Ægteskabudengrænser.dk

Oplysninger om os:

Min kone er fra Peru og er 20 år gammel og jeg studerer officielt lige nu, men arbejder fuld tid. Vi har en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne hos Statsforvaltningen, som blev afleveret i april.

For at det hele kunne blive lidt nemmere, ville det være lækkert, hvis min kone snart og hurtigst muligt kunne starte på noget danskundervisning, så hun kan få bygget ovenpå alt det hun allerede kan efter at have boet sammen med mine forældre nogle måneder og hun kan muligvis få lovning på et arbejde. men et krav vil nok være at hun kan noget mere dansk. Så så mange danskmoduler som muligt ville være bedst, men det holder et studiejob altså ikke til i længden.


Jeg har læst nogle tråde uden helt at blive klar over, hvordan jeg skal gribe det an og hvad jeg konkret nu skal gøre:

Specielt dette indlæg:
viewtopic.php?p=95101&sid=4a077ef6496cf ... cdb#p95101

og en henvisning til Informationsbrev nr 3/2011:
uibm.dk/filer/danskuddannelse/bibliotek-informationsbreve/informationsbrev-nr-3-2011.pdf

og folketingsspørgsmål:
http://docdro.id/7EDCQ6z

Jeg har:

1. Ansøgt om danskundervisning over email til Odense Kommune
2. Besøgt International Citizen Service South
3. Modtaget svar fra kommunen

1.
I ansøgningen d 8/6 har jeg vedlagt flg:


Informationsbrev nr 3/2011
Klagesag lagt på ÆUG.dk
Kvittering for ansøgning efter EU regler til statsforvaltningen.
Eftersendt kvittering for for ansøgning efter EU regler til statsforvaltningen.
Brev fra Odense Kommune omkring plads hos dagppleje
Folketingsspørgsmål
Oversigt over afleverede papirer hos statsforvaltningen i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring efter EU-regler0


2.

Ved besøget hos ICS i dag (9/6) fik jeg igen at vide, at hendes sag hos statsforvaltningen skal være færdig førend at hun kan begynde og dermed få gratis undervisning og vi blev enige om at vente på kommunens afgørelse.

3

9/6 har jeg modtaget flg. svar fra kommunen:

Kære XX

Jeg har fået tilsendt din mail vedrørende dit ønske om at tilmelde din kone, XX til danskuddannelsen. Vi har nu haft mulighed for at drøfte sagen med en af vores jurister, derfor har det taget lidt tid, inden vi kunne give dig en tilbagemelding.

Lad mig starte med at sige, at vi gør, hvad vi kan for at imødekomme dit ønske, og helt principielt, kan jeg godt forstå dine argumenter om, at det giver god mening at sætte XX i gang med danskundervisningen. Vi er dog underlagt en lovgivning, der stiller nogle krav i forhold til, at vi kan oprette hende i vores system. Jeg kan se, at du selv henviser til § 2, hvor der bl.a. står, at vedkommende skal være folkeregistreret i kommunen. Det er her vi kommer lidt i klemme, idet vi ikke kan slå XX op i vores database endnu.

Har du mulighed for at sende os kopi af XXs opholdsgrundlag i Danmark? – evt. en midlertidig opholdstilladelse. Alternativt kunne det være en opholdstilladelse fra Sverige.

Jeg håber, at vi i fællesskab kan nå frem til en løsning, der kan imødekomme jeres ønske samtidigt med, at vi kan følge de procedurer, vi lovmæssigt er forpligtiget til. Lad os skrives ved derom, jeg er først på kontoret igen på mandag.



Med venlig hilsen
XX
Pædagogisk konsulent ved danskuddannelsen




Så hvad skal jeg gøre helt præcist?

Vi har benyttet os af sverige-modellen, men vores sag blev ikke afsluttet der, så der kan vi ikke sende noget specielt - sådan ser jeg på det. Måske I har en anden idé.

Tak for hjælpen på forhånd.

Mit spørgsmål er sådan set også om disse henvisninger nu er for gamle og om noget helt andet gælder.

Hendes ret til undervisning afhænger af retten til ophold, og så længe den ikke er fastslået har kommunen næppe pligt til at tilbyde undervisning.

Du kan sammenligne det med at i princippet har hun også ret til at arbejde, men viser det sig at hun alligevel ikke har ret til ophold, vil såvel arbejdsgiveren som hun selv få en bøde for illegalt arbejde. Derfor har mange vanskeligt ved at finde en arbejdsgiver, som tør tage risikoen for ansættelse.

I princippet er det rigtigt, som mh skriver, at kommunen ikke er forpligtet til noget, med mindre opholdsgrundlaget kan dokumenteres.

På den anden side vil jeg sige, at hvis du udover enhver tvivl kan dokumentere jeres ophold i Sverige overfor kommunen, og vedlægger direktivet, så burde det være muligt for myndighederne at give hende et kildeskattenummer (midlertidig CPR nummer) så hun kan komme igang.

Lige for at præcisere den tråd der henvises til.

Min kone havde på daværende tidspunkt et brev fra Udlændingestyrelsen, om ophold, vi manglede bare selve kortet, som desværre tog 6 måneder om at komme frem, grundet problemmer mellem udlændingestyrelse og deres leverandør.

Vores kommune nægtede at give min kone danske undervisning, udelukkende med henvisning til det manglende opholdskort.

Den kommune vi bor i, ved jeg har fra forum, at nogle også har haft problemmer, med at få deres børn i skole, igen med henvisning til manglende opholdskort.

Prøv at undersøge, om din kone kan blive bopælsregisteret på kommune, det gjorde vi, det var der egentlig ikke nogen problemmer med.

DBS

Nu bliver jeg en smule nysgerrig på grundlag af det du skriver.

I sag C -456/12, O & B, fastslog EU-Domstolen at et opholdskort ikke er retsstiftende, men alene er en bekræftelse på allerede opnåede rettigheder. Præsenterede du kommunen for dette argument og i så fald, hvad sagde de til det?

Samme argumentation kan udledes af artikel 25 i direktivet, hvor der står, at et opholdskort ikke kan stilles som betingelse for at kunne udøve rettigheder. Præsenterede du kommunen for dette argument og i så fald, hvordan reagerede de på det?

Var der andre måder du forsøgte at overbevise dem? Eventuelt hvilke og hvordan?

@Kim

PB sendt

Problemet er, at der smøles helt urimeligt med udstedelse af opholdskort, både i Danmark og i andre EU-lande. Hvis man har boet et stykke tid i et EU-land og herefter ønsker at flytte til et andet, kan det jo ikke være rigtigt, at man i praksis skal sætte sit liv på stand-by i op til 6 måneder, bare fordi myndighederne skal udstede et opholdskort.

Hvis man kan fremvise et opholdskort udstedt af et andet EU-land og gyldig vielsesattest mv., burde et nyt opholdskort kunne udstedes som en ren formsag i løbet af højest 2-4 uger. Der er ingen rimelig undskyldning for, at det skal tage længere tid.

Hvis man ikke tidligere har boet i EU, må vi nok forvente, at det fremover bliver sådan, at man skal have udstedt en egentlig opholdstilladelse efter nationale regler i det første land, man bosætter sig i. Og det er vel sådan set også rimeligt nok. Her er problemet mere, om vilkårene for at få sådan en opholdstilladelse er rimelige.

http://www.filetolink.com/3b7839cfdd

Men med dette informationsbrev har Integrationsministeriet vil forsøgt at indskærpe, at kommunerne skal give danskundervisning til EU-borgere og deres familiemedlemmer, uafhængigt af opholdskort.

Så de er netop ikke underlagt den lovgivning, han snakker om, men måske alene et teknisk system, som ikke tillader at oprette personen uden personnummer.

Så, hvad skal vi svare kommunen?

Du kan vel vise dem det informationsbrev, SigneLassen linker til? Jeg kan desværre ikke åbne det, da jeg ikke har en konto det pågældende sted. Så jeg har ikke læst det. Men det lyder da som noget, der burde kunne bruges og sætte lidt skub i tingene

Integrationsministeriets informationsbrev 3/2011 af marts 2001, lyder i sin helhed:

Integrationsministeriets informationsbrev
til kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge


Præcisering af regler om EU-borgeres ret til tilbud efter integrationsloven og danskuddannelsesloven

Integrationsministeren har den 23. februar 2011 for Folketinget fremsat et forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Anvisning af bolig til flygtninge og udvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.). Lovforslaget indeholder bl.a. en præcisering af, at udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., kan påbegynde danskuddannelse og deltage i et introduktionsforløb, uanset om de er folkeregistreret eller har fået registreringsbevis eller opholdskort.

Baggrunden for lovforslaget

Det følger af artikel 25 i Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet), at besiddelse af et registreringsbevis eller et opholdskort ikke kan stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet den pågældende udlænding med en hvilken som helst anden type dokumentation kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder. Hvis borgeren gennem anden form for egnet dokumentation kan godtgøre at være omfattet af retten til fri bevægelighed og ophold efter opholdsdirektivet, udgør dette et tilstrækkeligt grundlag for at indrømme en rettighed.

EU-borgere og EU-borgeres familiemedlemmer, uanset nationalitet, som har ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har ret til et introduktionsforløb i medfør af integrationsloven og har ligeledes ret til danskuddannelse i medfør af danskuddannelsesloven.

De nævnte bestemmelser er formuleret sådan, at den pågældende EU-borger skal være folkeregistreret i en kommune for at få tilbud om introduktionsforløb eller danskuddannelse. For så vidt angår danskuddannelsesloven, er det ligeledes et krav, at den pågældende har opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark.

EU-retten indebærer imidlertid, at EU-borgere, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har ret til tilbud efter henholdsvis integrationsloven og danskuddannelsesloven på baggrund af bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel 25, uanset om de er i besiddelse af registreringsbevis, opholdskort eller er folkeregistrerede.

Denne ret præciseres i lovforslagets kapitel 2.6 og 3.4. Lovforslaget kan ses via følgende link:

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.asp ... remsat.htm


Da lovforslaget på dette punkt blot slår fast, hvad der allerede gælder i medfør af EU-retten, skal kommunerne frem til lovforslagets forventede vedtagelse og efterfølgende ikrafttræden den 1. juli 2011 administrere efter nedenstående retningslinjer:

Kun visse EU-borgere

Det er kun udlændinge som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., som skal tilbydes et introduktionsforløb og danskuddannelse, før de er folkeregistreret m.v.

Er der derimod tale om EU-borgere, der opholder sig her i landet som led i et korterevarende ophold, er de pågældende ikke omfattet af denne ret. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis EU-borgeren alene opholder sig her i landet som turist eller i forbindelse med besøg hos bekendte.

Øvrige udlændinge skal fortsat først gives tilbud i medfør af integrationsloven og danskuddannelsesloven, når de opfylder betingelserne i henholdsvis integrationslovens § 4, stk. 3, og danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, om folkeregistrering m.v.

Hvordan godtgøres det at en udlænding er omfattet af EU-reglerne?

Det er som nævnt ovenfor kun udlændinge, som har ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., som har ret til tilbud efter integrationsloven og danskuddannelsesloven, før de er folkeregistret m.v.

Spørgsmålet om, hvorvidt en EU-borger har ret til ophold her i landet, og på hvilket grundlag opholdet sker, henhører under udlændingemyndighederne (statsforvaltningerne). Dette gælder også spørgsmålet om en EU-borgers eventuelle familiemedlemmers ret til ophold her i landet i henhold til EU-reglerne.

Opstår der tvivl om en EU-borgers opholdsgrundlag, skal kommunalbestyrelsen rette henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på at afklare spørgsmålet.

Hvilken kommune?

Det er EU-borgerens bopælskommune, som skal give tilbud efter henholdsvis integrationsloven og danskuddannelsesloven. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor EU-borgeren regelmæssigt sover, og hvor denne har sine ejendele. Hvis EU-borgeren endnu ikke er folkeregistreret, kan vedkommende dokumentere sin bopæl på anden måde – f.eks. ved fremlæggelse af lejekontrakt m.v.

Linket var faktisk i første indlæg, dog lidt svær at se, da det ikke blev fremhævet.

http://www.uibm.dk/filer/danskuddannels ... 3-2011.pdf

Så kort sagt kan man tage en kopi af de 100 sider dokumentation, man har udleveret til Statsforvaltningen ved ansøgning om opholdskort og give den til kommunen. Så de også kan hygge sig og bruge tid på at studere den