Side 1 af 1

Kan vi bo i Spanien mens jeg bevarer mit danske flexjob?

: 16.12.2016 16:37:31
af KimM
Jeg læste et indlæg, hvor en del af svaret som synes væsentligt for mig var følgende:

Af den tråd, hvorfra dette er hentet, fremgår det i øvrigt, at man godt kan bevare et flexjob i Danmark, selvom man bosætter sig i Sverige, men man kan ikke få et nyt flexjob.

Så det vil altså være muligt for din ven at blive familiesammenført i Sverige efter EU-reglerne på basis af en indkomst fra et dansk flexjob, såfremt han blot har fundet dette job, inden han bosætter sig i Sverige, og i øvrigt beholder det samme flexjob i al den tid, han bor i Sverige.

Og dermed vil din ven så både kunne undgå de 12 måneders karantæne samt usikkerheden om, hvorvidt hans kone ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse efter 2 og 4 år, hvis han er uheldig at miste sit flexjob og derfor må modtage ledighedsydelse, indtil han har fundet sig et nyt.

Et opholdskort efter EU-reglerne gælder således i 5 år, og beskyttelsen imod udvisning er generelt noget større end efter de danske regler men dog ikke fuldstændig.


Mine spørgsmål er:
1) Jeg har flexjob i Danmark men planlægger at flytte til Spanien og dog beholde mit flexjob i Danmark som er webbaseret. Vil dette betyde at jeg kan søge FS efter EU-regler og bo med min kenyanske hustru efter ægteskab i Danmark?
2) Hvis dette ikke lader sig gøre. Vil jeg da kunne tage job i Spanien som dansk statsborger og søge FS efter EUregler i Spanien?
Venlig hilsen
KimM

Re: Kan vi bo i Spanien mens jeg bevarer mit danske flexjob?

: 02.01.2017 06:17:29
af Kim P. Nyberg
I princippet kan du godt. Spørgsmålet er mere, om det i praksis er en idé at flytte så langt væk. Det koster jo også at skulle rejse så langt flere gange om ugen for at passe sit arbejde.

På det punkt er Malmö/Skåne og det nordligste Tyskland langt mere oplagt, fordi det ligger tættere på Danmark, og dermed vil sagsbehandleren i jobcentret også være mere villig til at acceptere din plan. Jeg tror en spansk model vil blive afvist med reference til afstanden. Uanset, at dit job er webbaseret.

I forhold til dit spørgsmål 1, vil jeg bestemt ikke lægge mig fast på et ja af førnævnte grund.

I forhold til dit spørgsmål 2, er svaret helt klart ja, fordi du som unionsborger har en traktatfæstet ret til at bo og arbejde hvor i EU og EØS du har lyst til det. Det bevirker så blot, at du må vinke farvel til fleksjob-ordningen, og det vil nok også give besværligheder, hvis du efter hjemkomst igen ønsker at komme tilbage i systemet.