Side 1 af 1
Tilbage til DK
: 05.01.2015 13:44:54
af Solståler
Kære alle i dette forum,
Min kæreste og jeg har nu været bosat sammen i Sverige i 13 mdr. Han fik hans svenske opholdstilladelse i August 2013, men ankom først herop i December. Vi skal til August 2015 søge permanent opholdstilladelse, da vi fik 2 år efter de svenske regler.
Men vi er nu begyndt at snakke om at flytte tilbage til DK istedet ved hjælp af EU reglerne. Vi er ikke gift, så kan forstå at vi skal kunne dokumentere for 18 mdrs samliv?? Så det vil være til sommer. Må man indlevere ansøgningen før de 18 mdr? Taget i betragtning af at det godt kan tage en del tid inden man får svar på sig ansøgningen.
Vi rejser desuden 3 mdr på ferie inden sommeren. Så de 3 mdr vil vel ikke blive talt med i de 18 mdrs samliv, selvom vi stadig beholder vores adresse og lejlighed her i Sverige under rejsen?
Det ville selvfølgelig nok være klogest at blive i Sverige, da han er så tæt på hans permanente opholdstilladelse. Men økonomisk tror vi bare at det bliver lettere for os i DK, med hensyn til arbejde og at min kæreste vil få mulighed for at modtage SU eller andet for hans sprogundervisning også.
Håber der er nogen der kan svarer på vores spørgsmål, og evt. komme med gode råd.
Mange tak, og godt nytår!
Mange hilsner fra Solstråler.
Re: Tilbage til DK
: 05.01.2015 13:48:16
af skaanebo
I kan søge om et forhåndstilsagn, mens I stadig bor i Sverige og så vente med at flytte, indtil det er givet.
I skal kunne dokumentere ca. 18 måneders forudgående samliv. Da sagsbehandlingstiden er ca. 3-4 måneder, vil I kunne søge og forvente at få positivt svar, når I kan dokumentere ca. 14 måneders samliv.
Ferierejser er uden betydning, når I har beholdt jeres fælles adresse.
Permanent opholdstilladelse i Sverige kan desværre ikke bruges til noget, hvis I flytter til DK.
Der gives ikke SU til undervisning i dansk for indvandrere.
Re: Tilbage til DK
: 05.01.2015 14:03:51
af Solståler
Mange tak for de brugbare svar.
Havde bare forstået det sådan, at når jeg var arbejdstager i DK. Så ville min kæreste kunne modtage noget støtte under hans sprogskole. Men det passer måske ikke?
Et forhåndstilsagn? Det har jeg aldrig hørt om. Tænker først at sige lejligheden op, og så først flytte når vi har tilladelsen til at rejse til DK.
Men utroligt dejligt at rejsen ikke udebliver fra de 18 mdr,s samliv. Så ville vi egentlig kunne sende ansøgningen afsted snart, og at den så bliver behandlet mens vi er ude og rejse??
Det var virkelig postivt, da det jo er en hel del mdr der bliver taget af processen på denne måde.

Re: Tilbage til DK
: 05.01.2015 14:25:27
af skaanebo
Nej, der gives ikke økonomisk støtte til sprogskole. Der gives gratis undervisning, det er alt.
Der kan kun søges om SU til en ungdomsuddannelse eller til en videregående uddannelse.
I Danmark operer man med en "Coming Home"-regl, sådan at man kan søge om opholdstilladelse til sin partner, mens man stadig bor i udlandet og vente med at flytte, indtil den er givet. Det er faktisk også beskrevet under menupunktet "Rådgivning" øverst her på siden.
Og ja, I kan fint have en sag i gang hos Statsforvaltningen, mens I er ude at rejse. I skal blot sørge for, at nogen passer jeres post, mens I er væk, da myndighederne jo kan finde på at kontakte jer, mens I er ude at rejse.
Re: Tilbage til DK
: 11.01.2015 10:28:02
af Solståler
Kære alle igen,
Nu er vi faktisk lig blevet opmærksommme på efter at have læst en masse indlæg herinde, at vi ikke kommer tilbage til DK som arbejdstager, men som person med tilstrækkelige midler - da jeg pendler og arbejder i DK.

ÆVÆVÆV.
Vi er faktisk en hel gruppe af danskere som blev overrasket over det! Da det jo virker underligt, i og med at man som arbejder i DK har betalt sin skat dertil?
Men hvad vil det så sige helt præsist - når man ankommer som person med tilstrækkelige midler. Så ville min kæreste ikke i de 5 år, kunne få SU eller kontanthjælp. Ville vi kunne søge boligstøtte, og er der andet man skal være opmærksom på?
Når de 5 år er gået - vil det så stadig være det samme ang reglerne? Eller vil hans vilkår blive anderledes?
Ville han kunne tage en lærling uddannelse, som f.eks. murer og så få udbetalt lærlingeløn?? Eller er det heller ikke OK?
På forhånd, stort tak for jeres fantastiske arbejde! <3
Re: Tilbage til DK
: 11.01.2015 11:05:57
af skaanebo
Dette gælder for den udenlandske partner til en "person med tilstrækkelige midler":
Ang. kontanthjælp: Det er no go. En person med tilstrækkelige midler skal jo netop kunne forsørge sig selv og sin medbragte familie. Udløber de tilstrækkelige midler, må familien selv finde alternativer. Den danske statsborger vil dog til enhver tid kunne søge og få kontanthjælp, men altså ikke den udenlandske partner.
Ang. SU: Hvis den danske ægtefælle er arbejdstager i Danmark efter hjemkomst til Danmark, så vil ægtefællen kunne blive ligestillet med en dansker. Dvs., man vil kunne få SU til en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvis man søger om at blive ligestillet med en dansker.
Boligstøtte kan enhver, som er folkeregistreret i Danmark, søge om. Det har intet at gøre med sociale ydelser, men er en boligpolitisk beslutning om at støtte en særlig gruppe borgere på boligmarkedet.
Reglerne er i øvrigt ikke ændret, men har været de samme i rigtig mange år, så hvordan kan det komme bag på jer, at du regnes for "person med tilstrækkelige midler", når du nu ikke har været arbejdstager i Sverige, men har været grænsependler og arbejdet i Danmark? Hvis I har søgt om opholdskort i Sverige hos Migrationsverket, har Migrationsverket jo netop bedømt dig som "person med tilstrækkelige midler". Statsforvaltningen i Danmark vil naturligvis komme til den samme konklusion, når du ikke har arbejdet i Sverige, studeret i Sverige eller været pensionist i Sverige.
Re: Tilbage til DK
: 14.01.2015 18:04:32
af LarsNielsen
Skaanebo, der er der ikke stadig en ventetid på 2 år før ægtefællen til den danske statsborger må modtage SU, hvis man har gjort brug af EU-reglerne?
Re: Tilbage til DK
: 14.01.2015 19:13:24
af skaanebo
Ikke hvis "EU-borgeren" er dansk og arbejder i DK. Så kan man blive ligestillet med en dansker, præcis som hvis man havde ophold i DK efter danske regler.
Re: Tilbage til DK
: 17.01.2015 10:17:08
af LarsNielsen
ok, tak, men hvis den danske statsborger er studerende så er det stadig 2 år ikke?
Re: Tilbage til DK
: 17.01.2015 17:55:01
af skaanebo
Jo, ægtefællen skal arbejde i DK, for at den anden kan blive berettiget til SU.
Re: Tilbage til DK
: 27.01.2015 09:23:21
af s.københavn
skaanebo skrev:Dette gælder for den udenlandske partner til en "person med tilstrækkelige midler":
Ang. kontanthjælp: Det er no go. En person med tilstrækkelige midler skal jo netop kunne forsørge sig selv og sin medbragte familie. Udløber de tilstrækkelige midler, må familien selv finde alternativer. Den danske statsborger vil dog til enhver tid kunne søge og få kontanthjælp, men altså ikke den udenlandske partner.
Ang. SU: Hvis den danske ægtefælle er arbejdstager i Danmark efter hjemkomst til Danmark, så vil ægtefællen kunne blive ligestillet med en dansker. Dvs., man vil kunne få SU til en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvis man søger om at blive ligestillet med en dansker.
Boligstøtte kan enhver, som er folkeregistreret i Danmark, søge om. Det har intet at gøre med sociale ydelser, men er en boligpolitisk beslutning om at støtte en særlig gruppe borgere på boligmarkedet.
Reglerne er i øvrigt ikke ændret, men har været de samme i rigtig mange år, så hvordan kan det komme bag på jer, at du regnes for "person med tilstrækkelige midler", når du nu ikke har været arbejdstager i Sverige, men har været grænsependler og arbejdet i Danmark? Hvis I har søgt om opholdskort i Sverige hos Migrationsverket, har Migrationsverket jo netop bedømt dig som "person med tilstrækkelige midler". Statsforvaltningen i Danmark vil naturligvis komme til den samme konklusion, når du ikke har arbejdet i Sverige, studeret i Sverige eller været pensionist i Sverige.
Fandt lige dette indslag fra dig Skaanebo.
Vil det sige, at den udenlandske statsborger kan IKKE modtage kontanthjælp, men dog SU og boligstøtte. Men den danske statsborger kan godt modtage kontanthjælp og dette vil ikke komme til, at påvirke den udenlandske statsborgers permanente opholdstilladelse eller evt. dansk statsborgerskab?
Er det til forskel fra de danske regler hvor en dansk statsborger ikke må have modtaget kontanthjælp de forudgående 3 år for bare at få FS?
Og hvis jeg nu på et tidspunkt får brug for min a-kasse så er det vel en privat forsikring der aldrig nogensinde bliver bedømt i forhold til min mands permanente opholdstilladelse?
Han kan vel også selv efter et års arbejde modtage a-kasse hvis han er meldt ind.

Re: Tilbage til DK
: 27.01.2015 10:27:53
af skaanebo
Du har stillet et tilsvarende spørgsmål i en anden tråd, hvor jeg allerede har svaret.
Re: Tilbage til DK
: 27.01.2015 12:43:43
af fundiver199
Ja lad os holde diskussionen samlet i en tråd.
Re: Tilbage til DK
: 29.01.2015 20:26:20
af Hatice Saribakir
Hej!
Jeg skal søge opholdstilladelse til min mand efter EU-reglerne, og jeg er under 24 år.
Hvis jeg flytter tilbage til Danmark, efter min mand har fået opholdstilladelse, vil mit alder så blive et problem?
Re: Tilbage til DK
: 29.01.2015 21:20:16
af skaanebo
Nej, alder er irrelevant ved brug af EU-regler, når blot I er gift eller over 18 år gamle.