Hej ÆUG
Først og fremmest tak for alt det stof i har tilgængeligt her, det har allerede været en kæmpe hjælp.
Mig og min forlovedes plan ser sådan her ud lige nu (jeg er dansk statsborger, hun er kinesisk, vi er begge 24 år):
- 30/11 - Vi bliver gift i Københavns Rådhus
- 1/12 - Jeg flytter til Berlin hvor jeg også har første arbejdsdag på mit nye arbejde (fuldtid)
- 3/12 - Jeg får min kontrakt fra arbejdet i hånden
- 7/12 - Min kone ankommer til Berlin
- ?/12 - Vi registrerer os hos Bürgeramt
- ?/12 - Vi ansøger om opholdskort
- 14/12 - Hendes Schengen-Visa udløber (hvor hun har en billet til Kina som jeg håber vi ikke får brug for, hendes visa er allerede udvidet til de maksimale 90 dage)
Jeg har følgende spørgsmål:
1. Hun er turnerende musiker og er lige nu i Berlin for en stund, ville det være en fordel for hende at registrere sig allerede nu, eller vil det give problemer ifht. at få indrejse tilbage til Tyskland da noget kunne tyde på at hun ikke har tænkt sig at overholde hjemrejsedatoen som Schengen-Visummet foreslår?
2. Har jeg forstået rigtigt at så snart vi bor i Berlin, jeg har en kontrakt fra mit arbejde, vi har en lejlighed med kontrakt og vi er gift med en vielsesattest på tysk at vi opholder os lovligt?
3. Ville det være en fordel at printe EU reglerne ud på engelsk og tysk med highlights ifht. de rettigheder vi benytter os af, hvis ja, hvilke?
4. Vores plan er at vi registrerer vores adresse og ansøger om opholdstilladelse mellem d. 7/12 og 14/12 er dette realistisk?
5. Er min checkliste over dokumentation fyldestgørende til at ansøge om opholdstilladelse?:
- Mit og hendes Pas
- Vores internationale vielsesattest (det tilbød Rådhuset)
- Lejekontrakt (på tysk vel?)
- Min kontrakt fra arbejdet (som jeg satser på at få på tysk)
- Mit (blå) EU-sygesikringskort
- Vores registreringsbevis som vi forhåbentligt får smertefrit og hurtigst muligt efter hun er ankommet d. 7/12
Vi skælver begge lidt i bukserne da vi ikke kan tysk, ikke har erfaring med de tyske myndigheder og har sådan en stram tidsramme.
På forhånd tusind tak for hjælpen!
KH. Miki