Side 1 af 1
Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 16.02.2015 12:04:27
af aaron_ramsey
Hej alle.
Når vi har søgt om opholdstilladelse via EU-reglerne i Danmark, er det så muligt, at jeg den danske statsborger kan rejse ud af landet på eksempelvis forretningsrejse i flere uger ad gangen imens sagen er til behandling hos Statsforvaltningen?
Jeg kan forstå, at min kone har ret til at være i Danmark så længe sagen står på - og hvis vi mener, at vi opfylder kravene, hvilket vi gerne skulle efter 4-5 måneder boende i Sverige.
Kan vi risikere at blive påkrævet yderligere dokumentation, indkaldt til samtale m.m.?
Hvis ja, så er det måske uheldigt, at jeg er i udlandet i visse perioder.
Tak!
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 16.02.2015 12:28:17
af fundiver199
Ja selvfølgelig kan du rejse alt det, du vil. Du sidder ikke i husarrest, fordi du har søgt om noget hos en dansk myndighed.
Men ja du kan blive bedt om at komme med yderligere dokumentation / oplysninger til sagen, og det kan der blive givet en frist på f.eks. 14 dage til at gøre. Så ikke at checke din post igennem længere tid er ikke særlig hensigtsmæssigt.
Men offentlige myndigheder burde vel bruge digital post i dag, og du kan jo godt checke din digitale postkasse, selvom du befinder dig i udlandet. Endelig er det også muligt at bede om en længere frist til at indsende oplysninger, hvis man har en god grund til det. Som f.eks. at man befinder sig i udlandet.
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 16.02.2015 17:34:34
af aaron_ramsey
Tak for svar!
Hvordan forholder det sig for min kone? Kan hun rejse? Jeg antager, at hun opnår opholdstilladelse i Sverige efter både de svenske og eu-regelsæt. Når vi så derefter søger i DK, kan hun så også rejse, hvis ønsket?
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 17.02.2015 06:03:38
af fundiver199
Hvis hun har et gyldigt svensk EU-opholdskort, så fungerer det som et Schengenvisum. Hvis ikke må hun søge om visum for at komme ind i Schengen, og hun har desuden kun ret til at rejse i det schengenland, hvor du er, dvs. Danmark.
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 18.02.2015 12:40:38
af aaron_ramsey
Hvordan forholder det sig, hvis hun har svensk opholdstilladelse efter de svenske regler - og samtidig har søgt opholdstilladelse i DK efter EU-reglerne?
Kan hun rejse ligeså meget hun har lyst indtil sagen er afgjort via sin svenske opholdstilladelse?
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 18.02.2015 12:44:09
af skaanebo
Hun kan ikke rejse nogen steder uden gyldige rejsedokumenter. Det vil sige pas plus gyldigt opholdskort eller opholdstilladelse til et Schengenland.
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 18.02.2015 13:36:59
af fundiver199
Også en svensk opholdstilladelse fritager formentlig indehaveren for visumkrav i Schengen. På Nyidanmark er der en udførlig liste over, hvilke opholdstilladelser fra hvilke lande, der fritager for visumkrav i Schengen.
Re: Kan jeg rejse imens sagen er til behandling?
: 18.02.2015 22:39:17
af aaron_ramsey
Tusind tak, det vil jeg undersøge nærmere!