Økonomiske forhold for FS (EU regler) I Sverige

[jlgsy94]

Hej igen!

Da i har været en super hjælp (speciel tak til skaanebo), så har jeg lige et par spørgsmål mht. økonomi og FS efter EU regler (Sverige).

Jeg har været i kontakt med Øresund direkt, og de har informeret mig om at vi vil være berettiget til Föräldrapenning, Barnbidrag og muligvis Bostadsbidrag (kommer an på husleje og min/vores løn). Vi vil blive ligestillet med andre borgere i Sverige, da vi vil være social sikret i landet.

Jeg har så brugt Provberäkning på Socialstyrelsen's hjemmeside for at få en bedre idé om hvordan økonomien vil se ud i forhold til vores ansøgning;

sverige1.png (113.8 KiB) Vist 4526 gange

Familie forhold;

2 voksne
1 barn (3 år)
1 barn (5 år)
1 barn (8 år)

Vi skal have 14,570SEK til rådighed hver måned (efter riksnormen)

Indtægt (efter skat);

Løn: 12,000 (dette er en hypotetisk sum, idet jeg satser på at finde butiskarbejde eller ligende, og ved endu ikke hvad en gennemsnits løn er)
Föräldrapenning: 7,500 (Jeg har kan inkluderet 1 barn. Ved ikke om man kan modtage Föräldrapenning for flere børn?)
Barnbidrag: 4,480 (3 børn inklusivt stor familie tillæg)
Bostadsbidrag: 2,300 (igen dette er en hypotetisk sum, da det selfølgelig kommer an på hvor stor den egentlige husleje er)
Övrigt: 10,823 (dette ville komme ud af vores opsparing som, når vi tager afsted i September 2019, ville være svarende til omkring 129,876 SEK. 129,876 delt over 12 måneder = 10,823)

Total indtægt: 37,103SEK

Udgifter;

Husleje: 6,500 (hypotetisk sum, vi har fastslået at vi vil finde en bolig udenfor centrale Malmø, måske Lund)
Hushållsel: 3,000
Fackföreningsavgift: 135

Total udgift: 9,635SEK

Vi vil så have 27,468SEK til rådighed hver måned, hvis vi bruger disse berigninger. (25,168SEK hvis vi ikke er berettiget til Bostadsbidrag pga. vores opsparing). Ifølge dette ville vores rådigheds beløb være 12,663SEK (uden bostadsbidrag) højere end det niveau som ville havde givet os ret til försörjningsstöd.

Mine spørgsmål er;

1. Mht. til FS efter EU regler, så går jeg ud fra at Migrationsverket vil vuderer at vores økonomi vil være mere end tilstrækkeligt?

2. Ved FS efter svenske regler, der ved jeg at der er et bolig størrelse krav. Er der et ligende krav for FS efter EU regler?

På forhånd tak!

[skaanebo]

Din formue er ikke indkomst, så du kan ikke dividere din formue med 12 og dermed bruge din formue som en månedsindkomst.

Lund er bestemt ikke lettere at finde bolig i end Malmø. Begge er meget eftertragtede. Men se på omegnskommunerne, fx Burløv, Lomma, Staffanstorp, Vellinge, osv.

Og med tre børn skal I jo også have en bolig af en vis størrelse, så jeres husleje vil nok snarere være på mindst 7-8000 SEK om måneden. El-forbruget lyder dog højt sat.

1. Ja.

2. Nej.

Vær obs på, at alle disse offentlige ydelser ikke udbetales fra dag 1. Der skal først søges om dem, og de skal så bevilges. Så I kan ikke bare tage fra folkbokføringen på Skatteverket videre til Migrationsverket. I må afvente at få disse beløb bevilget først, førend der kan søges om opholdskort eller opholdstilladelse. Og her skal du så igen også være obs på, at så længe din ægtefælle ikke er folkeregistreret, så vil ydelserne formentlig være højere. Men når din ægtefælle så er folkeregistreret, så vil ydelserne blive lavere.

[jlgsy94]

Mange tak for svar Skaanebo!

Er disse kommuner også i let afstand til KBH med toget? Vi vil gerne være i stand til at besøge familien.

Ok, det er ikke fordi det lyder så slemt. Ups, jeg troede Hushållsel var el og mad, ikke kun el!

1. Super!

2. Super!

Ja jeg var godt klar over, at jeg skal søge om ydelserne. Det dér med min forlovet, kan det ikke blive betragtet som bedrageri på en måde? Han kommer jo med os på samme tidspunkt, og skal også bo sammen med os. Ender det så ikke i, at man skal tilbagebetale nogle penge?

Hvor lang tid er et sådan sagsbehandlingstid gennemsnitligt? 8-10 uger eller meget længere? Jeg går ud fra, at dette kan være forskelligt fra kommune til kommune?

[skaanebo]

Der er jernbanestationer i fx Burlöv, åkarp, hjärup, Stångby, osv.

Nej, el i sig selv vil nok koste 500-800 kr. om måneden alt efter forbrug.

Spørgsmål til ydelser kan du stille til försäkringskassan. Der kan være forskel på beregningerne alt efter, om din mand er folkeregistreret på adressen eller ej.

[jlgsy94]

Tak for svar!

El er da ihvertfald væsentlig billiger end det er her i Guernsey. Jeg betaler £200 om måneden

Ok det er godt at høre.

Igen rigtig mange tak for hjælpen!

[Weygan]

Må jeg bruge denne anledning og tråd til at få lidt vejledning, og spørge om mit regnestykke er rigtigt jf. billede A eller B., da jeg har brugt rigtig mange dage på at spekulerer, udregne osv. efter at jeg har fundet ud af, at en andens indkomst, næsten tilsvarende min, betragtes som være fattig/lavt lønnet i Sverige. Hvor meget over SKAL man ligge i beregneren, for med absolut sikkerhed at kunne blive betragtet som person med tilstrækkelige midler jf. EU-reglerne?

Lön er udfyldt som absolut mindstebeløb udbetalt efter skat, med den nuværende daglige valutakurs 05-03-2018. Dansk beløb er 20.500 DKK. Det beløb kan dog være højere med op til et par tusinde, da jeg har mulighed for supplere med overarbejde.

Hvad de 20.500 er værd i SEK kan jo ændre sig lidt, alt efter den daglige kurs.

Der står desuden følgende på hjemmesiden:

Riksnormen innehåller kostnader för
livsmedel
kläder och skor
fritid och lek
hygien
barn- och ungdomsförsäkring
förbrukningsvaror
dagstidning
telefon
TV-avgift.


A.
hushållsel
- 200 SEK til TV-afgift (license)
- 154 SEK telefonregning
Arbetsresor
- 4612 SEK Øresundsbroen
- 2046 SEK Benzin
Fackföreningsavgift och avgift för arbetslöshetskassa
- 1416 SEK[/quote]

B.
hushållsel
- alt inklusiv i huslejen
Arbetsresor
- 4612 SEK Øresundsbroen
- 2046 SEK Benzin
Fackföreningsavgift och avgift för arbetslöshetskassa
- 1416 SEK
[/quote]


Ud over ovenstående i begge eksempler har jeg et beløb på lidt over 100.000 DKK på min bankkonto.

2. Hvilken af ovenstående to udregninger er den, som jeg skal indrette mig efter; A eller B?
3. Jeg bekymrer mit desværre tit unødigt; men kan jeg være rolig eller har jeg grund til at gå være nervøs for, at jeg ikke opfylder kravet om tilstrækkelige midler efter EU-reglerne, baseret på ovenstående? Mit mål er at rejse videre til Danmark, så hurtigt som det er muligt. Dog vil jeg bo i Sverige indtil jeg får det godkendt i danmark - og søger i begge lande næsten samtidig.
4. Når jeg søger i begge lande samtidig, kan det få nogen negativ konsekvens, hvis Danmark når at godkende før Sverige? Eller er det fuldkommen lige meget?
5. Da dagskursen kan ændre sig (til/imod min fordel), hvis blot jeg stadig ligger over grænsen i beregneren, selv med blot få svenske kronor (100, 500 eller 1000), kan man så være sikker på at opfylde kravet?
6. Et fitness medlemskab ville styrke min dokumentation for ophold i Sverige, samt at jeg også ville bruge det. Men ud fra ovenstående, burde det så undlades for at spare udgiften. Jeg kan træne gratis på arbejdspladsen i DK. Eller er det klogest at få med for dokumentationens skyld? Pris i Sverige er 199 SEK om måneden.

På forhånd, endnu en gang tak for svar. Det er som de andre gange meget værdsat, og jeg prøver ihærdigt på at få styr på alt frem til August/September, hvor ansøgningen påbegynder!

[skaanebo]

Du har misforstået betegnelsen hushållsel. Det betyder elektricitet til husholdning. Det er kun din el-regning, der skal stå her. Din hemförsäkring lyder da også til at være usædvanlig dyr. Så det er B, der gælder.

[Weygan]

Nå for søren. Ja, el er der intet af, da det er inkluderet i huslejen.

"B" - ok, det var da en bedre nyhed. Det stiller mig da lidt bedre end "A".

1.
Godt at høre hemforsikringen er for dyr, da jeg ikke har tegnet det endnu. Det er blot et hypotetisk beløb, indsat indtil jeg får det tegnet. Jeg har dog regnet en mulig BILFORSIKRING med, er det forkert?

2.
Forstår jeg det rigtigt eller forkert så, hvis jeg siger at jeg godt kan opfylde kravet til at være person med tilstrækkelige midler, når jeg tager udgangspunkt i billede "B" hvor jeg ikke medregner: telefon, fitness medlemsskab og TV-avgift som en udgift (de må tælle med i rådighedsbeløbet for risikonormen?).

3.
Er beløbet, som man ligger over grænsen med, for rådighedsbeløbet, ligegyldigt, så længe man bare ligger over? Om det er 10 kr, 100 kr, 500 kr, 1000 kr.. Så skulle man være sikker efter EU-reglerne?

Jeg beklager hvis spørgsmålene virker ligegyldige eller dumme. Jeg har bare ikke andre steder at spørge :/

[skaanebo]

Bilforsikring burde vel høre under transportudgifter. Jeg ville ikke bekymre mig om noget.

[Weygan]

Med den erfaring du har inden for emnet, og den gode vejledning, vil jeg gøre et forsøg på at forholde mig rolig som du siger, og ikke bekymre mig for meget.. og håbe på, at alt går godt, når vi snart skal til at ansøge. Tak igen fordi du er her!

[Weygan]

Et spørgsmål, jeg ikke har tænkt på før.. spontant i dag ved nogle udregninger.

Vedr. risikonormen her i Sverige jvf. beregneren. Når man bor som inneboende, så betragtes man er vel blot for sammanboende (med vuxen), som værende 2 personer, altså værende kun én selv og sin ægtefælle og kun ens egen lejekontrakt og personlige udgifter.

Da vi bor som inneboende, bor vi jo selvfølgelig på samme adresse som udlejer. Det er vel fuldkommen lige meget med vedkommende man bor hos som inneboende i beregning af risikonormen. Han skal ikke tages højde for i beregningerne, er det ikke korrekt?

[skaanebo]

Ja, den person I bor sammen med og lejer en del af boligen af, vil aldrig kunne være ansvarlig for at brødføde jer, sådan som man er, når man er samboere. Så den person og hans/hendes økonomi er uvedkommende.

[Weygan]

Perfekt. Godt. Tak for det