Jeg har haft skrevet herinde tidligere for at få rådgivning vedr ansøgning af svensk CPR nummer samt finde en lejlighed i Sverige. Tak for hjælpen - specielt til dig, Skaanebo!
Jeg endte jo med at finde en et værelse til leje i en 3 værelse lejlighed, og har nu boet i Sverige siden november, og jeg har søgt svensk CPR nummer. Jeg har også endelig fået svar fra Skatteverket, hvor de dog desværre ville se mere dokumentation fra mig, så jeg har altså ikke fået mit svenske CPR nummer endnu - desværre.
Så det er altså det, jeg arbejder på nu, og jeg vil mene, at alt går stille og rolig frem af - forhåbentlig den rigtige vej! Planen er/var så, at når jeg har fået mit svenske CPR nummer, så skal jeg i gang med processen med at gifte mig med min nigerianske kæreste. Vi havde en plan for det hele via en god advokat i Danmark. Vi har været sammen cirka i 3 år i Danmark. 
Lige nu er jeg så lidt ked af det hele, og ved ikke, om jeg skal græde eller grine - og er samtidig lidt skuffet over min kæreste / kommende kone.
Det viser sig nemlig, at min nigerianske kæreste i fredags i stedet har søgt asyl i Sverige uden at fortælle mig om det og spørge mig til råds først. MEN! Det var jo slet ikke det vi planlagde med vores advokat nemlig. Her skulle vi kun søge asyl, hvis hun skulle være så uheldig at få problemer med politiet. (Dem der fik hende til Danmark i sin tid, har taget pas og alt fra hende, så jeg har samtidig meget ondt af hende.)Hun har således her i ugen, mens jeg var på arbejde i Danmark - været på Migrationsverket sammen med en anden nigerianer og givet hendes fingeraftryk osv. Hun siger nu, at hun har fået asyl, men skal til endnu et interview her en gang i ugen. I morgen, mandag eller onsdag, mener jeg det var.
Jeg er lige nu skuffet over, at hun uden at spørge mig blot har søgt asyl, da det ikke var det, vi havde planlagt og aftalt. Men hun siger, at det var fordi, at hun ikke ville bekymre mig eller gør mig nervøs, at hun ikke sagde det til mig inden. Jeg ville faktisk heller aldrig have ladet hende søge asyl før, at jeg havde spurgt jer herinde eller ringet til vores advokat, som jo er helt inde i vores sag. Vi har trods alt været ved advokat 4 gange i løbet af 2014/2015, som skulle hjælpe os til mål. Så jeg føler mig lidt skuffet og magtesløs lige nu, mens jeg skriver dette. Jeg føler, at hun lytter generelt mere til "de ældre afrikanere/nigerianere", end hun gør til mig. Jeg ved ikke om, det er kulturen i Afrika/Nigeria. Jeg får også samtidig meget ondt af hende, da jeg godt kan forstå, at det var træls og hårdt at rende rundt uden papirer, hvis hun skulle blive syg eller noget, da hun jo så ikke kunne komme til lægen eller hospitalet. Men det var jo kun midlertidigt ind til, at jeg havde fået mit svenske CPR nummer, så jeg kunne komme i gang med at ansøge om at gifte mig med min kommende kone i den rækkefølge som vores advokat havde anbefalet. (Og der var asyl altså kun en "Plan B", som vi skulle gøre, hvis noget skulle gå helt galt.)
Undskyld mit lange indlæg, men for at gøre en lang historie kort - mit spørgsmål er så nu følgende:
Var det dumt, at hun søgte om asyl her i ugen? Gør det vores situation bedre eller dårligere? Hun siger, at vi står bedre til at blive gift nu, da hun kender andre fra Nigeria, der gjorde det samme, og der var det nemmere med asyl. Men hvorfor har vores advokat så ikke rådgivet os til, at gå denne vej - og dermed søge asyl i Sverige i stedet?
Hun kan ikke forstå, at jeg ikke bare er glad på hendes vegne. Men lige nu sidder jeg bare med blandede følelser samt en skuffelse og følelse af, at hun gør lige modsat at det, som vores advokat, jeg og hende selv havde aftalt i Danmark inden, at hun kom til Sverige. Jeg følte,at jeg/vi havde styr på alt lige end til dette her - i hvert fald havde jeg fulgt advokatens punkter lige end til nu med dette her asyl.
Hun har ligeledes meddelt på Migrationsverket, at hun kom til Sverige her i februar. Dette er jeg også meget ked af, da jeg har hørt at flere, der søger asyl efter den 4 januar, hvor de startede paskontrol er blevet afvist???
Alt i alt er jeg lidt ked af dette her lige nu, men håber, at det ikke har skadet vores situation og vejen til at blive gift.
Men uanset hvad, kan jeg jo ikke ændre på det nu, hvor hun har været og afgivet fingeraftryk osv.. Og kan ikke forstå, at hun lytter mere til de afrikanere hun har mødt i Sverige end til mig og vores danske advokat - men tror det er fordi, at hun er frustreret... Men jeg må håbe, at de rådgiver hende rigtigt, og at asyl er det rigtige for hende/os...Er dette godt eller skidt? Og skal hun mon sige noget specielt vigtigt til interviewet på Migrationsverket her i næste uge?
Han mente heldigvis 
politiet osv, da hun med en asylansøgning har en sag og dermed er der lovligt.