Ægtefælles ret til SU

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Ægtefælles ret til SU

Indlæg af Thomas T » 05.11.2015 20:52:02

Jeg står i den situation at min kone gerne vil læse dansk og engelsk på AVU næste år, og det betyder at hun får timer nok til at det er SU-berettiget.

På SU-styrelsens side om det, http://www.su.dk/SU/betingelser/udenlan ... /Gift.aspx , læser jeg at jeg skal være arbejdstager i EU-rettens forstand, for at hun kan få SU. Der henvises til Udlændingestyrelsens side om dette. Nu er spørgsmålet så om jeg opfylder dette, og hvad jeg i givet fald skal gøre i den forbindelse.

Jeg er selv for nylig blevet indskrevet på en videregående uddannelse, og får SU for denne. Imidlertid arbejder jeg også ved siden af i et vikarbureau, et sted mellem 6 og 16 timer om ugen, afhængig af vagternes antal og længde. Jeg er ikke ansat med et fast timeantal, men kan selv skrue op og ned på dette efter behov. Min månedlige løn fra vikarbureauet har indtil nu i væsentlig grad oversteget det beløb jeg får i SU, og er altså min hovedindtægt. Min samlede indtægt er pga dette tilstrækkelig til at den forsørger min kone og jeg, samt vores søn.

Er jeg arbejdstager i Danmark i EU-rettens forstand, ud fra ovenstående? Kan nogen sige noget kvalificeret om det? Noget jeg evt bør sørge for er opfyldt for at minimere risikoen for et afslag på SU til min kone?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ægtefælles ret til SU

Indlæg af fundiver199 » 07.11.2015 10:38:47

SU-styrelsens praksis synes at være, at du skal arbejde minimum 50 timer om måneden til sædvanlig overenskomstmæssig løn for at være arbejdstager. Og det krav skal vel at mærke være opfyldt til stadighed, så længe din kone modtager SU. Hvis en senere kontrol viser, at du f.eks. kun har arbejdet 7 timer om ugen i en given måned, kan I risikere at blive stillet over for et krav om tilbagebetaling.

Overvej derfor kraftigt, om ikke din kone i stedet skal søge om ligestilling efter de danske regler. Der er to muligheder her:

1) Hun har boet i Danmark i 2 år og været gift med dig
2) Hun får opholdstilladelse som familiesammenført efter de danske regler

Hvad angår mulighed 2), så kan I nøjes med at stille godt 20.000 i bankgaranti, hvis hun sammen med ansøgningen afleverer dokumentation for beståelse af en prøve, der kan erstatte Danskprøve A2. Og det burde være muligt for jer, når hun allerede har boet her en periode.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Ægtefælles ret til SU

Indlæg af Thomas T » 07.11.2015 20:18:26

Jeg går ud fra at 50 timer ugentligt er en skrivefejl?

Og SU-styrelsen skriver intet på deres hjemmeside om at det gør en forskel at man har været i landet i 2 år, se mit link længere oppe. Så hvor har du de 2 år fra? De regner så vidt jeg kan se med en 5-års grænse.

Min kone har været i landet i over 4 år, så hvis det skiller ved 2 år er der intet problem. Men det eneste sted jeg har set det, er herinde, i ældre indlæg, og så dit indlæg nu. Jeg har aldrig set det nævnt på nogen styrelsers eller myndigheders hjemmesider eller andet offentligt informationsmateriale.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ægtefælles ret til SU

Indlæg af mh1 » 07.11.2015 21:36:06

http://www.su.dk/SU/betingelser/udenlan ... fault.aspx
"Vil du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere efter denne regel, skal det være registreret, at du, umiddelbart før du søger SU, både har boet i Danmark i mindst to sammenhængende år og været gift eller i registreret partnerskab med en dansk statsborger i mindst to år. "
mh
Rådgiver for ÆUG

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Ægtefælles ret til SU

Indlæg af Thomas T » 08.11.2015 01:54:44

mh: Tak for link. Jeg ser at den står under kategorien "Ligestilling efter danske regler". Ved du om det betyder at det kun gælder hvis man er familiesammenført efter danske regler, eller mener SU-styrelsen noget andet med "danske regler" end vi gør når vi taler om familiesammenføring?

fundivers 2 muligheder synes at betyde at de 2 år gælder, uanset hvilket regelsæt man er familiesammenført efter. Kan nogen be- eller afkræfte det?

Det kommer ikke på tale at ændre min kones opholdstilladelse til danske regler, dertil er det permanente opholdskort simpelthen for tæt på. Så hellere undvære SU om nødvendigt.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ægtefælles ret til SU

Indlæg af fundiver199 » 08.11.2015 08:49:21

Reglerne om ligestilling har intet at gøre med, hvilket opholdsgrundlag, man har, bortset fra i de tilfælde, hvor det er selve opholdsgrundlaget, der giver en mulighed for ligestilling.

EU-opholdsret er en rettighed og kan derfor ikke bortfalde, fordi man supplerende søger og får en dansk opholdstilladelse.

Og ja 50 timer om ugen var selvfølgelig en skrivefejl, som nu er rettet. Der skulle stå 50 timer om måneden :-)

Besvar