Side 1 af 2
Min datters lykke
: 18.08.2008 15:35:27
af Håbet
Hej
Vi er i den spæde start på et forhåbentlig dejligt liv i Danmark. Jeg vil på min datters vegne prøve at finde vej i denne jungle, derfor dette indlæg i dette forum, hvor jeg håber der er nogle gode råd.
Først situationen. Min datter (22 år) rejste i nov. 2007 til Tenerife for at arbejde som guide (ansat af dansk rejsebureau), hvor hun efter ca. 1 mdr. traf den dejligst argentinske kok (24 år), som havde arbejdet på Tenerife i 4 år. Hun skulle skifte destination og rejste til Malta i maj 2008, hvor hendes argentiner rejste med og arbejder pt. som bartender på Malta. Det er så meningen at de skal til Tenerife igen fra nov. 2008 til maj 2009, og derefter skal min datter hjem til DK for at få sin uddannelse.
Jeg har været ved at undersøge, hvordan man forholder sig når man skal have opholds- og arbejdstilladelse i DK som argentiner. OG jeg må nok sige man bliver flov over sit land, allerede inden man kommer igang og finder den metode/måde man vil/kan bruge, ja, så har jeg næsten opgivet, hvis det altså bare ikke lige drejede sig om min datters lykke.
Jeg håber at der er nogen, der kan give mig et godt råd. Er det stort set umuligt for dette par eller er der håb og sidst men ikke mindst på hvilken måde?
Mange håbefulde hilsner
fra en fortvivlet mor
: 18.08.2008 16:25:34
af SraPacheco
Hej!
Altså umuligt er det jo ikke - men der er rigtig meget at sætte sig ind i.
Først og fremmest er det relevant at se på, om din datter arbejder for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver?? Hvis hun arbejder for en spansk arbejdsgiver på Tenerife (eller evt. kan tage nogle ugers arbejde for en spansk arbejdsgiver på Tenerife) inden hjemkomsten til Danmark, så kan de søge familiesammenføring efter EU-reglerne og skal blot være gift eller kunne bevise at de har boet sammen i mindst 1½ år.
For at kunne søge efter de danske nationale regler skal de også være gift eller have været samboende i mindst 18 måneder. Herudover skal den yngste af dem være fyldt 23½ år når de søger og de vil først få opholdstilladelsen fra den yngste af dem er fyldt 24.
Så længe din datter er under 28, skal de desuden bevise at have større samlet tilknytning til Danmark end til Argentina, og det kan jo måske nok blive problematisk i dette tilfælde, da hun har boet så længe i udlandet)
Desuden må din datter ikke have modtaget kontanthjælp i 12 måneder inden de søger (ikke noget problem når hun har arbejdet i udlandet), hun skal råde over en bolig på min. 20 m2 pr. 2 personer/1 vær. pr. 2 personer. Og så skal der stilles bankgaranti.
I løbet af 2009 er der desuden udsigt til at der vil blive indført en indvandringstest som indebærer at udlændinge der skal familiesammenføres til Danmark skal bestå eksamen i dansk sprog og dansk kultur og samfundsforhold. (Brugerbetalt selvfølgelig!!

) Så det bliver altså ikke nemmere.
Som jeg ser det vil den nemmeste måde for din datter og hendes kæreste at få en fremtid i Danmark sammen være at de gifter sig, din datter tager nogle ugers arbejde for en spansk arbejdsgiver inden hjemrejsen (hvis det er et dansk firma hun arbejder for i øjeblikket). Hun skal selvfølgelig gemmen ansættelseskontrakt og lønsedler til dokumentation. Hun sørger så for at have job/uddannelse at vende hjem til i Danmark, og så er det hendes ret som EU borger at få sin ægtefælle med sig hjem.
Og ja, du har helt ret - man bliver nogle gange flov over at være dansker når man begynder at sætte sig ind i lovgivningen på det her område og ser hvordan udlændinge (og deres danske ægtefæller) bliver behandlet i Danmark.
Held og lykke med det.
: 18.08.2008 16:28:33
af fundiver199
Allerførst vil jeg sige, at der skam er masse af håb og muligheder, så fortvivl ikke.
Problemet er, at din datter kun er 22 år gammel. Og derfor kan hendes kæreste ikke få familiesammenføring med hende i Danmark efter de nationale danske regler. Den side af sagen ligger helt fast. En sådan familiesammenføring vil de først kunne få, når din datter fylder 24 år.
Hvis de ikke har tålmodighed til at vente på det, så vil det nemmeste umiddelbart være, at din datter benytter sig af de rettigheder, hun har som EU-borger. Disse rettigheder betyder, at hun kan bosætte sig hvor som helst i EU, hvis hun arbejder eller studerer. Og hun kan også tage sin mand med sig (de er nødt til at blive gift) uden nærmere betingelser. Når hun så har boet i et andet EU-land, kan hun også vende tilbage til Danmark efter de samme regler.
Nu skriver du, at hun er ansat af en dansk rejseselskab, men arbejder i Sydeuropa som guide. 10.000 kroners spørgsmålet er så, om hun dermed anses for at være udstationeret af en dansk arbejdsgiver eller om hun anses for at arbejde i udlandet. Det kommer nok bl.a. an på, hvad der står i hendes kontrakt, og jeg ved det simpelthen ikke.
Men for at kunne vende tilbage til Danmark og tage sin mand med sig efter EU-reglerne, så skal hun have boet og arbejdet i udlandet og ikke have været udstationeret af en dansk arbejdsgiver. Så hvis hun ikke opfylder dette krav allerede, så er den nemmeste løsning nok, at hun finder et andet job på Kreta eller Malta eller hvor hun nu er. Og f.eks. bliver ansat på et lokalt hotel eller for et engelsk charterselskab. Bare ikke for et firma, hvor der står i kontrakten, at hun er ansat i Danmark.
Herudover skal hun så meddele det danske folkeregister, at hun er flyttet til Malta eller Kreta, eller hvor det nu er. Og så naturligvis finde sig en bolig dernede, som hun kan dokumentere med lejekontrakt og det hele. Ligeledes skal hun gemme ansættelseskontrakt, lønsedler og anden relevant dokumentation.
Når din datter så på den måde har haft bopæl og arbejdet på f.eks. Malta i et par uger (hvis hun da ikke opfylder alle kravene allerede), så har hun status som EU-borger, også hvis/når hun efterfølgende ønsker at flytte tilbage til Danmark. Og så er der ingen af de danske regler eller obstruktioner, som gælder overhovedet. Så gælder alene de ting, som du og hun kan læse i denne vejledning:
http://ec.europa.eu/youreurope/nav/da/c ... ing_da.pdf
Er din datter ikke allerede officielt ansat på Malta, og kan hun heller ikke let finde sig et job dernede, så kan hun også flytte til f.eks. Sverige og arbejde eller studere i enten Sverige eller Danmark. Og her vil hun også have ret til at tage sin mand med efter EU-reglerne. Arbejder hun i nogle få uger for en svensk arbejdsgiver, ja så kan de naturligvis også flytte til Danmark efter EU-reglerne, fuldstændig som hvis hun har arbejdet for en arbejdsgiver på Malta.
: 18.08.2008 16:42:56
af fundiver199
Nå vores svar krydsede hinanden. Vil bare lige tilføje, at det såkaldte "tilknytningskrav" næppe vil volde problemer i dette tilfælde, hvis parret skulle få lyst til at søge efter de danske regler, når pigen er fyldt 23½ år.
Tilknytningskravet administreres nemlig p.t. på den måde, at hver af de 2 parter får point på en skala fra 0 til 100%. Hvis pigen har levet det meste af sit liv i Danmark, så ligger hun automatisk på 100%. Og herefter kræves der ikke andet, end at hendes mand ligger på > 0%. Hvilket han vil gøre allerede det øjeblik, at han har været på ferie i Danmark.
Ovenstående kan man ikke læse på Ny i Danmarks hjemmeside, men det er, hvad ÆUG har fået oplyst på et møde i Udlændingeservice. Også på dette punkt lader det således til, at myndighederne ikke er specielt gode til at oplyse folk om, hvad den faktiske retstilstand er.
: 18.08.2008 19:22:51
af Håbet
Tusind tak for jeres hurtige svar.
Jeg har nu fået bekræftet at jeg havde forstået min søgen efter mulighederne korrekt.
Så vi må nok gå efter enten eu-reglen eller gennem et arbejde(hvilket kræver en del pres fra en arbejdsgiver) for af få OT.
Har jeg forstået rigtigt at såfremt de ikke gifter sig men dokumentere at de har boet sammen i de 18 mdr. så regnes det for det samme? Jeg mener at have læst at et stykke papir påskrevet at de har boet sammen på adressen etellerandet underskrevet af eksempelvis arbejdsgiver/chef kan godkendes?
Endnu engang tak for jeres meget hurtige forståelige svar.
KH
Mette
: 18.08.2008 20:10:30
af Håbet
Hej igen
der dukker jo hele tiden nye spørgsmål op. Jeg håber nogen kan hjælpe med endnu et.
Jeg har lige fundet udaf af min datters ansættelse for øjeblikket er maltesisk, så det vi bør gøre nu er at melde flytning til folkeregisteret.
Men så er spørgsmålet om retten som eu-borger efter at have arbejdet og boet i et andet eu-land gælder, hvis man efterfølgende rejser til et andet eu-land for at arbejde (udstationeret på Tenerife af en dansk arbejdsgiver)?
KH
Mette
: 18.08.2008 21:47:20
af fundiver199
Det lyder som et godt råd at bruge den gratis spørgeservice. Umiddelbart vil jeg dog tro, at det ikke kan være noget problem, at de lægger vejen fordi et andet EU-land end Danmark, og der arbejder for en dansk arbejdsgiver, før de flytter til Danmark.
Hele formålet med reglerne er jo netop, at man skal kunne bevæge sig frit rundt og arbejde for en hvilken som helst arbejdsgiver hvorsomhelst i EU uden forhindringer af nogensomhelst art. Man skal bare lige ind under reglerne først for overhovedet at kunne bruge dem. Og det kommer din datter så nu ved at melde flytning til Folkeregisteret.
: 19.08.2008 10:11:10
af Selda
fundiver199- Jeg har søgt efter de danske regler pr. d. 1/8-08, Vi opfylder alle kravene men er meget i tvivl om tilknytningskrav.
Nu læser jeg lige din indlæg og det lyder super , men er det 100 % sikkert og hvordan skal man forholde sig til det.
I mit situuation er; bor i sverige sammen min ægtefælle i 10 måneder vi er gift og er begge 24 år. Jeg har boet idk i 12 år, i de 12 år har jeg gået i skole gymnasiet og til sidst fået mig en uddannelse. Er tilknytningskrav så ikke 100 %.
: 19.08.2008 16:05:54
af fundiver199
Hejfna og håbet: Ja det er naturligvis helt afgørende, om Tenerife er en del af EU eller ej. Og det er jeg faktisk ikke personligt klar over, om det er. Det må håbet lige sikre sig 100% er tilfældet.
Selda: Jeg kan ikke garantere jer noget, bl.a fordi tilknytningskravet er en "gummiparagraf", som er åben for al mulig fortolkning og hvor fortolkningen kan ændres uden varsel og uden at fortælle nogen udenfor US om det. Hvis du ikke "scorer" 100% men f.eks. kun 90% eller 80%, så kan I øge jeres chancer ved at øge din mands tilknytning til Danmark. F.eks. ved at han begynder at lære dansk, medens I stadig bor i Sverige.
Men I kan jo også bare bruge EU-reglerne, hvis du finder et svensk job og passer det i et par uger. Så slipper I for enhver bekymring omkring de danske regler.
: 19.08.2008 16:08:48
af fundiver199
Ser, at I allerede har søgt efter de nationale danske regler. Så er det jo bare at afvente svaret på den ansøgning, og bliver det "nej", så finder du ASAP et svensk job. Og 14 dage senere kan I så indlevere en ny ansøgning efter EU-reglerne.
: 19.08.2008 18:14:42
af Selda
Problemet er bare at jeg er på barsel nu, så må jeg vel ikke arbejde hvad?
Jeg er så nervøs, men lad os vente og se om hvad US kommer frem til.
EU-borger
: 20.08.2008 19:24:52
af Håbet
Hej
Er der nogen der ved om 3.lands statsborger kan søge eller automatisk betragtes som eu-statsborger efter lovligt ophold i eu og dermed frit kan rejse til f.eks. Danmark for at arbejde. Jeg synes jeg har set noget om 5 års lovligt ophold giver eu-statsborgerskab, er jeg helt galt på den?
Min datters kæreste har opholdt sig lovligt i eu siden 2004, så måske er der en vej der!
kh
håbet
: 20.08.2008 22:19:34
af skaanebo
Der er ikke som sådan noget, der hedder "EU-statsborgerskab" eftersom EU ikke er en stat, men man er EU-borger, hvis man har statsborgerskab i et EU-land og benytter sig af EU-retten til at arbejde i et andet EU-land end der, hvor man er statsborger.
Det, du refererer til, er sikkert et EU-opholdsbevis, som ganske rigtigt giver rettigheder til at bo og arbejde i et andet EU-land, når man har opholdt sig i et EU-land i 5 år. Danmark har dog en række berømte forbehold i forhold til EU, og derfor kan man ikke bruge et sådant opholdsbevis fra for eksempel Spanien til at få ophold i Danmark
Hej igen igen
: 21.08.2008 17:49:29
af Håbet
Min datter har lige skrevet at hendes argentiner har både argentinsk og engelsk statsborgerskab!! Hun skriver det er fordi hans mor er fra england, kan det evt. gøre det lettere for dem.
kh
håbet
: 21.08.2008 17:55:12
af skaanebo
Ja, som englænder kan man frit bosætte sig i Danmark, når blot man kan forsørge sig selv - tillykke med det!