Min datter som, fylder 24 år i Maj måned er blevet gravid med sin kæreste som bor og har permanent ophold i Spanien. Han kommer oprindeligt fra Ecuador. Nu da de venter barn og heldigvis er lykkelige for det, vi de gerne kunne blive sammen i Danmark. Jeg kan dog ikke finde ud af om han er ligestillet med Spaniere med spansk statsborgskab eller ? kan min datter flytte til Spanien i barselperioden og få barselsdag penge fra Danmark og efter barsel tage sin kæreste med til Danmark? Vil han med det samme få permanent ophold i Danmark ? Så vidt jeg har forstået "ryger" hans opholdstilladelse i Spanien hvis han ikke er der 180 dage om året, så han skal jo være sikret sit ophold i EU. Ser man overhovedet på barnets tarv i disse sager?
Der er så mange spørgsmål og så mange forskellige regelsæt. Vi vil blive så taknemmelige hvis nogen har mulighed for at hjælpe os med nogle svar.
Med venlig hilsen natsal
Regler for borger med permenent opholdstilladels i andre EU lande.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Regler for borger med permenent opholdstilladels i andre EU lande.
Det er han næsten i det meste af EU, som samarbejder om en fælles udlændingepolitik. Men desværre deltager Irland, Storbritannien og Danmark ikke i denne del af EU-samarbejdet, fordi vi har det såkaldte retsforbehold, som vi formentlig snart til stemme om en delvis afskaffelse af.natsal skrev:Min datter som, fylder 24 år i Maj måned er blevet gravid med sin kæreste som bor og har permanent ophold i Spanien. Han kommer oprindeligt fra Ecuador. Nu da de venter barn og heldigvis er lykkelige for det, vi de gerne kunne blive sammen i Danmark. Jeg kan dog ikke finde ud af om han er ligestillet med Spaniere med spansk statsborgskab eller?
Denne delvise afskaffelse vil dog ikke komme til at omfatte den fælles udlændingepolitik. Så desværre vil det ikke ændre noget her, selv hvis et flertal siger "ja". I stedet vil det betyde, at vi kan fortsætte med at være med i Europol samarbejdet, hvilket sikkert er en udmærket ting, men det ændrer ikke på din datters situation.
Men din svigersøn har ret til fri bevægelighed i resten af EU. Så hvis han f.eks. finder et arbejde i Sverige eller Tyskland, kan han uden videre flytte dertil.
Ja det vil være muligt. De kan naturligvis under alle omstændigheder søge familiesammenføring efter de danske regler. Og herudover vil de også kunne anvende EU-reglerne, hvis hendes ophold i Spanien er en faktisk og reel flygtning. Læs mere under "rådgivning", "flytte tilbage til Danmark".natsal skrev:kan min datter flytte til Spanien i barselperioden og få barselsdag penge fra Danmark og efter barsel tage sin kæreste med til Danmark?
Nej. Både efter EU-regler og danske regler kan man tidligst få permanent (betingelsesløs) ophold efter 5 år.natsal skrev:Vil han med det samme få permanent ophold i Danmark ?
Det kan kun sikres 100% ved, at han bliver i Spanien, til han er blevet spansk statsborger.natsal skrev:Så vidt jeg har forstået "ryger" hans opholdstilladelse i Spanien hvis han ikke er der 180 dage om året, så han skal jo være sikret sit ophold i EU.
Ja men i første omgang har det ingen betydning. Barnets tarv er at være sammen med sine forældre. Og det kan barnet være, uanset om forældrene bosætter sig sammen i Danmark, Spanien eller Ecuador.natsal skrev:Ser man overhovedet på barnets tarv i disse sager?
Derimod vil det spille en rolle, hvis din datter og svigersøn bliver skilt, og der derefter er samvær mellem dit barnebarn og din svigersøn. Så er det ikke barnets tarv, at det samvær skal foregå hver 14. dag i Ecuador, hvis barnet i øvrigt bor hos din datter i Danmark. Og derfor vil din svigersøn i den situation få lov at blive i Danmark, selvom hans opholdstilladelse eller EU-opholdsret ikke er permanent.
Fortsat EU-opholdsret er dog i den situation, indtil han har været her i 5 år, betinget af, at han er arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler. Lidt kort fortalt betyder dette, at han ikke kan bevare en EU-opholdsret, hvis han er kontanthjælpsmodtager eller lignende social klient. Men barnets tarv kan i den situation evt. føre til, at man erstatter hans EU-opholdsret med en dansk opholdstilladelse efter en paragraf om "ganske særlige situationer".