Side 1 af 1

Spm. om tilbageflytning

: 11.12.2012 22:24:50
af zahara
Lige et spm., som jeg håber I kan svare på;

Min kone og jeg har boet i 11 måneder i Sverige og har tænkt os at ansøge om FS på US her en af de næste dage. Vi har i sinde at bo i Sverige indtil 1. februar, da vores lejekontrakt udløber dér. Kan vi godt flytte tilbage, selvom min kones ansøgnng er under behandling? Eller skal vi i så fald først søge til februar, i forbindelse med vores tilbageflytning?

Re: Spm. om tilbageflytning

: 12.12.2012 09:13:31
af mh1
I kan godt søge nu, både hvis I bruger danske og hvis I bruger EU-regler.

Det er dog lidt risikabelt at flytte adresse til DK, før din kones opholdsret er på plads, uanset hvilke regler I bruger. HVIS det bliver afslag, skal I jo flytte igen, og din kone vil i ventetiden bl.a. være uden dokumenterbar ret til sygesikring.

Der ER nogen, der har fået godkendt så hurtigt som på 29 dage, men der er jo andre som har ventet i mange måneder, og må vente flere endnu på afgørelse af klagesager.

Re: Spm. om tilbageflytning

: 12.12.2012 11:11:59
af bodilmorgan
Hej!

Jeg vil sige at hvis I har planer om at flytte til DK ligemeget hvad til 1. februar så vil jeg anbefale at I søger nu. For så har US noget tid til at kigge på jeres sag og muligvis give jer visum inden hvis I har tilstrækkelig dokumentation.

Min mand og jeg er nogle som har været utrolig velsignede med at modtage et visum gennem EU-regler efter 29 dage, og hvis det kan være nogen hjælp har vi lavet en liste over de ting vi indsendte med ansøgningen - den ligger lidt længere nede med på siden, og i titlen står der noget med "29 dage".

Og forresten, så ja, så må i gerne flytte tilbage til DK, selvom det ikke er samtidig med at i indgiver ansøgningen.

Mvh. Bodil

Re: Spm. om tilbageflytning

: 13.12.2012 15:17:19
af fundiver199
US har indført en ny procedure, hvor EU-ansøgninger screenes efter cirka 4 uger. Og hvis ansøgningen indeholder al den dokumentation, der er nødvendig for, at den kan imødekommes, udstedes opholdskortet med det samme.

Så det burde faktisk være muligt at stå med et dansk opholdskort i hånden før 1. februar 2013, hvis I søger nu og vel at mærke sørger for at vedlægge en fyldestgørende dokumentation for jeres ophold i Sverige, således at US ikke har behov for at bede jer om yderligere dokumentation.