Side 1 af 1

En bunke spørgsmål...

: 13.05.2008 18:59:50
af matildeudenh
Nu har min kæreste og jeg bestemt os for, at Sverige nok er det letteste for os, eftersom jeg kun er 22.

Så er der bare en masse spørgsmål: Er der processuelt ophold i Sverige, sådan at man kan indlevere en ansøgning om familiesammenføring mens man er på visum, og så blive? Og er det hurtigere end en "almindelig" familiesammenføring?

Min kæreste (mand, snart) vil gerne læse i Malmö, hvor der er uddannelser på engelsk. Hvor hurtigt kan han komme til det?

Mht.bank, er det så nemmest ofr mig at skifte bank, eller lade være? (muligvis ved banken det, men vil gerne høre andre først)

: 13.05.2008 22:34:10
af soalma
Når du har indleveret din ansögning om EUopholdstilladelse i Sverige kan du og din partner blive i Sverige mens I venter på svaret.
På migrationsverket www.migrationsverket.se läser du hvor lang ventetid man må regne med.
Svar på ansögning om EUopholdstilladelse plejer at komme tidligere end svar på en "almindelig" familiesammenføring=De svenske nationale regler.
Fra Sverigesløsningen side 7: "Søges der under de svenske nationale regler skal ægtefællen opholde sig i sit hjemland eller et andet land,
hvor vedkommende har lovligt ophold, indtil sagen er afgjort"
Danske bank har filial herovre og Nordea samarbejder med banker herovre.
Andre må kunne give tydeligere svare på dette punkt.

: 14.05.2008 09:26:07
af fundiver198
Som soalma skriver kan man søge om FS i Sverige efter de nationale svenske regler såvel som efter EU-reglerne. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der er fordele og ulemper ved begge dele.

Søger man efter EU-reglerne går det normalt hurtigere, og ansøgeren må opholde sig i Sverige, medens sagen behandles. Ulempen er, at man ikke opnår samme rettigheder som dem, der søger efter de nationale svenske regler.

F.eks. opnår man vistnok først ret til uddannelsesstøtte efter 2 års ophold i Sverige, hvilket selvfølgelig må siges at have en vis betydning, hvis man planlægger at uddanne sig.

Søger man efter de nationale svenske regler, kan man være heldig at få en permanent opholdstilladelse med det samme, og man opnår under alle omstændigheder samme rettigheder som en svensk statsborger til f.eks. uddannelsesstøtte fra dag 1 i Sverige.

Til gengæld SKAL ansøgningen afleveres i ansøgers hjemland, og der er indrejseforbud i Sverige, medens sagen behandles. Hvilket efter sigende godt kan tage mere end 12 måneder p.g.a. travlhed og underbemanding hos Migrationsverket.

: 14.05.2008 15:24:24
af matildeudenh
Æv. Vi er nødt til at søge efter de nationale regler, da jeg er studerende og aldrig vil kunne komme med 6000 svenske efter skat, hvis jeg også skal læse. 12 måneder vil være længe at vente, men så må det vel være sådan. Specielt fordi uddannelsessøtte selvfølgelig er relevant, når nu min kæreste gerne vil læse.

: 16.05.2008 07:43:02
af skaanebo
De 12 måneders ventetid var for et par år siden, nu er den generelle ventetid nedbragt til blot 6 måneder, når man søger efter de nationale svenske regler

: 16.05.2008 09:30:06
af fundiver198
Det kan vel diskuteres, om en ventetid på 6 måneder med rimelighed kan betegnes som "blot", når det drejer sig om noget som simpelt som at udstede en opholdstilladelse. Og ordet "ventetid" er jo netop det korrekte at anvende, for der er naturligvis ikke tale om, at der bruges 6 måneder på at behandle sagen. Hvad der sker, er snarere, at sagen ligger i en bunke og venter i 5 måneder, før nogen har tid til at kigge på den, og så herefter bliver behandlet i løbet af nogle få uger.

Gad vist hvordan den danske eller svenske befolkning ville reagere, hvis det f.eks. tog 6 måneder at få et kørekort eller et pas, fordi ansøgningerne bare dyngede sig op på et underbemandet kontor hos politiet?

Stadig er det da dejligt at høre, at det i mindste går i den rigtige retning, også hos vores kære broderfolk. Og man må jo sige, at de har udvist stor tålmodighed med os tossede danskere de sidste 6 år :)

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan den danske befolkning ville have reageret, hvis situationen havde været den omvendte. Altså at det var Sverige og ikke Danmark, som havde undtagelser i EU, og at Danmark derfor ikke bare skulle tage imod udenlandske ægtefæller til en masse danskere, men også til en bunke svenskere oveni, som flyttede til København, fordi de ikke kunne få lov til at bo hjemme i Sverige med deres ægtefælle.

Jeg er sikker på, at der i den situation ville lyde særdeles højrøstede protester fra den danske regering samt et entydigt krav om, at Sverige skulle løse sine evt. integrationsproblemer selv, i stedet for at eksportere dem til Danmark.