Hej Christina: Nej det her kan Dansk Folkeparti ikke gøre noget ved, medmindre de kan skaffe flertal i Folketinget for, at Danmark melder sig helt ud af EU.
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en helt central del af EU-samarbejdet, så det er fuldkommen udelukket, at Danmark skulle kunne forhandle sig frem til endnu en "undtagelse" på dette område. Og da naturligvis især fordi vi forlængst har sagt ja til det.
Så kan Dansk Folkeparti naturligvis arbejde på at få ændret de generelle regler om, at man kan tage sin ægtefælle med, når man flytter fra det ene EU-land til det andet, således at denne rettighed fjernes i hele EU. Men udsigten til, at de skulle få succes med det, er vist også stort set = 0. Og gudskelov for det da.
Desværre tyder bl.a. Monies erfaringer jo på, at det kan være lidt af en hurdle for nogen i det hele taget at finde et job i f.eks. Sverige. Så et muligt initiativ for ÆUG kunne jo være at oprette et firma med adresse i Sverige, som "tilfældigvis" havde brug for at ansætte en del dansktalende personale på kortvarige kontrakter. Sådan cirka så kortvarige, at deres udenlandske ægtefæller netop kan nå at få en opholdstilladelse i Sverige.
Det kunne f.eks. være et callcenter eller lignende, som på den måde kunne nyde godt af de lidt lavere lønninger samt lavere huslejeomkostninger i Sverige. Andre danske callcentre har allerede placeret sig i f.eks. Spanien eller på Filippinerne, så der er intet nyt eller usædvanligt i denne ide.
Ovenstående skrevet halvt i spøg og halvt i alvor. Hvis jeg var multimillionær ville jeg gøre det selv og profilere det kraftigt i medierne, om ikke andet så alene for at irritere Dansk Folkeparti
