Indtil der evt. vedtages ny lovgivning, så gælder de nuværende danske regler om familiesammenføring, hvis man søger efter de nationale regler. Søger man derimod efter EU-reglerne, så er det direktivet fra 2004 samt EF-domstolens tolkninger af dette direktiv, som gælder.
Du skal derfor starte med at tage stilling til, om du gerne vil søge efter de nationale danske regler eller efter EU-reglerne. Fordelen ved EU-reglerne er, at der kun stilles ganske få krav, primært at du skal kunne forsørge din ægtefælle. Fordelen ved de danske regler er, at din ægtefælle får ret til gratis danskundervisning i Danmark, og vedkommende får også ret til at modtage SU eller starthjælp. Evt. starthjælp vil dog blive trukket i den bankgaranti på 58.000 DKK, som du skal stille.
Den største ulempe ved at søge efter EU-reglerne er derfor, at de ikke giver ret til at modtage SU eller til at modtage gratis danskundervisning. Til gengæld skal du ikke stille bankgaranti, du må bo præcis, hvor du vil (sålænge det er lovligt efter alm. dansk lov), der er ingen 24-års regel, der er intet tilknytningskrav, der kommer ingen sprogprøve i løbet af 2009, og din ægtefælle bliver ikke tvunget til at deltage i et obligatorisk integrationsforløb. Desuden får din ægtefælle opholdstilladelse i 5 år, hvor I efter de danske regler skal søge igen allerede efter 2 år.
Hvis du vælger EU-reglerne er du nødt til kortvarigt at bosætte dig i et andet EU-land for at opnå status som EU-borger, når du vender tilbage til Danmark. Dette kan gøres på mange måder, men èn af de mere "sjove" kunne f.eks. være følgende:
1) Man sørger for at blive fyret fra sit danske job, f.eks. p.g.a. “samarbejdsvanskeligheder”. En anden mulighed er, at virksomheden p.t. ikke har så meget at lave, og derfor desværre er nødt til at afskedige en medarbejder. (Begge dele kræver selvfølgelig, at man har en forstående chef).
2) Efter “forgæves” at have søgt efter et nyt job i Danmark i et par uger, beslutter man sig for, at man vil se, om det er nemmere at finde et job i Grækenland eller Spanien. Man sørger naturligvis for, at dette kommer til at ske i sommerhalvåret, da det jo er lettest at søge arbejde, hvis man er i godt humør.
3) Herefter flytter man så til Kreta eller den spanske solkyst og tager sine danske dagpenge med sig. Det har man lov til at gøre i indtil 3 måneder.
4) Under sit ophold på Kreta eller på den spanske solkyst kigger man selvfølgelig stadig lidt efter job hjemme i Danmark. For det er jo vigtigt, at man bliver selvforsørgende igen så hurtigt som muligt. Spørg blot beskæftigelsesmedister Claus Hjort Fedesen om den sag. Samtidig sender man naturligvis nogle fine ansøgninger på engelsk til græske eller spanske arbejdsgivere. Man kan f.eks. søge job på den lokale afdeling af McDonalds.
5) Under opholdet på Kreta eller på den spanske solkyst får man besøg af sin brasilianske eller russiske kæreste, som indrejser på et turistvisum. Det er jo klart, at man har brug for opmuntring og støtte i den svære situation, man befinder sig i som arbejdsløs.
6) De romantiske omgivelser betyder, at man spontant beslutter sig for at blive gift.
7) Kort tid senere har man succes med sin jobsøgning og bliver tilbudt et nyt job hjemme i Danmark. Eller man er blevet gode venner med sin gamle arbejdsgiver igen, så man kan vende tilbage til en lignende stilling som den, man forlod. Eller den gamle virksomhed har fået mere at lave igen, og vil derfor gerne have sin gamle medarbejder tilbage, da han/hun jo er inde i arbejdet allerede.
Man flytter tilbage til Danmark og søger og får en opholdstilladelse til sin ægtefælle efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Der er INTET, de danske myndigheder kan gøre for at nægte en en sådan opholdstilladelse, og hvis de alligevel prøver, vil de blive dømt med piber og trommer, når man lægger sag an ved EF-domstolen.
Ovenstående er tilfældet indtil det evt. en gang ad åre lykkes for den danske regering at samle flertal i EU for en opstramning af det direktiv, som Danmark selv har godkendt i 2004, således at tilværelsen igen bliver sværere for de par, som vandrer over grænserne i EU.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen slog i går fast, at Danmark naturligvis respekterer gældende EU-ret, så man behøver ikke at frygte for, at Danmark vil sidde EF-domstolens afgørelser overhørig, som visse politikere ellers har udtrykt ønske om.
Ovenstående ER derfor slet og ret gældende lov i Danmark, og man vil have en soleklar sag ved domstolene, hvis myndighederne så meget som prøver at påstå andet.
bla. fordi jeg nu betaler en lejlighed i København plus en lejlighed i Indonesien samt penge til mad til os begge da det er svært at få et job i indonesien.