, ved brug af EU-reglerne.

Når hun er kommet, søger I om et svensk EU-opholdskort til hende, og efter en måneds tid søger I om forhåndsgodkendelse til et dansk EU-opholdskort. I kan derpå enten vente på at godkendelsen kommer, og så flytte til DK sammen, eller I kan flytte inden, hvis coronarestriktionerne ikke spænder ben. De ændres jo med kort varsel, så det er ikke muligt at vide nu.
mh
Rådgiver for ÆUG

lajonas41
Indlæg: 13
Tilmeldt: 25.04.2019 08:58:39

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af lajonas41 » 28.02.2021 15:43:43

Hej mh

Mange tak for svaret. Har været så optaget på det seneste, at jeg har glemt at tjekke for svar.

Ja, vi havde søgt efter de svenske regler tilbage i december, da det var det eneste, vi kunne på det tidspunkt. Jeg har været i kontakt med SIRI nogle gange i de seneste uger, og på baggrund af de samtaler, har planen så været at etablere og dokumentere familieliv her i Sverige, og efterfølgende vende tilbage og ansøge om ophold efter EU-reglerne. Hvis jeg flytter min adresse tilbage til Danmark først, så kan min hustru komme ind i Danmark sammen med mig selv med de nuværende coronaregler mhp. at søge i Danmark efter indrejsen. Det bliver en smule kringlet, men det har været min ide i forhold til at nå det indenfor de 3 måneder, hun kan få på sit visum, og både SIRI og politiet har bekræftet, at vi godt kan gøre det sådan indenfor det nuværende coronaregelsæt.

Men ja, god pointe med at overveje at søge efter EU-reglerne i Sverige også, da det vil give os noget mere tid. Ved ikke, hvorfor jeg ikke havde tænkt på det. Tænker du, at vi kun skal søge mhp. at få et midlertidigt visa til hende i Sverige på baggrund af ansøgningen eller hvordan? Fordi hvis vi skal kunne få et reelt ophold til hende her, så skal vi vel også kunne dokumentere familieliv osv. først, og dermed skal vi vel også vente lidt tid med at ansøge i Sverige?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af mh1 » 01.03.2021 12:09:35

Når du bor i Sverige er du EU-borger. Hvis du flytter tilbage til DK FØR din ægtefælle kommer, MISTER du din status som EU-borger og I skal søge efter de danske regler med alt hvad det indebærer af krav om sikkerhedsstillelse på over 100.000 kr., sprogkrav, bolig mm.

I og med at din ægtefælle IKKE BEHØVER VISUM til Sverige, kan hun rejse til Sverige mens du bor der, og så kan I simpelt hen gå hen og søge om et EU-opholdskort til hende. Det kræver KUN at hun har sit pas, jeres vielsesattest og bevis for at du enten er arbedstager i Sverige eller på anden måde er i stand til at forsørge jer, og bevis for at hun er dækket af sygesikring.

Hun opholder sig lovligt i Sverige som ægtefælle til en EU-borger, og kan blive så længe det vil tage at få opholdskortet, hvis I skulle ønske det. ELLER I kan gemme kvitteringen for ansøgningen og tage til DK, når det passer ind i jeres planlægning. Vel ankommet til DK og med dig tilmeldt folkeregisteret går I hen og søger om dansk EU-opholdskort. Din ægtefælle behøver stadig ikke noget visum, da hun som ægtefælle til en EU-borger har præcis samme ret som du til ophold.

Find vejledningen her og print den ud. Der er også vejledning til hvordan du skal gøre når I vil flytte tilbage til DK:
https://www.aegteskabudengraenser.dk/fa ... eureglerne
mh
Rådgiver for ÆUG

lajonas41
Indlæg: 13
Tilmeldt: 25.04.2019 08:58:39

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af lajonas41 » 03.03.2021 21:26:56

Hej igen

Nej, det med at flytte tilbage til Danmark uden hende, har jeg ingen planer om :) Men det er nyt for mig, at hun uden videre har ret til at være i Sverige på ubestemt tid sammen med mig. Jeg troede, at det ville kræve en ansøgning på lige fod med den kæmpe variant, de skal have hos SIRI, når vi vil vende tilbage til Danmark igen.

Men det lyder som en særdeles simpel proces med at søge EU-opholdskort i Sverige. Det skal vi i hvert fald helt have kigget nærmere på, så mange tak for forslaget!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af mh1 » 05.03.2021 08:30:49

mh
Rådgiver for ÆUG

bokke
Indlæg: 21
Tilmeldt: 09.12.2019 13:03:28

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af bokke » 17.03.2021 19:27:10

"forhåndsgodkendelse til et dansk EU-opholdskort"

øhhh hvad er det ???

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ophold og udøvelse af familieliv i det andet EU land

Indlæg af skaanebo » 18.03.2021 07:46:04

Det er, når man søger på forhånd fra det andet EU-land, inden man faktisk er flyttet til Danmark. Det er en mulighed parallelt med "Coming Home"-praksissen for ansøgninger efter danske regler.

Altså, man søger fx efter 2-3 måneders ophold i Sverige, men man bliver boende i Sverige, indtil man har fået svar på sin ansøgning. Det kan anbefales at gøre det på den måde, hvis man er usikker på, om man faktisk opfylder betingelserne for at gøre brug af EU-reglerne, eller hvis man af praktiske årsager gerne vil vente med at flytte og samtidig kunne udstyres med sundhedskort og skattepapirer fra dag 1, man flytter til Danmark.

Besvar