Side 1 af 1
Familiesamenføring i Norge
: 06.01.2014 09:04:37
af Block
Hej alle
Min kæreste er i øjeblikket i Danmark på et 90 dages visum, der varer til d. 20. Marts. Jeg afslutter min uddannelse her midt i januar og vil derefter søge autorisation i Norge med henblik på at vi kan flytte derop og søge familiesammenføring efter EU-reglerne. Vi har sendt ansøgning afsted til rådhuset for at kunne blive gift og jeg har fundet et vikarbureau. Det kan imidlertid godt tage op til 6 uger før jeg får autorisationen der gør det muligt for mig at begynde at arbejde.
Mit spørgsmål er nu om han ´bare´ kan tage med mig til Norge og søge om familiesammenføring på et dansk visum?
Samtidig kan jeg se at den dokumentation de Norske myndigheder ligger op til at man medligger ansøgningen er ens ansættelseskontrakt såvel som lønsedler. På det tidspunkt vil jeg ikke have fået min første løn endnu - kan det blive et problem?
/ Sisse
Re: Familiesamenføring i Norge
: 06.01.2014 11:41:18
af fundiver199
Ja et schengenvisum er gyldigt i hele Schengen, og Norge er en del af Schengen. Derfor er det underordnet, om det er udstedt af Norge, Danmark, Tyskland, Grækenland eller et af de andre schengenlande. Hvis din mand ikke allerede ved ansøgningen om opholdskort kan vedlægge al den dokumentation, de norske myndigheder skal bruge for at vurdere, om han har EU-opholdsret, må I sende den til myndighederne senere.
Det er klart, at når man udnytter retten til fri bevægelighed som arbejdstager, så kan man ikke have nogle lønsedler, før man har været et stykke tid i det land, man er flyttet til. Det er der ingen, der kan have. Så selvfølgelig behøver man ikke vedlægge lønsedler fra sit nye job, allerede når man søger om registreringsbevis som arbejdstager, eller når ens ægtefælle søger registreringsbevis eller opholdskort som medfølgende familiemedlem.
Men det kan da godt være, at de norske myndigheder gerne vil se et par lønsedler, før de udsteder opholdskortet til din mand. Det betyder så bare, at han ikke kan få udstedt opholdskortet efter 2 dage eller 2 uger. Men det må jo også tage op til 6 måneder at udstede det. Og indtil da må han så nøjes med den kvittering for modtaget ansøgning, som skal udstedes straks af de norske myndigheder, lige så snart ansøgningen er langet over disken.
Denne kvittering kan du sammenligne med et midlertidigt kørekort, som man også kan bruge, indtil man modtager sit rigtige kørekort.
Re: Familiesamenføring i Norge
: 06.01.2014 11:45:16
af fundiver199
Den eneste ulempe er, at kvitteringen ikke fritager din mand for visumkravet i andre EU-lande. Og derfor må han, indtil han modtager sit opholdskort, vælge mellem at blive i Norge, søge om et nyt visum, hvis han ønsker at rejse nogle steder hen, eller rejse rundt inden for schengenområdet i strid med reglerne og håbe på, han ikke bliver stoppet af politiet. Hvis han f.eks. vil en tur til sit hjemland, må han søge om et nyt visum på den norske ambassade, når han ønsker at rejse tilbage til Norge igen. Det visum skal så til gengæld udstedes gratis og i løbet af højest 14 dage, fordi han har EU-opholdsret i Norge.
Ønsker han at besøge Danmark sammen med dig, kan han i princippet få udstedt et nyt visum på den danske ambassade i Oslo. Men en langt enklere løsning er bare at tage bilen eller toget eller færgen til Danmark og satse på, at I ikke bliver kontrolleret undervejs. Og skulle det ske alligevel, må I sige pænt undskyld til betjenten og acceptere at vende om og rejse hjem til Norge.
Re: Familiesamenføring i Norge
: 06.01.2014 12:16:28
af Block
Tusind tak for det gode og hurtige svar

Så tager vi til Norge fra 1. Marts - juhuu
