Brev til Justitsministeriet
: 16.08.2012 14:48:35
Dags dato er følgende afsendt til ovenstående......
I forbindelse med min hustru´s og min ansøgning om familiesammenførelse efter EU reglerne (Journal nr 12/019639), har vores saf dags dato taget endnu en uventet og absurd drejning.
Til trods for at vores ansøgning har været indset siden Februar dette år, er der endnu ikke faldet en afgørelse, og ej heller virker det til at nogen har så meget som åbnet vores sagsakt.
Til trods for den umiddelbare dokumentation som blev indsendt med vores ansøgning, har vores eneste respons fra udlændingestyrelsen været at der er blevet bedt om yderligere dokumentation -
Sikkert grundet at vores ophold i Sverige har været "tvivlsomt". Efter telefonisk samtale med udlændingestyrelse - Hvori en medarbejder fremfører at der jo kan være tale om proforma ophold (Grundet at vi ikke har gemt husleje kvitteringer, udskrifter fra bank, samt bevis på indkøb af daligvarer), beslutter jeg mig for at fremsende yderligere dokumentation. Tåbelig som jeg er, regner jeg jo med at en udskrift fra de Svenske myndigheder med vores personnumre, samt perioden på vores ophold og adresse fremgår, skulle være dokumentation nok. Derudover har jeg i den periode arbejdet i Danmark og dagligt pendlet mellem Sverige og Danmark. Oveni de før fremsendte papirer vedlægger jeg dokumentationen fra Sverige, Svensk opholdskort, bevis på indtægt fra 2010 samt 2011 fra Tjekkiet og arbejdergiveren herfra. Mit udenlanske opholdskort, bilregistrering osv osv (Efter første telefonsamtale vil jeg jo nødigt have at man afviser vores sag pga en medarbejder mistænker at der er tale om snyd!!).
Dags dato er situation så at min hustru er blevet gravid. Hvad der skulle have været en glædelig nyhed bliver dog til en stressende og ubehagelig oplevelse da vi stadigvæk ikke aner om vores sag bliver godkendt eller afvist. Ikke desto mindre ringer jeg til udlændingestyrelse for at høre om der er noget fremskridt i sagen, og hvordan vi forholder os til lægebesøg m.m.
Svaret derfra er mildest talt grotesk!!! Så længe sagen er under udredelse er min hustru her som turist, og har derfor ikke mulighed for lægehjælp medmindre hun selv dækker omkostningerne. Vi får rådet at henvende os til min læge, og forhøre os om han kan hjælpe.
Jeg foreslår om det er muligt at vi evt kan tage til Malmø istedet da min kones pholdskort der stadigvæk er gyldigt frem til 2014.....Meeeen........Nej! Vi kan skam godt forlade landet, men bare ikke rejse ind i Danmark igen. Sålænge sagen ligger på et skrivebord uafsluttet, må hun ikke forlade Danmark, og man udsteder ikke udrejsetilladelse i disse tilfælde??!!! Hvad satan?????!!!!!
Jeg opgiver en videre diskution med medarbejderen, og ringer til min egen læge for rådgivning. Lægen oplyser at de ikke tidligere har haft en sådan sag, men at han ihvertfald kan oplyse om at såfremt vi ønsker at gå videre med graviditeten, så vil det være nærmest umuligt for os at dække udgifterne selv. Udover hans honorar er der tale om blodprøve, gynækolog, hospitalsophold, jordemoder etc etc - Hvilket vil være en uoverskuelig udgift hvis det skal dækkes som brugerbetaling. Lægen anbefaler at vi igen ringer til udlændingestyrelsen, og forklarer situationen, og for evt råd herfra.
Jeg er "heldig" at få samme medarbejder i telefonen igen, og forklarer at da vi er lidt havnet i en klemme i systemet, hvad vi præcist kan gøre, og om det er muligt at få en tidshorisont på sagens afgørelse. Dette er ikke muligt, og medarbejderen ender med at oplyse at "min hustru kan jo bare tage hjem hvis hun ikke kan vente".
Udover at svaret og behandlingen er dybt provokerende, så er man jo lidt fristet til at sige at den løsning er jo ej heller mulig da der tidligere er oplyst at hun ikke må forlade landet, og slet ikke kan søge om udrejsetilladelse.
Skulle vi grundet situationen og uklarheden over om vi måske ender i en situation hvor min gravide hustru bliver hjemsendt, vælge at foretage en abort - Så er det ej heller muligt da udgifterne i denne forbindelse også vil være for høje. Jeg kunne vælge at opgive helt og sende hende hjem, men da abort er ulovligt i hendes land - så vil det betyde at hun skulle føde mit barn i et fremmed land, uden mulighed for at føre et normalt familieliv.
At man skal sidde og træffe en beslutning om at have et barn eller ej baseret på om en instans i et land kan finde ud af "godkende" ens hustru eller ej - Er mildest talt noget som kan vække både vrede, afmagt, og afsky for ens eget hjemland. Desværre så er realiteterne, at vores beslutning skal tages indenfor de næste 2 uger, da vi ellers ikke kan foretage en abort. Men om min hustru tør tage chancen for at stå og være højgravid og blive smidt ud af landet, er nok ret tvivlsomt, og næppe noget jeg kan overtale hende til at gøre. Vi har vist begge efterhånden mistet tiltroen til en "fair" behandling til trods for at der i vores sag intet er at udsætte eller pege fingre af.
Som jeg tidligere nævnte - så er opdagelsen af hendes graviditet under dagen blevet en stor sort sky hængende over hovedet, fremfor den glædelige nyhed den burde og skulle have været.
Som Dansker kan jeg kun sige at jeg skammer mig over at komme hjem til mit eget land, og opdage hvor skammeligt man behandler folk. Ingen af de lande vi begge har abrejdet og boet i, uanset hvor elendige forhold de har haft, har behandlet os så respektløst.
Status er: 6 måneders ventetid med konstant utryghed for vores fremtid, 1 stk gravid hustru uden mulighed for lægehjælp, ingen mulighed for udrejse - Og en begyndende tro på at vi nok ender med at måtte "flygte" tilbage til et andet land som byder os mere velkommen end mit eget land kan.
I forbindelse med min hustru´s og min ansøgning om familiesammenførelse efter EU reglerne (Journal nr 12/019639), har vores saf dags dato taget endnu en uventet og absurd drejning.
Til trods for at vores ansøgning har været indset siden Februar dette år, er der endnu ikke faldet en afgørelse, og ej heller virker det til at nogen har så meget som åbnet vores sagsakt.
Til trods for den umiddelbare dokumentation som blev indsendt med vores ansøgning, har vores eneste respons fra udlændingestyrelsen været at der er blevet bedt om yderligere dokumentation -
Sikkert grundet at vores ophold i Sverige har været "tvivlsomt". Efter telefonisk samtale med udlændingestyrelse - Hvori en medarbejder fremfører at der jo kan være tale om proforma ophold (Grundet at vi ikke har gemt husleje kvitteringer, udskrifter fra bank, samt bevis på indkøb af daligvarer), beslutter jeg mig for at fremsende yderligere dokumentation. Tåbelig som jeg er, regner jeg jo med at en udskrift fra de Svenske myndigheder med vores personnumre, samt perioden på vores ophold og adresse fremgår, skulle være dokumentation nok. Derudover har jeg i den periode arbejdet i Danmark og dagligt pendlet mellem Sverige og Danmark. Oveni de før fremsendte papirer vedlægger jeg dokumentationen fra Sverige, Svensk opholdskort, bevis på indtægt fra 2010 samt 2011 fra Tjekkiet og arbejdergiveren herfra. Mit udenlanske opholdskort, bilregistrering osv osv (Efter første telefonsamtale vil jeg jo nødigt have at man afviser vores sag pga en medarbejder mistænker at der er tale om snyd!!).
Dags dato er situation så at min hustru er blevet gravid. Hvad der skulle have været en glædelig nyhed bliver dog til en stressende og ubehagelig oplevelse da vi stadigvæk ikke aner om vores sag bliver godkendt eller afvist. Ikke desto mindre ringer jeg til udlændingestyrelse for at høre om der er noget fremskridt i sagen, og hvordan vi forholder os til lægebesøg m.m.
Svaret derfra er mildest talt grotesk!!! Så længe sagen er under udredelse er min hustru her som turist, og har derfor ikke mulighed for lægehjælp medmindre hun selv dækker omkostningerne. Vi får rådet at henvende os til min læge, og forhøre os om han kan hjælpe.
Jeg foreslår om det er muligt at vi evt kan tage til Malmø istedet da min kones pholdskort der stadigvæk er gyldigt frem til 2014.....Meeeen........Nej! Vi kan skam godt forlade landet, men bare ikke rejse ind i Danmark igen. Sålænge sagen ligger på et skrivebord uafsluttet, må hun ikke forlade Danmark, og man udsteder ikke udrejsetilladelse i disse tilfælde??!!! Hvad satan?????!!!!!
Jeg opgiver en videre diskution med medarbejderen, og ringer til min egen læge for rådgivning. Lægen oplyser at de ikke tidligere har haft en sådan sag, men at han ihvertfald kan oplyse om at såfremt vi ønsker at gå videre med graviditeten, så vil det være nærmest umuligt for os at dække udgifterne selv. Udover hans honorar er der tale om blodprøve, gynækolog, hospitalsophold, jordemoder etc etc - Hvilket vil være en uoverskuelig udgift hvis det skal dækkes som brugerbetaling. Lægen anbefaler at vi igen ringer til udlændingestyrelsen, og forklarer situationen, og for evt råd herfra.
Jeg er "heldig" at få samme medarbejder i telefonen igen, og forklarer at da vi er lidt havnet i en klemme i systemet, hvad vi præcist kan gøre, og om det er muligt at få en tidshorisont på sagens afgørelse. Dette er ikke muligt, og medarbejderen ender med at oplyse at "min hustru kan jo bare tage hjem hvis hun ikke kan vente".
Udover at svaret og behandlingen er dybt provokerende, så er man jo lidt fristet til at sige at den løsning er jo ej heller mulig da der tidligere er oplyst at hun ikke må forlade landet, og slet ikke kan søge om udrejsetilladelse.
Skulle vi grundet situationen og uklarheden over om vi måske ender i en situation hvor min gravide hustru bliver hjemsendt, vælge at foretage en abort - Så er det ej heller muligt da udgifterne i denne forbindelse også vil være for høje. Jeg kunne vælge at opgive helt og sende hende hjem, men da abort er ulovligt i hendes land - så vil det betyde at hun skulle føde mit barn i et fremmed land, uden mulighed for at føre et normalt familieliv.
At man skal sidde og træffe en beslutning om at have et barn eller ej baseret på om en instans i et land kan finde ud af "godkende" ens hustru eller ej - Er mildest talt noget som kan vække både vrede, afmagt, og afsky for ens eget hjemland. Desværre så er realiteterne, at vores beslutning skal tages indenfor de næste 2 uger, da vi ellers ikke kan foretage en abort. Men om min hustru tør tage chancen for at stå og være højgravid og blive smidt ud af landet, er nok ret tvivlsomt, og næppe noget jeg kan overtale hende til at gøre. Vi har vist begge efterhånden mistet tiltroen til en "fair" behandling til trods for at der i vores sag intet er at udsætte eller pege fingre af.
Som jeg tidligere nævnte - så er opdagelsen af hendes graviditet under dagen blevet en stor sort sky hængende over hovedet, fremfor den glædelige nyhed den burde og skulle have været.
Som Dansker kan jeg kun sige at jeg skammer mig over at komme hjem til mit eget land, og opdage hvor skammeligt man behandler folk. Ingen af de lande vi begge har abrejdet og boet i, uanset hvor elendige forhold de har haft, har behandlet os så respektløst.
Status er: 6 måneders ventetid med konstant utryghed for vores fremtid, 1 stk gravid hustru uden mulighed for lægehjælp, ingen mulighed for udrejse - Og en begyndende tro på at vi nok ender med at måtte "flygte" tilbage til et andet land som byder os mere velkommen end mit eget land kan.