EU-borger til DK

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
rum
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15.07.2014 11:56:01

EU-borger til DK

Indlæg af rum » 15.07.2014 12:17:19

Hej Alle sammen
Jeg håber at kunne få lidt brug af jeres erfaringer. jeg håber jeg skriver det rigtige sted.

Jeg kommer fra Island, har boet i DK i mange år (siden ´96).
Min kæreste er italiener. Hun har en universitetsgrad og har arbejdet i mange år i både italien og Østrig hvor hun har boet i nogle år. Hun er ny flyttet sammen med mig i DK og vi har købt en andelslejlighed sammen. Jeg arbejder delvis selvstændigt med kunst (fattig kunstner) og nogle gange ved siden af ved pædagogik. D.v.s. jeg har ikke masser af penge liggende. Vi har en billig lejlighed. Hun kommer med 3 måneders ledighedsunderstøttelse fra Wien imens hun søger job. Hun har taget dansk kurs i nogle måneder i Wien, men mangler stadigvæk en del på sproget og ville tage kursus her i kbh. Men vi er støt på noget som forvirrer os. Hun kan først få kurs når hun har cpr nr, og kan først få cpr nr. når hun har et job.
Er det rigtig forstået?
Jeg kan ikke helt finde ud af de ting, jeg, i min naivitet, troede at hun som EU borger kunne frit bosætte sig i DK. Men det er vist ikke så nemt.

Hun er 35. år, jeg er over de 40. Jeg har aldrig været på understøttelse. Vi har altid klaret os selv begge to. Vi har en lejlighed sammen. Hun har en uddannelse (pædagogik) som skal kunne give hende et job her. Vi har også nogle job inden for kunst som giver indkomst fra udlandet en gang imellem.

Skal vi stadigvæk igennem al den bureaukrati? Eller er der nogen som har erfaring med hvordan det er med voksne mennesker (EU borger og en nordisk/EFTA borger) med sin egen lejlighed?

Mange tak
mvh
Rum

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU-borger til DK

Indlæg af fundiver199 » 15.07.2014 12:56:02

Som italiener er hun EU-borger og har ret til fri bevægelighed i Danmark på selvstændigt grundlag. Du kan læse om den fri bevægelighed under "rådgivning" "flytte til Danmark/EU-land". Den vejledning er selvfølgelig skrevet med henblik på danske statsborgere, der flytter til andre EU-lande. Men det er helt de samme regler, der gælder, når en EU-borger flytter hertil.

For at blive folkeregistreret i Danmark skal en EU-borger opfylde betingelserne for ret til ophold i mere end 3 måneder dvs. være arbejdstager, studerende, tjenesteyder, selvstændig eller person med tilstrækkelige midler. Vær opmærksom på kategorien person med tilstrækkelige midler, hvor I evt. kan få hende registeret ved, at du påtager dig forsørgelsen og dokumenterer at have midler til det.

rum
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15.07.2014 11:56:01

Re: EU-borger til DK

Indlæg af rum » 20.07.2014 13:01:47

fundiver199 skrev: For at blive folkeregistreret i Danmark skal en EU-borger opfylde betingelserne for ret til ophold i mere end 3 måneder dvs. være arbejdstager, studerende, tjenesteyder, selvstændig eller person med tilstrækkelige midler. Vær opmærksom på kategorien person med tilstrækkelige midler, hvor I evt. kan få hende registeret ved, at du påtager dig forsørgelsen og dokumenterer at have midler til det.
Tak for dit svar fundiver199.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU-borger til DK

Indlæg af fundiver199 » 20.07.2014 18:15:47

Glemte at skrive at det er Statsforvaltningerne, der udsteder registreringsbeviser til EU-borgere. Når hun har fået registreringsbevis, kan hun få dansk CPR-nummer, og det er rigtigt, at det først er på det tidspunkt, at man vil tilbyde hende at deltage i integrationsprogrammets gratis danskundervisning.

Besvar