euborger skrev:Er der en mulighed for hende til at flytte hos sin kærste i Dk?
Ja de kan gifte sig og søge om familiesammenføring efter de normale danske regler, hvis de lever op til de forskellige krav.
euborger skrev:Er hun som foralder til et EU barn omfattet af EU reglerne om fri bevæglighed? Hendes kærste er villig til at forsøger hende.
Både ja og nej. Principperne i Zambrano-dommen betyder, at hun, for at barnet kan udnytte sine kernerettigheder som unionsborger, har ret til at være i unionen med barnet.
Men barnet er jo allerede i unionen, da Belgien er en del af unionen. Så man kan næppe sige, at det berøver barnets dets kernerettigheder, at det er nødt til at blive i Belgien med sin mor.
Og hvad angår reglerne om fri bevægelighed, så er disse regler naturligvis lagt an på, at det er voksne, der flytter rundt, og at deres børn følger med dem. Og ikke omvendt. Så hvis moderen ikke har en ret til bevægelighed, så må barnet jo blive der i unionen, hvor moderen er. Barnet har jo heller intet behov for at flytte rundt, før det er gammelt nok til at klare sig uden sin mor.
Så hvis din niece skulle få lyst til at køre en sag på det, så tror jeg ærlig talt, at både embedsmænd og dommere vil dø af grin hele vejen op gennem systemet.