Ægteskabudengrænser.dk

Jeg har en kæreste som bor i Nepal. Selv bor jeg i Danmark (hvor jeg har fast arbejde og lejelejlighed), men mit pas og statsborgerskab er fra Norge.
Vi mødtes på ferierejse(r), så har aldrig boet sammen, og har således også kendt hinanden i relativt kort tid.
Vi er dog sikre på at vi gerne vil bo sammen og etablere os og få børn, men er meget i tvivl om hvor vi skal starte den process, og hvor vi skal/må bo. Norge, Danmark eller Nepal? (Vi har også talt om at det kunne være en idé at flytte til et helt andet land som ingen af os har tilknytning til?)

Vi er også i tvivl om første skridt bør være at blive gift, men jeg synes det er for tidligt. På den anden side kan vi måske ikke bo sammen og lære hinanden endnu bedre at kende hvis vi ikke bliver gift? For ham er ægteskab også vigtigt af både kulturelle og religiøse årsager. F.eks er det ikke velset at få børn eller blive gravid inden ægteskabet i hans kultur. Da han har et barn i forvejen, som bor i Nepal, er det også vigtigt for ham at vide så tidligt som muligt i processen at vi kan blive sammen for altid, så han ikke skal leve adskilt fra flere børn. Altså at den løsning vi finder er en permanent løsning. Jeg ved også at han har talt med sin far om dette, da dette er almindeligt i Nepal, og faren har sagt god for at han kan giftes med mig, så længe det er gennemtænkt.. Jeg har alle fordomme og historie om "visajægere" i baghovedet, og vil derfor gerne være forsigtig. Vi har talt meget om dette, og han siger at jeg på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at begynde at stole på ham, nu vil jo skal være sammen resten af livet..

For mig er det meget vigtigt at få muligheden for at få børn tidligt i processen, pga min alder. Han vil også gerne snart have flere børn, og det var en af de primære grunde til at han blev skilt fra sin kone, som ikke ville have flere.

Synes det hele er lidt forvirrende, og leder efter følgende råd:
- Hvor skal vi starte? Synes det er en jungle. Bør vi satse på Norge, Danmark eller Nepal? (Ved bare ikke lige hvordan vi skal klare os økonomisk i Nepal)
- Hvis vi vælger at blive gift, hvad skal jeg især sørge for at være opmærksom på?

Din kæreste kan formodentlig få Schengenvisum til et 90-dages besøg. Læs her:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... besoeg.htm

I løbet af de 3 mdr. kan I lære hinanden bedre at kende, og kan jo nok nå at besøge Norge i løbet af de 3 mdr., så han kan få set om DK/Norge er steder han ville kunne tænke sig at tilbringe sin fremtid i. Man kan blive gift i DK under et visumophold, men husk at der er 3-4 ugers ventetid fra man søger om at blive gift, til man bliver det. Og husk at han skal have sine papirer vedr. civilstand med, og de skal være oversat til engelsk og være legaliseret (dvs. være stemplet af det nepalesiske udenrigsministerium, da Nepal ikke er et 'apostilleland').

Mht. at bo sammen: Som norsk statsborger bosiddende i DK kan du/I benytte EU-/EØS-reglerne for familiesammenføring. Disse er ganske lempelige, men da I ikke har boet sammen i ca. 18 mdr., skal I være gift for at kunne bruge dem. Det lader jo da også til at være det, din kæreste er mest indstillet på.

Hvis du går op og klikker på RÅDGIVNING, og så ned og vælger FLYTTE TIL SVERIGE/EU-LAND, så kan du læse hvad der gælder for dig (som allerede er flyttet til et EU-land).

Da planen er at din til den tid ægtefælle skal flytte til DK, vil jeres ægteskab være underlagt de danske ægtefælleformueregler. Det kan derfor være en god idé at få lavet en ægtepagt om særeje (læs her om det: http://www.minadvokat.dk/brevkasse/kort ... l#s%E6reje).

Som bosiddende i DK vil du ALTID kunne få skilsmisse efter danske regler, så man kan sige du har en 'nødudgang', hvis du vælger ægteskab.

Nepal... skrev:Hvor skal vi starte? Synes det er en jungle. Bør vi satse på Norge, Danmark eller Nepal? (Ved bare ikke lige hvordan vi skal klare os økonomisk i Nepal)

Er det bedst at læse til sygeplejeske eller politibetjent? Den slags beslutninger kan kun vanskeligt træffes af andre end en selv, da det jo kommer an på, hvem man er, og hvad man gerne vil.

Nepal... skrev:Hvis vi vælger at blive gift, hvad skal jeg især sørge for at være opmærksom på?

At din mand skal starte et helt nyt liv, hvis I bor i Danmark eller Norge, og at du derfor har begivet dig ind i et forhold, som kræver en del mere af dig end et forhold til en nordmand eller dansker.

Det lyder som om, at det bedste for jer på det stadie i beslutningsprocessen, hvor du er nu, vil være, at han søger om et visum til at besøge dig i Danmark, og at I så tager resten hen ad vejen, som det kommer.

En enkelt ting at være opmærksom på er dog, at du som norsk statsborger bosat i Danmark er omfattet af de særlige EU-regler om familiesammenføring, og derfor er der nok ikke nogen grund til, at du bruger tid og energi på at sætte dig i de meget komplicerede nationale regler på området, som både Danmark og Norge har.

Tak for svarene begge to, det var faktisk en stor hjælp.

Måske er jeg i lidt langsom i opfattelsen, men jeg forstår simpelthen ikke det med EUreglerne og fri bevægelighed og hvad det har med ansøgningen om familiesammenføring at gøre. I hvertfald ikke efter det jeg har læst om det. Måske har jeg ikke læst det grundigt nok, men alt det jeg læser omhandler at man kan rejse frem og tilbage mellem eu lande, men ikke hvordan og under hvilke regler man familiesammenføres. Altså, hvor skal jeg rejse hen og hvorfor? Og hvor er det lige han kommer ind i billedet, han er her jo ikke endnu? (Han er nepaleser og har altid boet i nepal. Jeg har boet maaaange år i danmark, men er norsk.)

Som norsk bosiddende i Danmark har du jo allerede krydset en indre grænse i EU/EØS og har dermed gjort brug af den frie bevægelighed. Dvs, hvis du ellers opfylder betingelserne i øvrigt (fx økonomi), så har din ægtefælle krav på at kunne følge med dig til Danmark.

Så første skridt er, at I indgår ægteskab, fx når han kommer her på besøg. Dernæst søger din mand om et dansk opholdskort efter EU-reglerne hos Statsforvaltningen (ikke US).

Og når du har boet mange år i Danmark (mere end 5), har du erhvervet ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne, og så stilles der ikke engang nogen krav om, at du skal være arbejdstager, studerende eller selvforsørgende. Så du har en helt fri og ubetinget adgang til FS i Danmark, hvis bare I ikke er proformagift, og din mand ikke udgør en sikkerhedsrisiko el.

Årsagen er, at familieliv er en menneskeret. Og hvis ikke du kan leve med din ægtefælle i Danmark, ville du jo blive nødt til at forlade Danmark og flytte et andet sted hen. Og det ville stride imod princippet om, at der skal være fri bevægelighed i EU (og EØS). Hvis du f.eks. arbejder for Novo Nordisk, kan de jo ikke fast-holde din arbejdskraft, hvis du er nødt til at flytte til Nepal eller Norge for at bo sammen med din ægtefæl-le.

At de samme hensyn så ikke tages, når det drejer sig om en dansk statsborger, kan virke ulogisk. Men det skyldes, at der stadig er en kompetencedeling mellem EU og nationalstaterne, hvor sidstnævnte er ansvarli-ge for at sikre deres egne statsborgeres rettigheder på eget territorium, hvorimod EU er ansvarlig for at sikre rettighederne for dem, der har krydset en landegrænse i unionen (eller i EØS).

Og da det virker til jeres fordel, er det jo bare om at gælde sig over denne tingenes tilstand, som gør det hele meget lettere for jer, end hvis du havde været bosat i Norge, hvor der efterhånden også stilles en mængde krav i forbindelse med familiesammenføring bla. omkring referencens økonomi.

Som nordisk statsborger har du formentlig aldrig fået udstedt et registeringsbevis i Danmark, og Statsfor-valtningen vil derfor sikkert bede om, at du søger om det, samtidig med at din mand søger om opholdskort. Og her skal du så huske at søge om permanent registreringsbevis og dokumentere, at du har boet mere end 5 år i Danmark og ikke har levet af kontanthjælp e.l. i den tid.

Tak for svarene igen! Jeg vil kigge nærmere på jeres råd og idéer