Sidder inde med nogle spørgsmål

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
lowas
Indlæg: 87
Tilmeldt: 13.04.2009 13:11:35

Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af lowas » 21.01.2013 18:25:54

Hej. Håber alle har haft en god jul og godt nytår.

Jeg og min kone har ansøgt om familiesammenføring efter EU-reglerne. Det skete for ca. 3md siden. Men efter alle disse afslag jeg hører om, er jeg heller ikke sikker på at vi kommer igennem. Men har nogle spørgsmål så jeg kan forberede mig på et evt. afslag. Desuden vil vi ansøge om FS efter danske regler snarest muligt.

1. Kan man klage en evt. afslag fra US? Eller skal hun hjem med det samme?
2. Hvornår kan vi søge om FS efter nationale regler? Min kone er 23år og 3md, og jeg er 26år. Har hørt når den ene part er over 24år, må den anden part gerne være 23år og 6md.

Planen er at undgå min kone skal hjem igen, fordi det var så besværligt at få hende herop. Hvis vi kan ansøge om FS efter danske regler sammen i DK, vil det være godt.

På forhånd tak

d_e_m
Indlæg: 306
Tilmeldt: 07.11.2012 23:03:37

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af d_e_m » 21.01.2013 21:23:10

Hvis du stadig boende i det eu land, og i får afslag bliver hun ikke sendt hjem, men hvis i er flyttet til dk samtidig med at i indgav ansøgningen , og i får afslag skal i starte forfra med at få hende op i et euland

lowas
Indlæg: 87
Tilmeldt: 13.04.2009 13:11:35

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af lowas » 22.01.2013 08:58:11

Jeg tror ikke du har forstået mine spørgsmål.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af mh1 » 22.01.2013 10:20:24

@ Iowas, det tror jeg nu nok d_e_m har. Svaret på dine spørgsmål afhænger jo netop af, om I stadig bor i et andet EU-land eller ej.

Hvis man er i DK og får afslag på ansøgning efter EU-reglerne har man kun 7 dages klagefrist, hvis ægtefællen skal kunne blive i Danmark.

Og ja, som det står på nyidanmark (https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... kravet.htm)
som bør være det første sted (eller første efter at have tjekket ÆUGs info under 'Rådgivning'), man kigger når man søger oplysning, så kan man ansøge, når den yngste part er 23 1/2 år.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af fundiver199 » 22.01.2013 10:33:49

Det ser faktisk ud til, at de mange problemer med tolkningen af "faktisk og reelt ophold", som der var i sommers, og som vi var nødt til at advare om i forum og i ÆUG´s vejledning, er blevet løst langt hen ad vejen.

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/E ... udlomr.pdf

Den seneste udgave af "tal på udlændingeområdet" viser i hvert fald, at der i november 2012 for alvor kom skub i udstedelsen af EU-opholdskort. Og siden ÆUG rejste problemstillingen over for US i sommers, har de givet langt flere tilladelser end afslag.

Så som mh gættede på allerede i sommers, var der nok bare tale om nogle sagsbehandlere, der havde misforstået deres opgave og/eller forsøgte at rydde deres skrivebord for nogle sagsdynger.

Og det er selvfølgelig meget beklageligt, at den slags sker, og helt uacceptabelt for de medlemmer, der har været og stadig er berørt af det, fordi deres sager stadig ligger uafsluttede i Justitsministeriet for nogens vedkommende nu på 14. måned. Men samtidig er det trods alt positivt, at Udlændingestyrelsen tilsyneladende er villig til at rette op på problemer i deres sagsbehandling fremadrettet, når de bliver påpeget.

lowas
Indlæg: 87
Tilmeldt: 13.04.2009 13:11:35

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af lowas » 22.01.2013 10:41:13

Både ja og nej. Jeg ville have svar på om der var klagemulighed. Nu ved jeg at det er der og den er på 7 dages frist. Dvs. Inden syv dage skal man klage beslutningen. sende et brev og sige man vil have afgørelsen ændret.

Jeg forstår jeres hensigt, søg info inden tråd oprettes. Jeg beklager jeg gjorde det imvendte, men nogle gange går man direkte til tastaturet. Andre gange kan man ikke finde ligetdet info man lige søger.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af fundiver199 » 22.01.2013 11:31:35

Som du nu ved, kan I søge efter de danske regler, når din kone er fyldt 23½ år. Men hvis du reelt har boet i et andet EU-land, og det ikke kun var i knap 3 måneder som jobsøgende med danske dagpenge, så mener jeg altså, at den rigtige løsning er at stå fast og insistere på, at din kone har EU-opholdsret i Danmark. Bla. fordi I på flere punkter bliver meget bedre stillet, hvis I får dette anerkendt.

Man kan godt søge efter de danske regler og EU-regler samtidig. Men jeg mener ikke, der er nogen grund til at gøre dette, medmindre I får afslag og må ud i en klagesag. Og selv da bør klagesagen ikke opgives, uanset om din kone så har fået opholdstilladelse efter de danske regler.

Nu ved I, at selv hvis det værste skulle ske, så betyder det ikke, at din kone bliver nødt til at rejse hjem, da indgivelse af en klage inden 7 dage vil give hende ret til fortsat ophold i Danmark. Det må da give lidt ro i sindet at vide det, og så synes jeg ikke, I skal tage nogen sorger på forskud men forvente, at jeres ansøgning selvfølgelig bliver imødekommet, som de fleste ansøgninger nu gør det igen. I har vel i et eller andet omfang fuldt de råd, der bliver givet i forum, og så burde I da være på den sikre side og ikke have den store risiko for at løbe ind i problemer.

lowas
Indlæg: 87
Tilmeldt: 13.04.2009 13:11:35

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af lowas » 23.01.2013 15:48:09

Mange tusinde tak for jeres svar, det giver ro i sindet, men det varede kun et par dage.

Brevet kom idag fra US, og det er et afslag. Desværre mener de at 1 år og 3 måneders bopæl i sverige med fuld dok. for husleje, busbilletter til mig og konen, selvstændig arbejde, dok. for transport osv, ikke ligner reelt og faktisk ophold. :shock:

Som sagt 7 dage til at klage, hjemrejsefrist 24 februar..
Skal jeg bare skrive et brev med min utilfredshed og sende den til justitsministeriet? Noget specielt brevet skal indeholde?

Har læst rundt omkring at nogen skriver det ikke har været muligt at indgive ansøgning om FS efter danske regler mens klagen kører, og andre har skrevet det modsatte.
Hvad er rigtigt? Konen bliver nemlig 23 1/2 i april.

Håber på en hurtig feedback så jeg kan skrive klagen og sende den afsted asap.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af fundiver199 » 23.01.2013 16:24:17

Start med at scanne afslaget og sende det til rådgivningsmailen, så vi kan hjælpe dig med at tolke, hvad der ligger i det:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

Hvis det er relevant at klage over det, dvs. hvis afgørelsen er forkert, kan ÆUG´s rådgivning også hjælpe med det. Vi har desværre en betydelig erfaring heri fra de mange sager i sommers. Og selvom der er mange uafsluttede sager, der stadig ligger i JM, kan jeg da sige, at ÆUG´s medlemmer endnu ikke har "tabt" en eneste af de klagesager, ÆUG´s rådgivning er / har været involveret i, og hvor det var vores vurdering, at afgørelsen var klart forkert.

Så jeg mener i al ubeskedenhed, at ÆUG´s rådgivning har temmelig godt "styr" på lige netop det her med EU-regler, og at du kan få mindst lige så kvalificeret hjælp af os som hos de fleste advokater. At køre sagen selv helt uden hjælp fra en professionel eller semi-professionel vil jeg ikke umiddelbart anbefale.

Man kan godt søge efter danske regler, medens der kører en klagesag i JM. Der har været tale om fejl i US, som efterfølgende blev rettet, når nogle har fået deres ansøgninger afvist i den situation. I den sidste sag skete det ved, at de pågældende mødte op på politiets udlændingekontor, hvorefter det hele blev ordnet via telefonen, og de fik at vide, at de bare kunne smide US brev om afvisning af ansøgning i papirkurven.

lowas
Indlæg: 87
Tilmeldt: 13.04.2009 13:11:35

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af lowas » 23.01.2013 18:04:26

Jeg sender kopierne til jer med det samme. Men husk jeg har kun få dage.

Red: så er den sendt. men det skal lige siges at jeg har tænkt mig at klage uanset hvordan jeg står iforhold til sagen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af fundiver199 » 23.01.2013 18:44:41

Du har kun 7 dage til at klage, hvis din kone skal have lov at blive i Danmark, ja. Men du har oceaner af tid til at formulere argumenterne til klagen og fremsende yderligere dokumentation til JM. Nogle sager kører i JM i op til cirka 2 år, før der træffes en endelig afgørelse.

Så i første omgang kan I bare skrive, at I ønsker at klage over afgørelsen, angive sagsnummeret samt datoen for afgørelsen, bede Justistministeriet om at bekræfte, at din kone kan blive i Danmark under sagens behandling, og skrive under.

Din kone skal underskrive brevet, da det juridisk set er hende, der er part i sagen, men der sker ikke noget ved, at du også skriver under.

lowas
Indlæg: 87
Tilmeldt: 13.04.2009 13:11:35

Re: Sidder inde med nogle spørgsmål

Indlæg af lowas » 23.01.2013 19:18:34

Okay Fundiver, jeg har også lige læst din email(tak for hurtig service) :wink: Jeg har sendt email til dig igen.
Det lyder godt, vi starter med at formulere et brev med nogle gode argumenter for hvad vi mener er forkert, og der er flere dokumenter som mangler hos dem. Desuden vil jeg klargøre sagen mere for dem, så de forstår situationen.

Besvar