Fra Grækenland til Sverige
: 06.03.2017 10:48:13
Hej alle sammen,
Først og fremmest tak for dette fantastiske forum, der har lettet så meget i vores process indtil videre.
Jeg er 22 år, dansk statsborger og født og opvokset i Danmark. Jeg er fornyligt blevet gift med min mand som er 24 år og palæstinensisk flygtning fra Libanon.
Vi valgte tilbage i November at flytte til Grækenland og har siden da boet og arbejdet frivilligt i forsøg på at skaffe et lønnet arbejde og bo der sammen indtil vi kan søge familiesammenføring efter EU-reglerne. Min mand fik også tilbudt et arbejde og vi fik lejet en lejlighed, men nu er vi desværre ikke sikre på at vi kan få fat i det nødvendige arbejdsvisum til ham. Grækenland har nemlig ændret på reglerne ift. udenlandsk arbejdskraft.
Så nu sidder vi i Libanon (vi udrejste med troen om at vi kunne skaffe arbejdsvisumet) og venter nu på den endelige afgørelse - altså om der er noget at gøre for at skaffe det.
Hvis ikke det kan lade sig gøre tænker vi at tage tilbage på 3 måneders turistvisum og søge at løse det i Grækenland (han kan arbejde lidt videre på den konsulent kontrakt de har lavet til at starte med). Vi tænker at det kan løses enten ved at reglerne ændre sig igen (de skulle være meget omskiftelige, siger arbejdsgiveren) eller hvis jeg kan finde et arbejde og dermed søge en 5 årig opholdstilladelse til ham via EU-reglerne.
Vi har det økonomisk meget stramt efter den lange periode uden indtægt, så har desværre ikke mulighed for at søge som "person med tilstrækkelige midler".
Jeg tvivler dog meget på om jeg kan finde et arbejde i Grækenland, da jeg ikke har færdiggjort min universitetsuddannelse endnu og desværre heller ikke kan sproget. Så derfor leder det mig til mit egentlige spørgsmål - ift. vores Plan B:
Vi tænker derfor, at vi måske kan tage til Sverige istedet efter sommeren og søge om EU-opholdskort til ham der. Jeg håber i kan hjælpe mig med at afklare nogle ting i den forbindelse.
Først og fremmest ift. det økonomiske krav:
Jeg kan nemlig søge studie enten i Malmø/Lund eller forsætte på mit studie i Roskilde (er udskrevet, men kan genindskrives) og genoptage mit deltidsarbejde (I supermarkedet Irma i København) - dvs. jeg både har en arbejdsrelateret indkomst og SU (Evt. SU-lån).
Dog vil jeg lige være startet på at arbejde når vi søger efter EU-opholdskort, så ved ikke om det bliver et problem? (i og med jeg ikke har nogle nye lønsedler, kun fra før vi rejste til Grækenland). Yderligere tror jeg selve kontrakten er på 0 plan-timer, da den er vagtbaseret, men kan sagtens tjene 5000-6000 kr. pr. måned hvis det er (det er egentligt ubegrænset). Tror i stadig den kan gå?
Har måske også mulighed for at mine forældre overfører et par 20.000 eller lign. til min konto, for at det ligner der er lidt - vil det være nødvendigt eller brugbart?
Og er det bedst at studere i Sverige eller DK (ift at bevise en reel flytning)?
Dertil skal vi selvfølgelig også finde et sted at bo, det er som jeg ser den store udfordring - så gode tips modtages også hertil! Der er ingen boligkrav når man søger EU-opholdskort, vel?
Stiller de yderligere krav for at udstede opholdskortet, udover selvfølgelig at vise vielsesattest? Og skal han ankomme på et svensk visum eller er hvilket som helst Schengen Visa godt nok?
Sidst men ikke mindst - lyder det som en realistisk plan, eller er der nogle af jer der måske kan se en anden løsning udfra vores situation? Alle bud eller tips er mere end velkomne!
Undskylder den lange skrivelse, og på forhånd tusind tak for jeres hjælp!