Økonomisk sikkerhed

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Nordstjernen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 19.11.2007 02:07:55
Geografisk sted: Sverige

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Nordstjernen » 10.08.2011 22:01:13

Miabobio skrev:What! Vildt fedt, det må man da sige gik stærkt, jamen så har jeg ingen bekymringer mere :) En anden herinde havde blot skrevet, at der sikkert ville være laaang ventetid med at blive gift på Rådhuset i disse bryllupstider :-)

Super godt at høre, tak for det!
Nu er det jo et stykke tid siden, at jeg skrev det. Det er vel meget muligt, at det værste hype er ovre. Vi blev gift meget hurtigt i Kristianstad (om vinteren), og de er i øvrigt rigtigt flinke derinde, udover at rådhuset også er ret pænt, hvis det interesserer jer.

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 06.11.2011 13:43:35

Hej alle,

det går godt i Malmø. Jeg arbejder i Danmark og derfor er jeg selvforsørgende. Vi er blevet gift på Malmø Rådhus, juhu, det var en skøn dag. Mandagen efter vores vielse om lørdagen, gik vi på Skattewerket i Malmø, og flyttede adresse og registrerede os selv. Nu venter vi på, at vores personbevis bliver behandlet. Vi blev noget overraskede over, at det tager 4-6 uger for dem, at behandle vores registrering - enormt træls. Har andre oplevet det. Dog kunne min mand med det samme, søge om job i Sverige og er i fuld gang.

Efter at have været på Skattewerket, var vi på Mirationswerket. Der tog de billeder og fingreaftryk med det samme, efter at vi begge hurtigt blev interviewet hver især, uden at den anden var til stede. Normalt? Vores forklaringer og "love story" var naturligvis identiske, hallo! Men de var rigtig søde. NU venter Migrationswerket så på at Skattewerket får lavet vores Personbevis. De kan ikke færdiggøre opholdskortet før vi har personbeviset.

Men 4-6 uger. Vi troede det tog en uges tid. Vi har været her siden sidst i august i Sverige, men da vi først kunne blive gift midt i oktober - så har vi heller ikke registreret os eller flyttet adresse, før vi var gift.

Kan vi godt skifte bank til sverige, inden at det personbevis bliver lavet. Der er 2 ugers behandlingstid tilbage af de 4-6 uger (vi hr ventet 4 nu). Eller skal man have svensk personnummer. Jeg har Svenske Handelsbanken i forvejen, så jeg skifter reelt ikke bank, men filial. Er det okay? Dvs. jeg får svensk bankkonto, bankrådgiver, bankadresse. Og bankkort. Men jeg bibeholder min danske også. Okay?

Og hvordan vælger vi læge og kan vi gøre det inden personbeviset.

Og hvornår kan jeg gå på Skat Øresund og ændre min skat?

Vi er blevet 2 1/2 måned forsinket i vores svenske ophold, hvor vi havde regnet med 1/2 år, men nu tænker vi, at vi bare bliver 8 mdr. ialt. Eller hvem ved, bare bliver! Eller, gælder vores EU ophold i andet EU land fra den dag af vi startede med at betale husleje herovre og vi betalte vores indskud - for, vi har jo først registreret os for 4 uger siden. Er det den dato der gælder?

Simpelhen forvirret over det!!

Og hvad betyder de nye regler regeringen pønser på for os, når nu vi bruger EU-reglerne?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Kim P. Nyberg » 06.11.2011 20:28:15

Den nye regerings tiltag har ingen som helst betydning, når man bruger EU-rettens regler, for det er to forskellige regelsæt. EU-rettens regler vedtages - som navnet siger - i EU og er fælles for ALLE medlemslande i EU + Norge, Island og Schweiz. De rent danske regler (som indeholder alverdens forhindringer såsom bankgaranti, tilknytningskrav og pointsystem) vedtages på Christiansborg.

Dine rettigheder starter den dag, du ankommer til Sverige. Og det er derfra du skal tælle. Hvor lang tid der går, inden I får registreringsbevis, opholdskort og personbevis, er i den sammenhæng uden betydning.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 07.11.2011 05:51:28

Grundlæggende har Kim ret, men i finanslovsforslaget er der faktisk angivet et tiltag, som vil få betydning for dansk-udenlandske par, der overvejer at flytte til Danmark fra et andet EU/EØS-land.

Den såkaldte "ekstra kontrol" med ansøgninger om FS efter EU-reglerne droppes nemlig, hvorved staten sparer 12,5 millioner om året. Så der vil formentlig til næste år være mindre risiko for, at man bliver bedt om at fremsende tykke mapper med kasseboner mm. for at bevise, at man har haft et "faktisk og reelt ophold" i det andet EU-land.

Reglerne forbliver dog uændret, og man skal næppe forvente, at ændringen betyder, at der nu bare er frit slag for at betjene sig af proformaadresser. Men forhåbentlig kan det betyde lidt færre søvnløse nætter med bekymringer og lidt færre indlæg i dette forum :wink:

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 08.11.2011 21:50:58

Ej, det lyder da super fedt! - Og JA, glæder mig også til, at man ikke skal spørge til råds herinde flere gange månedligt, fordi man er bange for at træde forkert.

Som jeg skrev, så gik vi i går mandag ind i 5. uge af 4-6 ugers behandlingstid på Skatteverket for at udstede os begge personbevis.
Så snart vi har det, skal mit og min mands personbevis afleveres til Migrationsverket - hvor vi allerede har været, og min mand har fået taget billeder, afleverede fingreaftryk, og alt skulle være i orden - og de siger, at de bare venter på personbeviserne.

Men kan det trække i langdrag udover 6 uger på Skatteverket - og hvor står man så? Hvad er ens rettigheder? Og hvor lang tid er sagsbehandlingen hos Migrationsverket? Jeg kan se flere herinde har taget kopier af deres pendlerkort - det har jeg ikke indleveret til Migrationsverket - skal jeg skynde mig at gøre det?

Vi er blot ved at være lidt uldne, da vi SÅ gerne vil holde julen og deltage i min mands søsters bryllup i Sydney, og vil gerne tage afsted fra Kastrup Lufthavn omkring 15 december. Og vi tør ikke købe flybilletter, i tilfælde af, at processen trækker ud :-(

Hvad vil i råde os til?? Hvor meget kan man tillade sig at presse på???

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 14.11.2011 12:18:32

Hej dejlige forum.

Vi har virkelig brug for hjælp. Jeg føler at vi bliver "sjusket" behandlet af myndighederne i Sverige. Og har brug for råd og vejledning til, hvordan vi skal gribe situationen an.

- Vi var på Skatteverket og ansøgte om Hindersprøvning d. 8/8. Der kopierede de alle vores originale dokumenter. Dvs. "Marriages Certificates" på os begge fra både Australien, New Zealand og Danmark. Og tog kopi af vores pas. (Vi foregav ikke, at vi ville flytte til Sverige).
- Vi flyttede til Malmø d. 27/8. Vi har dog haft lejekontrakten der var gældende siden d. 15/8.
- Da vi efter 5 uger ville tjekke op på vores Hindersprøvning, så kunne de ikke finde os på Skatteverket i Malmø. De ledte alle vegne, og de havde simpelthen mistet vores papirer sporløst!
- Derfor indkaldtes vi igen til at komme med alle vores papirer, og de beklagede, og vi tog nye kopier.
- Efter yderligere 4 uger fik vi Hindersprøvning og ringede og bestilte tid på Malmø Rådhus. Der var først tid 3 uger efter, så vi blev gift d. 15/10.
-D. 17/10 var vi på Skatteverket med vores originale Vielsesattest. Mine tre lønsedler, som viser jeg er mere end selvforsørgende. Og alt var i orden og vi flyttede adressse. Skatteverket har sagt 4-6 ugers behandlingstid.
- Dernæst gik vi på Migrationsverket, som ordnede ALT både interview, fotografering og fingeraftryk. De afventer nu "Personsbeviset", førend de kan færdigbehandle "Opholdskort".
- I torsdags d. 10/10 ringede vi efter 4 ugers behandlingstid til Skatteverket for at høre, om alting var i orden. Vores meget søde sagsbehandler sagde, at hun bare ventede på "Intygget" fra Malmø Rådhus som er sendt til "Nørkøbing Skatteverk" (hvor de samler alle udlændinges sager, sagde hun). I Nørkøbing skal de registrere vores ægteskab, hvorefter de skal sende en Kvitto til Skatteverket i Malmø.
- Malmø Skatteverk siger, at normalt så får de dette "Intygg" to dage efter vi er blevet viet, som ville have været d. 17/10 - den selvsamme dag som at vi var på Skatteverket.
- Men i Nørkøping siger de, at der er 6-8 ugers ventetid på, at de kigger på denne kvittering/Intygg - det er da underligt at Skatteverket i Malmø siger at der plejer at gå et par dage - og Nørkøping siger, 6 - 8 uger?!
- En anden meget underlig ting er, at vi oprindeligt fik at vide på Migrationsverket, at det var "risky" at ex tage på familiebesøg i Danmark inden udstedelse af Opholdkort. Men da vi virkelig ønsker, at tage til Australien til min mands søsters bryllup og holde jul dernede, og ha gerne skal afsted om 1 måned, så var ha på Migrationsverket i sidste uge, for at spørge til, hvordan han kan rejse nu Opholdkortet og Personsbeviset trækker i langdrag. Der var de to receptionister/sagsbehandlere ved skranken forundrede, og forsikrede min mand om, at han sagtens kunne tage til Danmark både på besøg, men også flyve til og fra Kastrup. Når blot han havde sin "Kvitto" fra Migrationsverket hvorpå der står: "Mottagningskvitto" og at de har taget imod hans ansøgning om uppehålls- och arbetstillstånd d. 17. oktober 2011.

- Men helt ærligt? Er det nok? Er det korrekt, at han må tage til Danmark? I hans pas har han jo intet stempel eller noget. Hende der d. 17/10 foretog vores interview og fingreaftryk, sagde jo, pas på?? Og herinde har i også sagt, at vi IKKE kan tage til Danmark?

MEN, må min mand flyve ud fra Malmø, mellemlande i London evt. som ikke er med i Schengen jo, og derfra flyve til Australien - og samme tur hjem?

Vi er mildest taget forvirrede. Vi venter på, at Nørkøping ringer tilbage med præcis info om, hvornår de forventer at kunne "registrere/Intygge" os.

Mange hilsener... Fra de to fortvivlede i Malmø.. :-S

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2011 14:14:46

I har desværre fået forkert besked på Migrationsverket. Eller i hvert fald er den besked, som I har fået, ikke i overensstemmelse med, hvordan vi i forum har opfattet, at de danske myndigheder tolker reglerne.
Men hvis det er meget vigtigt for din mand at rejse til Danmark, så kan I da kontakte Visumkontoret hos US og spørge dem, om de accepterer en ”kvitto” for ansøgt svensk opholdskort som noget, der fritager en udlænding fra de normale visumkrav og ”90-dages reglen” i Danmark.

Det er ikke noget, vi har hørt om i forum før, men derfor kunne det måske i princippet godt være rigtigt. I så fald vil der være tale om, at Danmark er ”venlige”, idet opholdsdirektivet ikke forpligtiger Danmark til at anerkende en sådan ”kvitto”. Man kan evt. forestille sig, at Sverige gør det, og at det måske kan være årsagen til, at de ansatte på Migrationsverket tror, at sådan er det også i andre schengenlande.

Det er imidlertid ikke dem, der har kompetence i Danmark, så derfor bør I ikke tage deres ord for gode varer, men undersøge sagen selv hos den relevante danske myndighed. Og det vil så som sagt være US visumkontor. I skal regne med, at det godt kan gå omkring 3 måneder, før de svarer på en email. Så hvis sagen haster, bliver I nok nødt til at ringe til dem.

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 16.11.2011 22:54:04

Okay,

det er jo vildt beklageligt. Vores sagsbehandler på Migrationsverket, har yderligere henvist til denne EU-lov, der sikrer mig og min mand - mig som EU-borger og min mand som værende gift med en EU-borger - at han kan rejse sammen med mig, på trods af, at han endnu ikke har et visa, men netop venter på at det er i trykken, så at sige.

Hvad siger i til det?? Vi har ikke tænkt os at flyve til Australien og henvise til denne Eu-lov, når vi står der og min mand ikke kan flyve tilbage til Sverige uden visa-stempel i passet, men vi tænker at vi vil kunne bruge det, hvis vi ønsker at tage på besøg sammen i Danmark? Ex så vi ikke skal sidde og holde Jul og Nytår alene i Malmø, imens resten af min familie og vores venner fejrer højtiderne 40 km. væk på den anden side af bæltet...

Som sagt, Migrationsverket har sendt dette til os!

http://eumovement.wordpress.com/2010/08 ... to-travel/

KH. os

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 17.11.2011 05:46:41

Når du læser den tekst, synes du så selv, at det er en god ide at udsætte sig for alt det, der fremgår af den? Din mand bliver tilbageholdt af politiet og skal herefter have "alle muligheder" for at bevise sin identitet og tilhørsforhold til dig, før han bliver udvist. Er det fedt, hvis man bare var på vej for at besøge noget familie?

Desuden gælder det kun, hvis han er sammen med dig. Og man kan endda diskutere, om det gælder, hvis du bare skal på familiebesøg i Danmark, eller om EU-domstolens kendelse ikke snarere bør tolkes sådan, at det gælder, hvis du er i gang med at flytte til Danmark sammen med din mand. Det kan de danske myndigheder jo f.eks. vælge at mene, og herefter kan du bruge 2-3 år på at diskutere det med dem i retssystemet, hvis du mener noget andet.

Det er helt op til jer, om I vil tage chancen for at få spoleret juleaften ved, at din mand tilbringer den i et fængsel, medens han "fremskaffer nødvendig dokumentation" og politiet undersøger sagen, eller om I hellere vil holde jul alene i Sverige eller invitere familien til at holde jul sammen med jer i Sverige.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af mh1 » 17.11.2011 06:56:58

Jeg ville helt klart vælge at invitere familien til Sverige. Der kommer da forhåbentlig snesevis af juleaftener i fremtiden, hvor I kan være sammen i DK, så en første jul i 'discount-udgave' i Sverige kan blive til et sødt minde om en lidt hård periode, inden I for alvor kunne begynde på jeres tilværelse sammen. Hvis jeres køkken ikke tillader tilberedelse af rigtig julemad til mange personer, så lav det I kan, og bed familien om hver især at medbringe deres specialitet til det traditionelle julebord.
mh
Rådgiver for ÆUG

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 17.11.2011 23:50:41

Jeg forstår udmærket jeres pointer... Jeg har en meget gammel mormor, som familien altid holder jul omkring i hendes hjem, og hun kan ikke klare en togtur til Sverige desværre. Derfor ved jeg, at familien ikke kommer til Sverige. Og jeg ville jo meget gerne holde jul med hende, måske er det sidste gang, men jeg nænner simpelthen heller ikke, at min mand skal sidde alene juleaften i Malmø!!!

Jeg synes det er trist, skrækkeligt, uhyggeligt og grotekst, at når deer rent faktisk ER EU-regler, som sikrer min mand at rejse med mig, at så tør man nærmest ikke gøre brug af sin menneskeret og af den gældende lov, blot fordi myndighederne ikke kender til loven og ikke handler ud fra den!

Jeg har tænkt mig at ringe til udlændingeservice, og spørge dem, hvad de mener jeg skal gøre og om jeg trygt kan bruge den gældende EU lov til at vi holder jul med vores familie.

Jeg er målløs! Forarget! Nærmest tænkt mig at ringe til pressen! Nogle må da ville bringe en artikel til eftertanke i alle andres "søde juletid", hvis det er, at vi kommer til at sidde i Sverige alene!

hvis, så skal vi godt nok have verdens største and og en masse rødvin!

:-(

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 18.11.2011 07:08:02

Ellers må I jo bare tage chancen den ene gang. Der er trods alt ikke fast paskontrol inden for Schengen, og specielt hvis man kører i bil, er sandsynligheden for at blive stoppet og bedt om at vise pas vel næsten = 0.

Men når du spørger, om "det er ok", må vi selvfølgelig svare dig, som vi gør. For din mand har ikke ret til at rejse ind i Danmark uden et gyldigt visum/opholdskort. Han har ret til ikke at blive udvist uden først at have fået lejlighed til at dokumentere baggrunden for sin indrejse, hvis han gør det, selvom han ikke har ret til det. Men det er jo noget helt andet.

Hvad EU-domstolen har sagt, er bare, at Danmark i denne situation ikke må deportere din mand til Timbuktu eller Guinea-Bissau eller Månen, eller hvor han nu kommer fra, da dette vil være en uproportional straf for den forbrydelse, som han har begået ved ikke at skaffe sig det visum, han har pligt til at være i besiddelse af.

I stedet må Danmark nøjes med f.eks. at give ham en bøde eller anden proportional straf for hans forseelse. Situationen svarer derfor til, at EU-domstolen har sagt, at Danmark ikke må give 50 piskeslag til dem, der har kørt 100 km/t på landevejen mellem Herning og Holstebro men i stedet nøjes med f.eks. at give dem en bøde.

Men det betyder jo ikke, at det er lovligt at køre 100 km/t på landevejen mellem Herning og Holstebro. Så der er tydeligvis noget, den ansatte på Migrationsverket har fået galt i halsen.

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 29.11.2011 22:46:12

Juhu!
Vi er i dag blevet folkebogført i Sverige og begge fået personnumre!

Migrationsverket venter blot på, at vi nu sender dem mit personbevis! Men nu bliver jeg i tvivl? Kommer selve personbeviset/id-kortet automatisk ind med posten, eller skal vi gå på skatteverket for at bestille det? Er det korrekt forstået at papiret med personnumre og at vi begge er folkebogførte ikke er tilstrækkeligt for Migrationsverket - men det er et slags plastikkort som er det egentlige personsbevis.

Vi har ikke skiftet navne. Skal vi stadig bede om familie-personsbevis?

Jeg går i morgen på borgerservice i Danmark og bestiller grænsegængerkort, nu jeg har mit svenske personnummer. Pyyyh, vi har ventet 6 uger på at vi begge blev registrerede/ at vores svenske ægteskab blev registreret. Hvor længe tager det så, at få grænsegængerkort?? Jeg kan læse, at det er en god ide at sende til Migrationsverket også nemlig.

Håber på et hurtigt svar!!!

Tak!!

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af DBS » 30.11.2011 05:44:44

Du smutter bare ned på skatteverket, og beder om personbevis, de vil så skrive det ud, og sætte et lile rundt stempel på det, så er det klaret :D

Og vil du have et familiebevis, beder du bare om det også, det er også bare en udskrift, så når du nu er der aligevel, så tag da det med, så har du det :wink:

mvh DBS

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 08.12.2011 12:50:25

Hej alle,

meget forvirret nu!

Min mand har været på Migrationsverket i dag, og de har givet ham 2 årig Svensk opholds-og arbejdstilladelse. De siger at vi har ansøgt via svenske regler. Og at vi skulle det, da der er risiko for, at igennem EU-reglerne bliver man afvist?!?!?!

I hvert fald, så står han nu med en "Svensk opholds-og arbejdstilladelse" og ikke et "Opholdskort".

Hvad betyder alt det her??? Er det lige så godt for os? Kan han stadig starte på Svensk Kursus med dette? Kan han rejse til Danmark? Hvad er forskellen?


KH. os

Besvar