Side 1 af 1
Afstemningen den 3. december
: 02.12.2015 00:04:43
af inloveforever
Min mand har ophold i Danmark efter EU-reglerne. Jeg prøver at lære så meget jeg kan om afstemningen på torsdag den 3. december. Ved nogle af jer, om der potentielt vil kunne være nogle negative konsekvenser ved et Ja eller Nej til afstemningen om en tilvalgsordning, i henhold til min situation hvor min mand har opholdskort efter Eu-reglerne?
Re: Afstemningen den 3. december
: 02.12.2015 13:33:38
af skaanebo
Nej, umiddelbart har afstemningen ingen som helst indflydelse på opholdskort udstedt efter EU-regler.
Men man kan jo også anskue det sådan her: Folketinget stemmer kategorisk for stramning på stramning, mens EU er vores redning fra de danske politikere
Re: Afstemningen den 3. december
: 02.12.2015 21:40:33
af KJ1974
Jeg er også lidt i tvivl om hvad denne afstemning indebærer for os der har udenlandske partnere der ikke bor i Danmark.
Har afstemningen nogen indflydelse på familliesammenføringsreglerne ?
Både EU og de Danske regler.
Re: Afstemningen den 3. december
: 02.12.2015 21:54:56
af skaanebo
Afstemningen giver de danske folketingspolitikere mulighed for at sige ja til, at Danmark indfører de samme regler, som EU har på en række områder. Der hvor vi i dag har et retsforbehold. Så i princippet kan afstemningen betyde, at danske politikere tilslutter sig fælles EU-regler for udlændingepolitik. Men da EU's udlændingepolitik jo er langt mindre restriktiv end de nationale love, og da folkestemningen jo kun går imod strammere og strammere regler år for år, så er det mere end svært at tro, at de danske folketingspolitikere nogensinde vil slutte sig til en sådan fælles EU-politik, selv hvis danskerne skulle stemme ja i morgen og i princippet give dem lov til at træffe en sådan beslutning. Med andre ord har afstemningen ingen som helst betydning på udlændingeområdet. Det bliver meget hypotetisk at diskutere i detaljer.
Re: Afstemningen den 3. december
: 02.12.2015 22:47:06
af KJ1974
Mange tak for svaret:)
Er det korrekt forstået at det bedste for en person som mig der er i et forhold med en udenlandsk partner der bor i udlandet og hvor vores planer er at blive familliesammenført en gang i fremtiden er at stemme ja ?
Også selv om det rent praktisk måske aldrig får betydning.
Re: Afstemningen den 3. december
: 03.12.2015 00:05:25
af skaanebo
Mit bud er at alt, hvad der giver magt til EU frem for folketingspolitikerne er positivt i den nuværende situation, hvor sporten for folketingspolitikerne over en bred kam nærmest kun er at finde på stramninger på nationalt niveau frem for at finde fælles løsninger, der er holdbare på europæisk niveau.