Side 1 af 1

"Merit" for ophold i Danmark

: 18.07.2008 11:01:28
af sorend
Hej,

Er der nogen som kender til nogen regler hvor man kan få "merit" for ophold i Danmark ved ansøgning om Svensk statsborgerskab?

Danmark tillader jo ikke dobbelt-statsborgerskab, men det gør Sverige, så hvis man kunne få godtgjort noget af den tid man havde opholdt sig i Danmark (pt. snart 5 år), ved at flytte til Sverige, så man ikke skulle vente de også 5 år der?

Mvh,
S og Y

: 18.07.2008 11:32:59
af sorend
Hej igen,

Lige nogle flere spørgsmål vedr. at flytte til Sverige:

1) Hvis man har Dansk opholdstilladelse, må man så flytte til Sverige for at bo/arbejde/studere? (F.eks. Malmø eller Lund)

2) Jeg forstår ikke helt reglerne. Der står på migrationsverket's side:
Have you been married, legally registered for partnership or living together (cohabiting) with a Swedish citizen for at least the past two years? Then three years duratiion of stay may be enough.In that case your husband/wife/partner must have been a Swedish citizen for at least the past two years.
Skal det forstås som: Min mand kan tage statsborgerskab efter 2 år fra nu. Jeg kan få statsborgerskab 3 år fra nu. Eller, er det 3 år fra han har fået sit (i alt 5 år?).

Mvh,
S og Y

: 18.07.2008 12:00:17
af skaanebo
Der er ingen merit ved ansøgning om svensk statsborgerskab i forhold til tidligere ophold i Danmark - ansøgningen skal bygge på ophold i Sverige, og det trækker fx også fra, hvis man har haft adresse i Sverige, men opholdt sig udenlands i længere perioder. Hvis du fx i løbet af en 5 års periode, hvor du har været bosat i Sverige, har haft et halvt års ophold i udlandet, så må du vente 5 et halvt år, inden du kan søge om svensk statsborgerskab

Dansk opholdstilladelse giver ikke adgang til Sverige ud over 3 måneders turistophold i henhold til Schengen-reglerne. Man skal altså søge om en ny opholdstilladelse ved ophold i mere end 3 måneder i Sverige.

En dansker kan ganske rigtigt blive svensk efter 2 år i Sverige, men der er intet vundet ved det, hvis du som tredjelandsborger og partner til en dansker ønsker at blive svensker, da det jo tager yderligere 3 år, selv om du er gift med en nu svensk statsborger, dvs. samme 5-årige tidshorisont, som gælder generelt. Reglerne om hurtigere statsborgerskab er altså kun en fordel for folk, der har svensk statsborgerskab fra fødslen eller fra dag 1, de flytter til Sverige.