Ægteskabudengrænser.dk

Jeg har et lille spørgsmål angående når man er arbejdstager i et andet EU land som man bor i, og man vil bruge det til at få familiesammenføring efter EUreglerne..
Under præcis hvilke omstændigheder kan de give afslag. Har hørt at de ikke må bedømme om man har haft til hensigt at bruge EUreglerne for familiesammenføring, eller hvis man har planlagt et kort ophold- Er det sandt, og hvor kan jeg læse om det.
Vores sag er under behandling, og jeg rammer snart ½ år som arbejdstager hvor jeg hver uge har haft minimum 20 timer, men det ville vel stadig være klogest at blive i Sverige ikke sandt? Jeg har nemlig skole som snart starter i Danmark, men vi tør ikke helt tage chancen efter alle de afslag vi har hørt om på det sidste.. jaaah, nogle råd eller?

Det er vel en smagssag, om I "tør" flytte til DK, før I har fået svar, eller ej. Jeg mener ikke, at der ud fra det beskrevne kan herske nogen reel tvivl om, at du udnytter den fri bevægelighed i Sverige som arbejdstager, med mindre du arbejder i eksempelvis Malmø og før flytningen til Sverige boede i København, således at du i princippet kunne være blevet boende og blot pendlet over broen hver dag for at gå på arbejde.

Jeg kan selvfølgelig ikke garantere imod, at Udlændingestyrelsen træffer (endnu) en fejlafgørelse i jeres sag, således at I må ud i en klagesag, før opholdsretten bliver anerkendt. Men hvis I ikke er paniske ved udsigten til, at der kan gå lang tid, før din mand får udstedt sit danske opholdskort, Og hvis der er tungtvejende grunde til at flytte, så flyt dog bare hertil og tag det, som det kommer, i stedet for at tage sorgerne på forskud.

Og så kan det da også være, at der trods alt snart bliver rettet op på sagsbehandlingen i EU-kontoret, så de holder op med at træffe så mange fejlafgørelser. Det må da være en situation, som hverken ledelsen i US eller de ansvarlige i Justitsministeriet kan leve med i længden. For selvfølgelig er det ikke meningen, at en offentlig myndigheds afgørelser skal underkendes af klageinstansen sådan nærmest på samlebånd. Hvilket man må forvente vil ske med de afgørelser, som EU-kontoret har truffet de sidste par måneder.

Problemet med personnummer i Sverige er jo blevet løst nu, så mon ikke også dette problem med vurdering af "faktisk og reelt ophold" i Danmark finder en løsning før eller siden? For mig at se er det et meget banalt problem med i hovedsagen to ansatte, der ikke gør deres arbejde ordentligt, hvad årsagen hertil så end er.

Som et lidt morsomt eksempel kan nævnes, at sagsbehandleren i en sag, som også har været omtalt i forum, har bedt parret om at sende dokumentation for, at de havde haft et "faktisk og reelt ophold i Sverige", selvom parret havde boet i Norge

Tak for svaret Fundiver
Nogen der kender svaret til dette spørgsmål?
Under præcis hvilke omstændigheder kan US give afslag hvis man har været arbejdstager. Er det ikke lidt anderledes end hvis man f.eks. har været person med tilstrækkelige midler?Har hørt at de ikke må bedømme om man har haft til hensigt at bruge EUreglerne for familiesammenføring, eller hvis man har planlagt et kort ophold- Er det sandt, og hvor kan jeg læse om det.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/legalinf ... glerne.htm

US må give afslag, hvis arbejdet kun havde et ubetydeligt omfang, eller hvis du har levet som grænsependler med bopæl i Danmark, eller hvis der er tegn på, at der er tale om snyd og misbrug som eksempelvis proforma ægteskab eller proforma adresse eller fremlæggelse af falske dokumenter.

Men desværre er forståelsen af, hvordan man skal vurdere, om en arbejdstager har haft et "faktisk og reelt ophold" i et andet EU-land, også en af de ting, som de nye sagsbehandlere i EU-kontoret åbenbart har vanskeligt ved, for vi har også set 2 afslag givet til par, hvor den danske statsborger efter ÆUG`s vurdering opfylder betingelserne for at være vandrende arbejdstagere.

Og derfor er det selvfølgelig også noget vanskeligt for os at vejlede om, hvad man kan forvente. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, det er, at hvis man får afslag, så kan man påklage dette til JM, og gør man det inden 7 dage, så har ægtefællen ret til at blive i DK, til JM har taget stilling til klagen. Og får man heller ikke medhold hos JM, kan man lægge sag an ved domstolene, som derefter er forpligtet til at spørge EU-domstolen til råds, hvis tvisten indeholder elementer af tolkning af EU-retten, hvilket man jo bestemt må sige, at der er tale om her.

Så der er vel ikke andet at sige, end at enten er der tale om et isoleret problem med nogle bestemte sagsbehandlere, og så bliver det vel løst. Eller også må spørgsmålet jo prøves ved domstolene, da ÆUG naturligvis ikke kan leve med, at man pludselig begynder at tolke meget mere snævert, end man hidtil har gjort.

PS. Og jeg ved godt, at jeg ofte råder folk til at blive i det andet EU-land, til de har fået et svar fra US. Men et eller andet sted er det jo heller ikke acceptabelt, at dette skal være nødvendigt, fordi man ikke kan regne med, at ens ansøgning bliver behandlet korrekt. Det er jo i sig selv en obstruktion af den fri bevægelighed, da det eksempelvis gør det umuligt for en dansker med bopæl i Malmø at sige ja tak til et nyt og bedre job i Esbjerg, hvis man ikke tør flytte på det tidspunkt, hvor man skal starte på jobbet.

Mit råd er derfor mest henvendt til dem, der ikke har nogen tungtvejende grunde til at flytte her og nu, og som måske samtidig har en lidt tynd sag, der kun kan blive stærkere af, at de bliver lidt længere i det andet EU-land. Man må jo også erkende, at der er en del, der nærmest ikke kan vente med at komme tilbage til Danmark, fordi de eksempelvis savner nærheden til venner og familie.

Og hvis man har det sådan, så er der nok også stor sandsynlighed for, at man ikke indretter sig på en måde, hvor man "har taget de konsekvenser, der normalt følger af at være flyttet til et andet land", som det hedder. Og hvis opholdet så samtidig kun har varet i 3-4 måneder, jamen så kommer vi altså ind i en gråzone, hvor myndighederne godt kan finde på nogle argumenter for at give afslag, der ikke er helt uholdbare.

Hvis en dansk statsborger har været ude og rejse i 3-4 måneder, er det jo således ikke altid ensbetydende med, at den pågældende har været bosat i et andet land. Og ÆUG ser altså også afgørelser, hvor vi må sige til folk, at vi ikke er sikre på, at de har en vindersag overfor JM.