Side 1 af 1

Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 29.03.2014 10:32:07
af ndmind
Hej,

Min kone fra Indonesien, selv er jeg Nordmand, modtog ophold under EU-reglerne for familiesammenføring i 2012. Nu ved jeg at hun ifølge reglerne ikke kan opholde sig udenfor landet mer end nogen måneder i året eller noget deromkring, men hvad med mig?

1) Hvor længe må jeg opholde mig i Norge f.ex, uden at sætte min kones opholdstilladelse i fare? Her er tale om at jeg beholder folkeadresse sammen med hende hele tiden.

2) Nu har hun siden hun kom hit faktisk ikke bare kommet i arbejde, men har også årsløn over beløbsgrensen. Så gør jeg ret i antagelsen, at hun nu kunne "bytte" til arbejdsophold under beløbsordningen uden problem?

Jeg mener at have læst, at i tilfælde f.ex. skilsmisse - så har 3-landsborgeren 2 uger på at vise grundlag for anden type opholdstilladelse. Så da tænkte jeg at hvis mit ophold i et andet land skulle vise sig problematisk, så vil dette lade sig gøre. Men i mellemtiden, kan hun da fortsat arbejde o.l. eller må hun sætte al aktivitet på pause? Det ville jo ikke falde i god smag hos arbejdsgiver...

Håber jer kan informere mig :)

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 29.03.2014 21:17:13
af mh1
Det kan ikke sådan besvares helt firkantet, for det afhænger bl.a. af hvorfor man er væk fra DK.

Hvis man opholder sig mere end 6 måneder i træk udenfor DK, skal man ENTEN melde sig som udrejst ELLER søge om at bevare sin folkeregisteradresse i DK. For at få lov til det, skal man bl.a. bevare et hjem i DK. Man må altså ikke fremleje sin lejlighed og samtidig bevare sin adresse der.

Hvis man ofte er væk fra sin danske adresse i uger ad gangen, fordi man fx arbejder på en boreplatform eller er langturschauffør, så skal man blot opfylde at man fortrinsvis opholder sig på sin danske adresse (sit primære hjem), når man har fridage (hele dage).

Der er godt nok forskel på bedømmelsen af bopæl/ikke bopæl alt efter om det er SKAT eller om det er andre myndigheder, som bedømmer det, men du kan alligevel nogenlunde støtte dig til dette:
http://www.tax.dk/jv/ea/E_A_8_5_4.htm
"En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet.

Ved bopæl forstås efter cpr-loven: "...det sted(bolig) hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele."
"En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, er hjemmehørende det sted, hvor den pågældende normalt opholder sig. Det vil sige, at personen opholder sig et sted mindst 185 dage inden for et kalenderår, på grund af en privat tilknytning mellem den pågældende og det sted, hvor den pågældende bor."

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 30.03.2014 12:59:42
af ndmind
Interessant, som du sier - det fremstår i grund ikke så firkantet.

Forstår jeg det da rigtig, i det mindste ifølge Skats regler, at jeg anses som hjemmehørende her i Danmark så længe jeg beholder min bopæl og regelmæssig vender tilbage til denne (hvor "regelmæssig" ikke kan absolut fastsættes, men alligevel vejledes til 2 gange om måneden? ) - og derfor ikke behøver at aktivt gøre noget videre, som at skulle sende nogen ansøgning eller lignende?

Dette virker som at stå i kontrast til kravet om 185 dage. Sidstnævnte fremstod kun som vigtig i de tilfælder en ikke har ægtefælle og/eller fast bopæl her til lands, i hvilket tilfælde denne private tilknytning virker afgørende, eller misforstår jeg?

Alligevel bekymrer jeg mig noget med tanke på hvorvidt statsforvaltningen tolker dette anderledes. For at først få EU-familiesammenføring, så er det jo et vigtig krav at EU-borgeren har taget reelt og faktisk ophold i Danmark, og da er det vel heller tale om minimum 185 dage end denne løse "regelmæssig" definitionen?

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 30.03.2014 15:10:25
af fundiver199
Det kommer lidt an på, HVORFOR du opholder dig i Norge. Hvis det er fordi, du er udsendt af din arbejdsgiver, eller det på anden måde er arbejdsrelateret, vil det alt andet lige tale for, at centrum for dine livsinteresser stadig er det fælles hjem, du har med din kone i Danmark, og som du vender tilbage til, så ofte jobbet muliggør det.

Der er desværre ingen helt firkantede og klare svar her, men jeg mener ikke, at man bare blindt kan tælle dage, når man tager stilling til, hvor en person har sit sædvanlige opholdssted.

Det eneste, der står relativt klart, det er, at hvis du er forpligtet til at flytte din adresse til Norge, fordi du har dit primære opholdssted i Norge, så mister din kone selvfølgelig sin danske EU-opholdsret. Men får så i stedet en norsk EU-opholdsret, hvis hun tager til Norge sammen med dig.

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 30.03.2014 18:29:23
af ndmind
Tak for svar. Da står det noget klarere for mig.

Men hvad med mit andet spørgsmål. Hvis det nu går galt, at den Danske stat beslutter at jeg har nærmere tilknytning til Norge og derfor er forpligtet til at flytte adresse. Eller hvis det ender i skilsmisse. Har min kone mulighed til at gå over ophold baseret på sin løn?

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 31.03.2014 06:21:38
af fundiver199
Ja så kan hun søge opholdstilladelse efter beløbsordningen, hvis hun stadig har et vellønnet job i Danmark.

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 31.03.2014 07:48:55
af ndmind
Ok, godt at vide hun nu har egen grund til at falde tilbage på om nødvendig.

Et spørgsmål til, angående optælling af år til permanent ophold, hvor jeg læser på nyidanmark at det afgørende er at en har lovlig ophold i 5 år, uanset type ophold - undtaget flere ægteskab/samlivforhold.

Dette gælder vel også en kombination af EU baseret og ikke-EU baseret ophold?

Så hvis en f.ex er her 3 år som arbejder og derefter gifter sig med en EU-borger, eller i modsat fald er her først i 3 år pba. ægteskab med en EU-borger og så pga. skilsmisse går over på arbejdstilladelse, så kan en uanset få permanent ophold efter 2 år?

Tak igen for svar :)

Re: Spørgsmål rundt boforhold når en har opholdstillatelsen.

: 31.03.2014 08:32:49
af fundiver199
Ja og det vil i så fald blive efter danske regler for din kones vedkommende.